Fróðskaparrit - 01.01.1966, Side 36

44
Kilderne til de færøske viser om Karl den Store
valdsríma og KMK mod Kms gælder ordlyden i C-versionens
slutning. C 32: keisarin sjálvur hans gudfaðir var. — KMK
249: keyseren wor hans Gudfader. — Kms 446: konungr sjálfr
helt honum undir skírn.
Kolbing (1875, s. 240) mener at visen maske er digtet efter
mundtlig overlevering snarere end efter skrevne forlæg, fordi
der ikke findes verbale overensstemmelser mellem visen og
Kms og KMK. Det er et meget svagt argument: der er intet
til hinder for at digteren kan have brugt den ene af disse to
tekster eller dem begge.
2. Geipatáttur.
Visen findes i CCF XI i 4 versioner, der beror pá 8 op-
skrifter:
A Svabo, trykt bogstavret i Matras’s udg. s. 419—429, og
normaliseret af E. Kolbing 1879, s. 174—183, og af V.
U. Hammershaimb 1891, s. 139—152.
B a Sandoyarbók
b N. Nolsø
c Koltursbók
d optegnelse fra Skarvanes pá Sandoy
e Ole Mikkelsens (og lagtingsmand Schrøters) tillæg til og
sammenligning med Skarvanes-opskriften
' C Fugloyarbók
D V. U. Hammershaimb 1848 efter Sofía Danielsdóttir á
Skála pá Suðuroy
Herudover nævner Patursson 1922, 1, s. 51, to opskrifter, en
i en visebog tilhørende Óla Jákup á Steinum, Velbastað pá
Streymoy, og en ved dr. J. Jakobsen. Hans udgave s. 51—77
er sammenstykket af næsten alle opskrifterne. — Ogsá J. Ja-
kobsens udgave 1890 beror pá flere hándskrifter.
Kejser Karlamagnus spørger sine folk om de kender nogen
der er hans overmand, og hans dronning nævner kejseren af
Miklagarð. Kejseren rejser af sted med sine tolv jævninge. De
gár ind i en kirke og sætter sig i stole som Jesus og hans tolv