Rit Búvísindadeildar


Rit Búvísindadeildar - 01.07.1992, Qupperneq 75

Rit Búvísindadeildar - 01.07.1992, Qupperneq 75
Gjesdselverknad og verknad pá infiltrasjon av vatn i jord vil eg omtale seinare. Kostnadene med vákompostering kan variere mykje. Energikostnadene vil normalt vera 4-7 kr. pr. tonn, i tillegg kjem investeringskostnader pá 1-8 kr. pr. tonn. Ved Institutt for tekniske fag ved NLH vert det no utvikla eit vátkomposteringsanlegg med eit nytt prinsipp for lufting av gjodsla (Skjelhaugenl991). Driftskostnadene er mindre og ammoniakk vert attvunne i eit filter av kvitmose og granbar. Vátkompostering av sauegjodsel Det er ikkje utfort forsok med vátkompostering av sauegjodsel i Noreg. Men metoden vert nytta av enkelte gardbrukarar. For á fá prosessen i gang, vert det sett til vatn i kjellaren (25-30cm) for dyra vert sett inn om hausten. I folgje dei som nyttar slik behandling av sauegjodsel, kan sjukdomsproblema i sauebuskapen verte mindre. Tilsetjing av vatn. gvlle Blautgjodsel som vert tilsett vatn og omrort til ei homogen og lettflytande suppe vert kalla gylle. Verknad av ulik vasstilsetjing pá flyteevna er vist i tabell 3. Gylle vil normalt gi mindre sviskader og skorper enn ubehandla blautgjodsel, og ammoniakktapet kan og verte mindre. Gjodselverknaden av gylle er omtala seinare. Metodar for spreiing av husdyrgjodsel Spreieteknikk. ammoniakkfordamping Ved spreiing av husdyrgjodsel pá eng kan mykje av nitrogenet gá tapt ved ammoniakkfordamping. Morken (1992a) har referert nederlandske utrekningar som syner at det totale tapet av ammoniakk i Vest-Europa er om lag 8,4 mill. tonn i áret. Det norske bidraget er vurdert á liggje mellom 36.000 og 48.000 tonn. Det er mange faktorar som verkar pá ammoniakkfordampinga. Morken (1991) har undersokt kva verknad spreiemetoden har pá umyttinga av tilfort nitrogen. I fleire forsok vart det spreidd 50 tonn blautgjodsel pá eng anten i mai eller i juni. Utnyttinga av nitrogenet i prosent av tilfort er synt i tabell 5. I inotsetnad til kva som er funne av andre var N-utnyttinga ikkje betre ved stripespreiing enn ved breispreiing. Men nedfelling av gjodsla gav om lag like god utnytting som mineralgjodsel. Det var ingen sikre avlingsskilnader mellom metodane i mai, medan nedfelling i juni gav noko sterre avling enn overflatespreiing. Det er utvikla ulike prinsipp for nedfelling av husdyrgjodsel i eng (Morken 69
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128

x

Rit Búvísindadeildar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Rit Búvísindadeildar
https://timarit.is/publication/1498

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.