Fróðskaparrit - 01.01.1966, Qupperneq 86

94
Tá iS Føroyar korrm upp í donsku stættatingini
ÚrslitiS av samráSingunum í ríkisráSnum var kortini, at
kongur gjørdi av at broyta 1. grein í uppskotinum, so at før-
oyingar skuldu eiga sess á stættatinginum fyri Sæland og hinar
oyggjarnar, og at teir tríggir menninir, sum kongur fyribils
skuldi útnevna fyri Island, eisini skuldu taka á seg føroysku
áhugamálini, tó bert til valskipan var sett í gildi fyri Før-
oyar8).
Henda avgerSin stóS viS, tá iS fyriskipanin var liSug og
kunngjørd 27. mai 18349).
ViS hesi avgerS varS føroyski sessurin á stættatinginum lagd-
ur í fasta legu. Tann valskipanin, sum lovaS var, kom ongan-
tíS. Tá iS ísland fekk alting sítt aftur, fall hitt íslendska um-
boSiS burtur. Kongur útnevndi síSan ein mann at umboSa
Føroyar10).
Men henda avgerSin, sum tikin varS í ríkisráSnum í novem-
ber 1833, legSi fyri fyrstu ferS Føroyar inn undir donsku
politisku umboSsskipanina. Henda avgerS stendur viS enn
í dag. GrundarlagiS undir avgerSini tykist at hava veriS
rættiliga tilvildarkent.
8) D. K., 2. dep., Stændersager; Forestillinger og kgl. Ordre ang. Pro-
vindsial Stænderne.
9) Collegial-Tidende 1834, bls. 353 ff.
Tað í § 1, sum hevði við Føroyar at gera, fekk hetta orðaljóð:
»De raadgivende Provindsial-Stænder for......... saavelsom Færøerne, til
hvilke Vi ville have denne Indretning udvidet, .... Hvilket Antal Med-
lemmer, der vil blive at udvælge af Islands og Færøernes Indvaanere og
efter hvilke Regler de skulle vælges, forbeholde Vi Os nærmere at be-
stemme, naar Vi have erhvervet de yderligere Oplysninger, som Vi finde
fornødne, for, saavidt disse Vore Lande angaaer, at ordne Sagen paa
en til deres locale Forfatning og Indvaaneres Tarv svarende Maade. Men
indtil videre ville Vi Selv med Hensyn til disse Lande udnævne 3 med
sammes Tilstand bekjendte Mænd til at tage Sæde i Forsamlingen, hvil-
ken blot midlertidige Indretning dog bortfalder, saasnart Omstændigheder-
ne tillade at indføre et hensigtsmæssigt Valgsystem i bemeldte Lande, da
det er Vor Villie, at Vore kjære og troe Undersaatter sammesteds, ikke
mindre end Vore øvrige Undersaatter, skulle nyde Rettighed til selv at
vælge Medlemmer i Stændernes Forsamling.«
10) Hans Jensen II, bls. 34.