Aldamót - 01.01.1900, Side 54
54
ekki fyrir neinu tjóni í bjargræðislegu tilliti viö það að
gjöra kristindóminn að aðalmáli sínu. það getur, þá er
sérstaklega stendur á, leitt til efnatjóns, niðurlægingar
og margvíslegra sárra þrenginga fyrir menn að kasta
sér með lífi og sál út í trúarbaráttu kristindómsins.
En yfir höfuð má segja almenningi það fyrir, að krist-
indómurinn muni einnig í stundlegum efnum verða
honum alveg fram úr skarandi hagsældar-uppspretta.
Og fyrir þjóðirnar í heild sinni lang-bezta trygging
fyrir jarðneskri velgengni, sem fengist getur. Kristin-
dómurinn bindur menn fast við himininn, losar hugi
manna og hjörtu við heiminn og heimsgæðin meir,
miklu miklu meir, en nokkurt annað afl. En í annan
stað gjörir kristindómúrinn menn hæfari til jarðneskra
starfa, ötulli og betri borgara, fúsari og færari til
þess að vinna að heimsframförunum en þeir gæti orðið
með nokkurri annarri trú eða lífsskoðan. Og fyrir
þá sök er kristindómurinn lang-sterkasta framfara-
aflið í heiminum. þetta er mótsögn. En það er
fagnaðarrík og blessuð mótsögn.
það ber í nýja testamentinu tiltölulega mjög lítið
á því, að kristindómurinn muni hafa þessa miklu þýð-
ing til jarðneskra hagsælda fyrir mannkynið. En það
kemur þó þar fram. Jesús Kristur sjálfur segir það
fyrir, þótt sjaldan sé því atriði í boðskap hans mikil
athygli veitt. Lærisveinn hans, Símon Pétur, spurði
hann eitt sinn í nafni sjálfs sín og félagsbræðra sinna,
hvílík laun þeir myndi hljóta fyrir það að hafa yfir-
gefið alt til þess að fylgja honum. Og upp á þá
spurning svarar Jesús þessu : ,,Sannlega segi eg
yður: Enginn hefir svo yfirgefið heimili sitt, bræð-
ur eður systur, föður eður móður, konur eður