Fróðskaparrit - 01.01.1966, Qupperneq 57

Fróðskaparrit - 01.01.1966, Qupperneq 57
Kilderne til de færøske viser om Karl den Store 65 viserne ogsa kan tænkes at være digtet, fandtes der frag- menter af Kms endnu 1610—26 (Halvorsen, 1959, s. 36), og handskrifter af andre sagaer endnu omkring 1700 (Finnur Jónsson, 1925, s. VI). Viserne er da næppe digtet senere end engang i 1600-tallet. Er Kms-stoffet i viserne kommet direkte fra et sagahand- skrift eller fra en mundtlig fortælling, der gar tilbage til et sagahandskrift (dette sidste mente Kolbing angaende Odvalds- ríma, 1875, s. 240)? Dette diskuteres for norske visers ved- kommende af Knut Liestøl (bl. a. 1915, s. 237 f., jfr. 1958, s. 275), og af Einar Ól. Sveinsson (1956). For de færøske Karlamagnus-visers vedkommende gør de mange tilfælde af samme ordvalg i viserne og i Kms det sandsynligst at der ikke har været noget mundtligt mellemled mellem Kms og viserne. Der er ikke sa stor forskel mellem Kms og KMK at en sam- menligning mellem disse og de færøske viser kan afgøre om: 1) visernes digter(e) kun har benyttet Kms, og samtlige ele- menter fra KMK er kommet ind senere (at nogle elementer er kommet ind fra KMK gennem tiden, fremgar af en sammen- ligning mellem opskrifterne), eller 2) han eller de har benyttet báde Kms og KMK (dette er Kolbings konklusion vedrørende Geipatáttur, 1875, s. 239), eller 3) han eller de har benyttet KMK, og elementerne fra Kms er kommet ind senere (senere er der ogsa kommet sekundære elementer ind fra KMK). Hvis den 1. mulighed er rigtig, er indflydelsen fra KMK pá anden del af Geipatáttur, pralerierne, sa stærk, at man nær- mest má tale om en omdigtning efter KMK, ikke nødvendig- vis foretaget pá een gang. Men dette passer meget vel til de store forskelle mellem opskrifterne netop her. I de to sidste tilfælde er viserne skrevet efter 1534, da Christiern Pedersens udgave af KMK udkom (jfr. Kólbing, 1875, s. 239 om Geipatáttur), og det er der heller ikke noget i vejen for. I det første tilfælde er viserne tidligst fra omkring midten af 1300-tallet, da de forudsætter beta-versionen af Kms,
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112

x

Fróðskaparrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.