Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 317

— 317
Tobaksavlen i hollandsk Ostindien.
Ved Administrator F. Lassen Landorph.
Foranlediget ved Hr. cand. mag. Hjalmar Jensens Artikel i
»Atlanten«s September og Oktober Hæfter vil jeg ikke
undlade herved at oplyse, at jeg paa Grund af det for Tobaks-
kulturen ugunstige Klima paa St. Croix, hvilket jeg først under
Forløbet af de i Fjor og i Forfjor foretagne Forsøg har kunnet
lære rigtig at kende, for nogen Tid siden har tilraadet Plantage-
selskabet Dansk Vestindien at opgive denne Kultur, der kræ-
ver rigeligt og nogenlunde regelmæssigt Regnfald, ikke mindst
paa en saa forholdsvis lille 0 som St. Croix, hvor der til de
andre Ulemper ved Mangel paa tilstrækkelig Regn tillige kom-
mer den, at Luften, naar Regnen udebliver, er saa saltholdig,
at dette næppe kan undlade at indvirke skadeligt paa Rladene
og disses Brand, d. v. s. Evnen til at brænde til Aske istedetfor
at forkulle.
Jeg skal derfor ikke komme nærmere ind paa Enkelthederne
i nævnte Artikel, for saa vidt de angaa Tobakskultur i Dansk
Vestindien eller berøre min Brochure »Om tropisk Tobaksavl«,
men indskrænke mig til at fremdxage et Par Udtalelser i Be-
gyndelsen af Artiklen, ved hvilke der gives et misvisende Bil-
lede af Forholdene i Deli, for hvilket Distrikts Vedkommende
Forfatteren med Hensyn til disse Udtalelser ikke gør nogen
Undtagelse.
Hr. Hj. J. skriver saaledes: »Naar en enkelt Administrator
af og til tjener sig en større Formue, er det som Regel ved at
spekulere i Plantageaktier.« Mig er intet saadant Tilfælde be-
kendt, uden at jeg derfor dog vil benægte Muligheden deraf;
ifølge min Mening vil det imidlertid altid høre til Undtagelserne
og ikke til Regelen. Derimod kender jeg mange Administratorer,
som udelukkende i Kraft af deres Stilling — altsaa ved deres
personlige Arbejde — have tjent sig en Formue, ja jeg kan godt
sige en større Formue, skønt dette naturligvis altid bliver et
relativt Begreb. Salæret, til hvilket der kommer fri Bolig, Læge,
Medicin og som oftest Heste- og Vognhold, er altid stort nok
til, at der kan leves godt deraf, og Aarstantiémer paa indtil
40 å 50,000 Gylden eller mere for en enkelt Plantage høre ingen-
lunde til de store Sjældenheder. Det er en Kendsgerning, som