Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 323

— 323 —
deres rigere Beklædning ere mere modstandsdygtige over for
Kulden.
Strækningen Syd for Godthaabsfjorden helt ned gennem
FrederikshaaBs Distrikt frembyder langt ringere Muligheder.
Ganske vist er der spredte Fjorddale, hvor der kunde holdes
et mindre Tal, men der fattes nogenlunde flade, græsrige Egne,
hvor der kunde holdes et større Antal Dyr. Der vil paa denne
Strækning, hvor der kun hist og her lindes en enkelt Ruin af
en Nordbogaard, kun kunne drives Gedehold eller lignende ved
Siden af en anden Virksomhed saa meget mere, som de rigeste
af disse Egne falde ind under Kryolithbruddet Ivigtuts Om-
raade.
Helt anderledes bliver imidlertid Forholdene, naar man
kommer ind i Julianehaabs Distrikt, de gamle Nordboeres
Østerbygd. Her ere Sletterne langt større og mere sammen-
hængende end i det øvrige Grønland og Skraaningerne bag Slet-
terne beklædte med Skovvækst, der kan yde Folk, der slaa sig
ned i Fjordene for at drive Husdyravl, alt hvad de behøve af
Brændsel. Dertil kommer, at Julianehaabs Middeltemperatur er
positiv, o: -f- 0,5° eller med andre Ord 1,6° højere end Godthaabs.
Det var da ogsaa hernede, at Nordboerne fortrinsvis slog
sig ned, og her, at Erik den Rødes egen Gaard laa. Ca. 190
Gaarde skal der i sin Tid have været.
Her er Mulighed for Kohold. Dette har dog i gammel Tid
næppe været videre stort. Kapt. Daniel Bruun skriver i Hefte
16 af »Meddelelser om Grønland«, at det kun har været etableret
paa Steder, hvor Underlandet havde særlig rig Græsvækst f. Eks.
ved Igaliko, hvor han mener at have fundet ca. 100 Baase-
sten, hvad kunde tyde paa, at der dér var holdt ca. 100 Stk.
Hornkvæg; derimod, skriver han, har der sikkerlig overalt været
holdt større Hjorde af Geder og mindre Faar, og Foder til Brug
om Vinteren, formener han, fuldt saa meget er skaffet fra Fjæl-
dene som fra Underlandet.
Ogsaa nutildags holdes der Kvæg dernede i Fjordene, nemlig
ved Pladserne Igaliko, det gamle Gardar og ved Narssaq ved
Tunugdliarlikfjordens Munding. Ved Igaliko havde Grønlæn-
derne i 1904 21 Malkekøer og et lignende Tal af Ungkvæg in-
klusive Tyre.
Ved Narssaq fandtes paa samme Tid 13 Malkekøer og en
Del Ungkvæg. Ogsaa de Danske ved Julianehaab og Nanortalik