Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Årgang

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1961, Side 40

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1961, Side 40
44 ÁRBÓK FORNLEIFAFÉLAGSINS hafi setzt að og farið að búa á stöðum þar sem upphaflega var hafzt við vegna árstíðabundinnar vinnu. Má til dæmis minna á alla þá bæi, sem upprunalega hafa verið selstaðir, ætlaðir til sumarnytja einna. Eins mætti hafa farið um suma þá staði, sem menn sóttu að sumri til kolagerðar og járnvinnslu. Gjáskógabærinn getur verið dæmi þess. Bærinn í Gjáskógum hefur verið í byggð skamma hríð, hvort sem það hafa verið 10 ár eða ef til vill 25 ár. Hann hefur farið í eyði án þess að náttúruhamfarir grönduðu honum eins og öðrum bæjum í sömu sveit rétt eftir aldamótin 1100. Ekki er ótrúlegt, að saga bæj- arins sé jafnlöng sögu bóndans, sem byggði hann. Þegar hann hætti að búa þar, hefur enginn orðið til að vilja sitja fjallakotið. Bærinn liggur það hátt, að teflt hefur verið á tvær hættur með búskap þar. Munar miklu og á nágrannabænum Stöng, sem liggur í 200 m hæð yfir sjávarmál, en Gjáskógabærinn er í 300 m hæð. Er það miklu hærra en nokkurt byggt ból á Suðurlandi er nú. Landnám á þessum slóðum táknar dálitla atlögu byggðarinnar á hið óbyggða hálendi landsins, framsókn, sem entist einni kynslóð, þeirri sem landnáms- hugann hafði, en gat ekki orðið til frambúðar. SUMMARY Gjáskógar, a farm from the llth century, and some remarks on the tephrochronology of the Þjórsárdalur. The present paper is a publication of the result of an excavation recently carried out hy tlie author in the locality Gjáskógar in Þjórsárdalur. During the latest years the valley of Þjórsárdalur, Southern Iceland, has been the object of a lively archaeological interest. The valley was populated already in the saga time and a number of farms (at least 20) were built there, but the whole valley was devastated sometime in the Middle Ages by a catastrophic. volcanic eruption of Hekla. Some of tlie farms were buried under volcanic ashes where the ruins of them have been preserved in a remarkably good condition. In our days these farm ruins have proved an unusually fertile field for archaeological researcli. Some of the farm sites were excavated as early as the last decade of the 19th century but the hitlierto greatest effort was made in 1939 by a joint Scandinavian archaeo- logical expedition, the members of which excavated a number of farms and later published their reports in a thick volume carrying the title Fomtida gárdar i Island (Ancient Farms in Iceland, Copenhagen 1943). The most
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.