Fróðskaparrit - 01.01.1966, Qupperneq 53

Kilderne til de færøske viser om Karl den Store
61
her giort haffuer. — Kms 520: Aldri skaltu bera heim
tíðendi til f)íns lands, hvat fm hefir her gert.
2. A 58, B a b 74, B e 67: Hann høgg niður í Rólants hjálm,
so svørðið stóð í hárið. C a 94: so skeyt hann til Rólants
hjálm, kleyv hann niður at hári. C b 88: so høgg hann til
Rólants hjálm, niður undir hárið. (B c d 79: Framm reið
reysti Rólant jall, av so tungum ferðum, so høgg hann
til Ólivant jall, at svørðið stóð í herðum.) — KMK 310:
Han høg paa Rolandz hielm oc kløff hannem ned paa
haaret. — Kms 520: klauf í sundr hjálm hans, en særði
hann eigi.
3. Bcd 40, Ca 48: Falsaraud, Cb 45: Falserród. (Mang-
ler i A og B a b e). — KMK 297: Falsrad. — Kms 509:
Falsaron.
Overensstemmelser mellem Slaget i Runsival og Chanson
de Roland mod Kms og KMK.
Jóannes Patursson (1922, I, s. 116—117, jfr. s. 12) og efter
ham Krenn (s. 37) finder overensstemmelser mellem den fær-
øske vise Runsivalsstríð og den oldfranske Chanson de Roland
mod Kms og KMK. Hans oplysninger om Chanson de Roland
bygger pa Storms bog 1874. Han nævner 4 punkter:
1. Rolands horn kan høres 30 mil i Runsivalsstríð og i Ox-
fordhandskriftet af Ch. de Rol. (v. 1756), men kun 15
franske mil i Kms 518 og KMK 306 ligesom i Versailles-
hándskriftet (= Cháteauroux-hándskriftet), iflg. Paturs-
son. — Dette er ikke helt nøjagtigt. For det første er de
30 mil kun overleveret i en af de færøske opskrifter
(Svabo 37: tíggju mílir og tuttugu), mens B c d 37 har:
tíggju mílir og tretivu, og B a b 53, 82, B e 46, 75 har:
tíggju mílir og tíati, jfr. D (Ingemann) 12: ti mile, ja
vel ti gange ti, og Ca 70, Cb 65: níggju mílir og
tíggjuti, altsá henholdsvis 40, 110 og 109 mil. For det
andet er det kun alpha-versionen af Kms 518 der har
15 frakkneskar mílur, beta-versionen har 12 valskar