Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.04.2007, Qupperneq 246

Skírnir - 01.04.2007, Qupperneq 246
Reykja vík ur skáld in, af mis mun andi fljó› fé lags stig um, a› takast á. Í ljósi fless sem sí› ar ger› ist eru fless ar deil ur ekki merki leg ar hva› ljó› list snert ir, flær eru fyrst og fremst hluti af al mennri sögu flessa tíma bils. Í skáld sagna rit un hvarf fram úr stefn an fljótt af sjón ar svi› inu, flá tók vi› hef› bund i› raun sæi („n‡raun sæ i›“), stund um af hinu flurrasta tagi, og fleirri fram úr stefnu sem á›ur haf›i ver i› sálu hjálp ar at ri›i var kasta› út í ystu myrk ur, um stund ar sak ir a.m.k. Svo fór raun sæ i› sömu lei› og sveifl urn ar héldu áfram. Allt fletta ver› ur ein hvern tíma a› taka til at hug - un ar, en flá ver› ur fla› kannske gert á nokk u› ö›r um for send um. fiannig eru fleir sem skrifa sögu sam tíma bók mennta á nokk u› vand röt u› um kross göt um: göm ul sann indi eru a› ver›a hæp in og eng in n‡ kom in í fleirra sta›. En fla› flarf ekki a› draga úr gildi bók mennta sög unn ar, ef les - and inn átt ar sig á stö› unni. Ég vil skjóta flví inn hér a› ég er ósam mála fleirri túlk un á Gerplu sem sett er fram í fjór›a bindi bók mennta sög unn ar. fiar seg ir fyrst: „í Gerplu er sjálf ur stíll Ís lend inga sagna skop stæld ur til fless a› draga dár a› hern - a› ar hyggju og strí›s brölti“ (IV, 15), og sí› ar er fletta end ur tek i› og út - fært: „verk i› legg ur til at lögu vi› sjálft tákn og kjarna ís lenskr ar fljó› ern - is hyggju, mi› alda bók mennt irn ar, hug mynda heim fleirra og fag ur fræ›i sem í margra aug um var gjör sam lega haf in yfir gagn r‡ni“ (IV, 493–494 og áfram). fietta var a› sjálf sög›u sko› un margra á fleim tíma fleg ar verk i› kom út, fla› var á slík um for send um sem sum ir tóku flví fagn andi en a›r - ir fyllt ust gremju, og á okk ar ófljó› legu tím um vir› ist fletta vi› horf ekki á neinu und an haldi. En sú túlk un sem á flví bygg ist er eigi a› sí› ur röng. Í Gerplu er Hall dór Lax ness ekki a› skop stæla eitt né neitt, og síst af öllu stíl Ís lend inga sagna, flví hún er ekki skrif u› í fleim stíl. Hins veg ar beit ir höf und ur flar hin um svo kall a›a „lær›a stíl“ nor rænna mi› alda bók - mennta, reynd ar í frem ur hóf legri mynd og án fless a› fara út í meiri ‡kj - ur en efni standa til, en flannig get ur hann vi› haft fram sagn ar máta sem er bæ›i forn en fló ólík ur fleim sem tí›kast í Ís lend inga sög um. Hall dór Lax - ness skildi ís lensk ar forn bók mennt ir mun bet ur en flest ir a›r ir les end ur fleirra, hon um var ljóst a› í fleim er fleg ar fólg in gagn r‡ni á „hetju hug - sjón in a“ sem er stund um hör› og jafn vel me› grimmu há›i. Hann fet ar flví í fót spor hinna fornu höf unda, en me› flví a› taka upp „lær› an stíl“, sam kvæmt ábend ing um sem fleg ar er a› finna í Fóst bræ›ra sögu, get ur hann skap a› verk sem er í senn ís lensk forn saga á 20. öld og jafn framt sögu leg skáld saga af flví tagi sem Ge org Luká cs hef ur skil greint manna best. En slík verk eru ekki ein ung is skáld sög ur um menn á fyrri tíma held ur eru flau jafn framt túlk un á fleim tíma og nokk urs kon ar sögu s‡n. Í fleim skiln ingi ein um má segja a› í Gerplu leggi höf und ur til at lögu vi› hug mynda heim ís lenskra forn bók mennta og ver öld fleirra yf ir leitt, en ekki vir› ist fla› vera merk ing fleirra or›a sem á›an var vitn a› í. Af öll um fless um ástæ› um er Gerpla al veg ein stakt verk. A› kenna hana vi› „skop - einar már jónsson246 skírnir Skirnir vor 2007-med ollum-1:Skírnir haust nota-1 25.4.2007 14:28 Page 246
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.