Fróðskaparrit - 01.01.1966, Side 43

Kilderne til de færøske viser om Karl den Store
51
e Rasmus Petersen á Sandi: Tólvjavningar (el. Runsivals-
stríð)
Ca Fugloyarbók: Runsivalsstríð
b Reventlow-handskriftet (CCF, Suppl. 1): Tólvjavningar
D Ingemanns danske oversættelse efter en dame fra Fær-
øerne, trykt i Hertha, en samling af digte udg. af R. Nye-
rup, Kbh. 1817, s. 48: Runsevals kvæde.
Andre, nyere opskrifter nævnes af Patursson 1922, 1, s. 93.
Hans udgave s. 94—114 bygger hovedsagelig, men ikke ude-
lukkende, pa N. Nolsøs tekst. — Foruden de nævnte udgaver
er visen udgivet af J. Jakobsen i 1890.
I Emundsríma rider hedningen Emund (Svabo) eller Amin
(Sandoyarbók) eller Ámund (Rasmus Petersen) eller Janimund
(N. Nolsø, Koltursbók, Fugloyarbók) fra strid og lægger sig til
at drikke ved en kilde. Kejser Karlamagnus kommer til, og
de kæmper. Kejserens søstersøn Rólant er i en borg bevogtet
af seksten svende for at han ikke skal drage i strid, det er han
for ung til. Han far nys om kejserens vanskeligheder, tager en
af svendene og slár de andre ihjel med og rider kejseren til
undsætning. Netop som hedningen er ved at fá overtaget,
kommer Rólant til og dræber ham, hvorefter Karlamagnus og
Rólant rider hjem. Hos Svabo ender visen her, og den følgende
vise, Runsivalsstríð, begynder med at Gýðin eftir Rólants for-
slag bliver sendt til kong Angulund med hans søn Emunds
hovede og i hævn lægger rád op med Angulund om hvordan
denne skal overvinde franskmændene, hvilket fører til slaget
i Runsival. I de andre opskrifter er dette afslutningen pá
Emundsríma, og Runsivalsstríð begynder med Svabos fortsæt-
telse: Karlamagnus og hans mænd gør sig klar til slaget i
Runsival (J. Jakobsen 1890, s. 5, er ikke opmærksom pá, at
de opskrifter der ikke har Gýðin’s svig i begyndelsen af Runsi-
valsstríð, har den i slutningen af Emundsríma). De to viser
hører altsá sammen i alle versionerne — og Svabo fortæller
at nogle synger dem sammen som een del af visecyklen (udg.
Matras s. 435) — men Svabo og de andre versioner drager
grænsen forskelligt. Det er derfor uheldigt at de adskilles af