Fróðskaparrit - 01.01.1999, Qupperneq 7

MIT FORHOLD TIL DET DANSKE SPROG ER FATALT BESTEMT
11
efter, hvad han betegnede som »Tilbage-
gangspartiet, som vil have indført Old-
tidens forældede separatistiske Ordning«,
selvom »Vi Færinger føle os fuldstændig
som Danske«. Af samme grund advarede
han kraftigt imod den nationale snak om
»vort eget Sprog«, for »Færingeme ere for
faa til at være selvstændige og have deres
eget Kultursprog«, argumenterede han
(Rigsdagstidende. 1906-07: 945-46).
Dette synspunkt affødte senere Sam-
bandspartiets forslag om, at dansk, tilsva-
rende i det dansk-dikterede 1845-regle-
ment, skulle være hoved- og færøsk ude-
lukkende hjælpesprog og udmøntedes i
netop den § 7 i Anordning angaaende for-
skellige Forhold vedrørende Folkeskolen i
Bygderne paa Færøerne af 16. januar 1912
(Lovtidende. 1913: 19), som Jørgen-Frantz
Jacobsen i december 1937 kraftigt kritise-
rede i Politikens kronik om Det sjette Sprog
i Norden.
Striden om undervisningssproget var,
som ogsá Jørgen-Frantz Jacobsen skriver i
sin kronik, sáledes i begyndelsen et indre
færøsk anliggende, for den danske admini-
strations vedtagelse af sprogparagraffen
blev tmffet i fuld forstáelse med Sam-
bandspartiet, og ansvaret for opretholdel-
sen af § 7 páhvilede derfor i første række
dette parti. Ved valget i 1928 mistede Sam-
bandspartiet imidlertid sit flertal, men en
indstilling til den danske regering fra det
nye selvstyre- og socialdemokratiske flertal
om at ændre ordlyden i § 7 blev ikke fulgt,
og pá den baggmnd konkluderer Jørgen-
Frantz Jacobsen, at »Hvad der hidtil havde
været en Strid mellem Færinger indbyrdes
var nu paa Vej til at blive en Modsætning
mellem Færinger og det danske Styre«. En
fomyet indstilling i 1936 fra Lagtinget blev
i oktober 1937 ligeledes besvaret negativt
af den danske undervisningsminister, og
først med 1938-anordningens ikrafttræden
blev færøsk ligestillet med dansk i den
færøske skole (Lovtidende. 1939: 1431).
William Heinesen -
dansksproget færøsk forfatter
William Heinesen blev født i Tórshavn den
15. januar 1900, og han skrev livet igennem
pá dansk. I omtaler af hans forfatterskab
forbindes denne dansksprogethed hyppigt
med hans familiemæssige baggmnd, men
som det er fremgáet, skyldes hans danske
sprog ikke blot, at han voksede op i et
dansktalende hjem, og at det tórshavnske
borgerskab, som hans familie var del af,
talte dansk, for ogsá undervisningssproget
var dansk under hans skolegang.
Selvom William Heinesens danskspro-
gethed sáledes er historisk betinget, har det
ikke været uden problemer for ham at være
danskskrivende forfatter pá Færøeme.
»Pá grund af sit danske skriftsprog har han
altid stáet i en særlig niche og er aldrig blevet
folkelig ejendom, kulturelt fælleseje, sádan
som f.ex. Heðin Brú og Christian Matras for
ikke at tale om digterbrødrene Hans Andreas
og Janus Djurhuus. William er blevet
betragtet mere som en dansk digter, der bor
pá Færøeme, og lige indtil de sidste ár, hvor
hans hovedværker er oversat til færøsk, har
hans læsere været det danske publikum, ikke
det færøske« (29.12.1985),
skriver f.eks. den færøske forfatter og arki-