Náttúrufræðingurinn

Ukioqatigiit

Náttúrufræðingurinn - 2000, Qupperneq 64

Náttúrufræðingurinn - 2000, Qupperneq 64
1. mynd. Látrabjarg er stœrsta fuglabjarg landsins, um 14 km langt og allt að 441 m hátt. Þar verpa ekki fœrri en ellefu þeirra 23 sjófuglategunda sem verpa f landinu. Látrabjarg var til mikilla nytja fyrrum og þar var sigið til eggja og fuglar snaraðir. Nú hefur bjargferðum fœkkað mjög en eggjatekja er enn stunduð. Hluti bjargsins er friðaður, svonefnt Bæjarbjarg. Myndin er tekin rétt undan Stórurð og sést inn eftir bjarginu. - The largest seabird cliff in Iceland is the cliff of Látrabjarg, northwest Iceland, about 14 km long and up to 441 m high. Out ofthe 23 seabird species breeding in Iceland, no less than 11 nest here. The local people used to descend Látrabjarg to collect eggs and birds, which were an important source offood. Part ofthe cliff, the so-called Bæjarbjarg, is protected. The photo is taken from below the cliff, towards east. Ljósm./photo: Ævar Petersen, 14.7.1996. ■ STÆRÐ SJÓFUGLASTOFNA íslenskir sjófuglastofnar eru misstórir eftir tegundum. Haftyrðill Alle alle virðist hafa hætt að verpa hér 1997 og var einungis eitt par eftir undir lokin (Ævar Petersen 1998a). Stormmáfur er fáliðastur íslenskra sjófugla og eru nokkur hundruð pör í varpstofni hans. Varppörum hefur fjölgað smám saman undanfarna áratugi en frekar stutt er síðan stormmáfar byrjuðu að verpa hérlendis (Arnþór Garðarsson 1956). Algengustu teg- undirnar eru hins vegar lundi og fýll með milljónir para af hvorri tegund (Ævar Petersen 1998a). í 1. töflu eru nýjustu áætlanir um fjölda para í varpstofnum íslenskra sjófugla. Slíkt mat er misnákvæmt eftir tegundum, enda breytilegt hve auðvelt er að meta fjölda varppara. Það helgast meðal annars af stærð stofna og dreifingu varpbyggða, auk þess sem niðurstöður talninga eru háðar atferli fuglanna, við hvers konar aðstæður þeir verpa og áhrifum manna á stærð stofnanna og dreifingu þeirra. 190
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Náttúrufræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Náttúrufræðingurinn
https://timarit.is/publication/337

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.