Fróðskaparrit - 01.01.1999, Side 10

14
MIT FORHOLD TIL DET DANSKE SPROG ER FATALT BESTEMT
Skalda kransurln
,,Færøernes Digter“ verður WTiili»
a m II e i n e s e n novmlur i „Politiken“
liar hitt gitna đanska skaldið Tom
Kristensen ummælur seiuasta liók han-
sara; „Sange mod Vaardybet" í liáslem*
tum orðum, ið hyrja og enda so:
William Heinesen er ganske ung;
men han har allerede gjort Mands
Daad, Han har omsat et særegent
Landskab i Aand. Færoerne, som vi
hídtil kun kendte gennem Dansere,
íiationaldragter og Patursson, er hle-
vet synlige for os i en ung Lyrikers to-
nende Visionør, Fteroernes mørko
Fjælde glider ind í dansk Digtning...
Hans Visioner cr ved at blive hnand.
gribelíge. Han er kommet ud af Skyg»
geverdenen. er blevet levende, er hle-
vet en betydelig Digter.
„F ærø e r« es D ig ter“ -- hvat
verður nú av ..skaldinum mikia“, J. H.
O.? Kvað ikki Oehlenschláger sáli
á siniii:
..l.avrbærret grønncs frodigt end
lilvissc.
ak. nien ilet prydcr nior ei
Skjaldens Iise" .
Foranlediget af Tom Kristensens karakteristik af
William Heinesen som »Færøernes Digte«r i an-
meldelsen af digtsamlingen »Sange mod Vaardybet« i
»Politiken« 26.11.1927 bragte »Tingakrossur«
7.12.1927 en ironisk notits under overskriften »Skalda
kransurin.« William Heinesen tog til genmæle i samme
avis 14.12.1927.
selv kunne være, at han selv var klar over
skarpheden i sin roman og ville foregribe
reaktionen pá kritikken. Alligevel skurrer
noget i denne antagelse, for hvorfor skulle
William Heinesen pá den máde vælge báde
at blæse og have mel i munden?
Der er da ogsá en dybereliggende ársag
til og dermed ligeledes en langt mere til-
fredsstillende forklaring pá William
Heinesens læserhenvendelse end ønsket
om at moderere romanens samfundskriti-
ske indhold. Inddragelse af anmeldelser af
og breve fra og til William Heinesen i
1920’erne og 30’eme gør det nemlig klart,
at den er en direkte konsekvens af hans sær-
status som danskskrivende færøsk forfatter,
som f.eks. Jørgen-Frantz Jacobsen indkred-
ser, nár han i et af sine breve skriver:
»Du har efterhaanden afsløret Dig som en
typisk færøsk kunstner, med en specielt fær-
øsk ram fantasi. Dette vækker ræsonnans, lø-
ser bundne følelser. For fðrste gang noget
specifikt færøsk i kunsten. Det er s’gu ikke
saa lidt. Du er altsaa Færing. Men danskta-
lende, hvilket mange græder over«
(5.1.1929).
Allerede de færøske anmeldelser af Wil-
liam Heinesens tidlige forfatterskab viser,
at det blev anset for problematisk, at han
skrev pá dansk. Lyrikeren J. H. O. [Janus]
Djurhuus beklager f.eks., at det umuligør
hans medvirken til udvikling af det færøske
skriftsprog, for som han udtrykker det i sin
anmeldelse af digtsamlingen Høbjergning
ved Havet i Dimmalætting (28.1.1925):
»Hvorvidt han bliver en Vinding for dansk