Skógræktarritið - 15.05.2010, Qupperneq 24

Skógræktarritið - 15.05.2010, Qupperneq 24
23SKÓGRÆKTARRITIÐ 2010 Skógarfura á Vigraeyju fyrir opnu Atlantshafinu í Suður­Mæri í Noregi. Áberandi litir á trjástofnunum í haustsólinni. Árið 2004 voru 25 kvæmi af skóg arfuru gróð ur­ sett í sam an burð ar til raun á veg um Skóg rækt ar rík­ is ins. Í þeirri tilraun eru plönt ur frá ýms um stöð um í Norð ur­Nor egi og suð ur til Mæri, frá Finn landi, Skotlandi og Aust ur ríki. Kvæm in koma bæði úr haf­ rænu lofts lagi og inn lands lofts lagi. Von ir standa til að svör fá ist um hvað an er álit leg ast að sækja skóg­ arfuru fræ fyr ir okk ar veð ur fars skil yrði. Í trjá rækt tek ur minnst tíu ár að fá fyrstu svör in. Sjálfs án ar plönt ur finn ast nú orð ið í kring um eft ir lif andi tré af gömlu Målselvskóg arfur unni, t.d. í Vaðlareit. Nál ar skóg arfur unn ar eru blá leit ar, blárri í þurru lofts lagi og börk ur inn er marg lit ur, frá græn um berki árs sprot anna yfir í ryð gul an og ryðrauð an flagn andi börk í miðri krónu og þykk ar grá leit ar flög ur neð­ ar. Hún er til yfir 1000 ára göm ul í heim kynn um sín um. Skóg arfura þrífst vel á þurr lend ari stöð um og er sér stak lega skemmti legt tré inn an um kletta og í hraun lendi. Blá leitt barr ið er hressandi við bót í liti barr skóg anna. Hún þarf sól ríka stað setn ingu og kulda polla í lands lag inu verð ur að forð ast. Á slík um stöð um er stafa fura þoln ust. Stafa fura, Pin us contorta, er eitt að al skóg rækt ar tréð í ís lenskri skóg rækt um þess ar mund ir. Hún ger ir lands lag ið fag ur grænt þar sem mik ið er af henni og er til mik ill ar prýði. Stafa fura virð ist vera eina trjá­ teg und in hér lend is sem þol ir og get ur vax ið eðli lega upp í kulda poll um í lands lag inu. Á slík um stöð um verða flest ar trjá teg und ir frost klippt ar af völd um óvæntra frostakafla í byrj un og lok sum ars. Árs­ sprot ar sum ars ins verða brún ir og tréð set ur ný brum af stað neð an við frost skað ann næsta sum ar. Frost­ klippt tré verða þétt og bollu laga. Víða um land má finna mörg slík tré af t.d. sitka greni og rauð greni, sem eru frost klippt.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106

x

Skógræktarritið

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skógræktarritið
https://timarit.is/publication/1996

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.