Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 7

7 —
kest forsømt og Udviklingsmulighederne allerstørst. 3x/2 □ Mil
dyrket af 1903! Tallet er veltalende nok. Det er fuldkommen
uberegneligt, hvor Udbyttet her kunde mange Gange fordobles.
Der er sikkert ikke mange Gaarde, hvor ikke Antallet af Køer og
Faar kunde være dobbelt saa stort som det nu er. Men dertil
kræves, at Tunet bliver bedre behandlet, bedre gødet og pløjet,
Tuerne fjærnes, at Bonden kan gøre sig Arbejdet lettere og Ud-
byttet rigere ved Hjælp af Maskiner; dette kræves saa meget mere
som Arbejdskraften er bleven meget dyrere end før og, hvad der
næsten er værre, i mange Egne meget vanskelig overhovedet at
faa. Det forstaar sig af sig selv, at en enkelt Mand, Bonden,
med maaske nogle halvvoksne Børn og en Tjenestepige ikke
kan udrette meget, i hvert Fald ikke saa meget, som der burde og
kunde gøres. Men saaledes som Forholdene nu ere, mangler
Bonden ikke alene den nødvendige Indsigt, men ogsaa og ikke
mindre de nødvendige Midler. Hans Gaard repræsenterer i de
fleste Tilfælde kun en Værdi af 2000—5000 Kr., som For-
holdene nu ei'e. Der er blevet gjort en Del for at hidføre Æn-
dringer og Forbedringer i disse Forhold; baade det islandske
Alting og det isl. Landbrugsselskab, som dog først for faa Aar
siden kom til at omfatte hele Landet, samt enkelte Landbrugs-
skoler have søgt at virke for Forbedringer, men Midlerne ere
smaa, og hvad der er blevet udrettet, er forholdsvis lidt og be-
grænset.
Det er let nok at se og sige, hvad der kunde og burde
gøres. Der er ingen Tvivl om, at Andelsmejerier for det første
kunde oprettes paa mange Steder; Smørtilvirkningen kunde
blive saa almindelig og efter en saadan Maalestok, at Smørret kunde
blive en Udførselsvare; der er allerede gjort Forsøg herpaa, og
man har opnaaet en respektabel Pris; men det er kun en ringe
Begyndelse, der er gjort. Dernæst er der forskellige Uldprodukter,
der kunde vindes i Landet selv. Den tidligere, mere eller min-
dre almindelige Husflid, hvor Ulden spillede den største Rolle,
er ved at forsvinde. Dette er meget sørgeligt. Den islandske udmær-
kede Uld kunde meget godt forarbejdes i Landet, ikke alene
til Klæder for Befolkningen, men der maatte ogsaa kunne
udføres forskellige Uldprodukter (Vadmel, Strømper, Handsker
osv.) med Fordel, forudsat, at de vare godt og omhyggelig ud-
førte. Vi staa hermed overfor et andet Spørgsmaal, Oprettelsen
af Fabrikker i Landet selv; først i de allersidste Aar har man