Strandapósturinn

Ataaseq assigiiaat ilaat

Strandapósturinn - 01.06.1982, Qupperneq 25

Strandapósturinn - 01.06.1982, Qupperneq 25
mikið stærri, utan á hliðamar voru sett handföng en það voru tréklossar ca. 15 cm langir er lágu dálítið á ská upp og niður á hverri hlið berans. Tekið var úr brún tréklossanna þeirri er fram vissi svo mikið að fingur hverrar handar gengu inn undir kloss- ann og náðist með því betra tak á beranum, berinn varð að vera alveg þéttur svo þvagið læki ekki niður. I þessu íláti var öll mykja og þvag frá kúnum borin út á fjóshaug. Mikið óþrifaverk hlýtur það að hafa verið því þegar búið var að moka úr flórnum í berann var hann tekinn í fangið og borinn út á haug og losaður þar. Þegar hjólbörur komu til sögunnar var hætt að nota bera. Ég sá aldrei notaðan bera því þá voru hjólbörur komnar í notkun en ég sá gamla bera sem hætt var að nota og hef reynt að lýsa þeim hér eins og ég best man eftir þeim og lýsingu á notkun þeirra eins og eldra fólk sagði mér. Fatakeppur öðru nafni klappa var eitt af mörgum áhöldum sem voru notuð áður fyrr á flestum bæjum. Hann var smíðaður úr tré og líktist kylfu, fremsti hluti hans var flatur ca. 10 cm breiður, 2 cm þykkur og 25 cm langur. Efri hlutinn var ca. 20 cm langur sívalur og það sver að grípa mátti hendi utanum svo fingur næmi við lófa á efri enda var hnúður sem varnaði því að keppurinn rynni úr hendi við notkun, þetta áhald var notað við að þvo óhrein sokkaplögg og ytri föt, farið var með fötin út á árbakka eða lækjarbakka, slétt steinhella eða fjöl lögð á ská upp við bakkann, fötin bleytt og síðan dregin upp á helluna eða fjölina og slegið á þau með keppnum, þetta var endurtekið þar til þau voru orðin nokkumvegin hrein en rennandi vatnið í ánni eða læknum bar öll óhreinindi burtu um leið og þau losnuðu úr fötunum. Matspænir voru smíðaðir úr horni og voru oft mjög fallega útskornir, venjulega voru kýrhorn notuð til þeirrar framleiðslu, hornið var soðið í potti þar til það var orðið mjúkt, þá var spónninn sagaður úr horninu og tegldur til þar til hann myndaði bæði skaft og spónblað, þá var hann slípaður með háfsroði, þar til hann var orðinn háll og gljáandi, stundum þurfti að láta hann nokkrum sinnum í pottinn áður en þeim áfanga væri náð, þá var tekið mót úr tré tveggja arma á öðrum arminum var hola víðust 23
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Strandapósturinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Strandapósturinn
https://timarit.is/publication/1641

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.