Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 271
— 271 —
Naturalforplejning, af hvilken den ugifte fik 1 Mands, den gifte
l1/, Mands Kost. En Mands Kost, der udleveredes hver 20de Dag,
var 28 Pund Skibsbrød, 9 Pd. Smør, 12 Pd. salt Kød, 8 Pd.
Flæsk, 6 Pd. tør Fisk, 1 Skæppe Gryn og 1/2 Skæppe Ærter.
Samtidig hermed betonede Missionskollegiet, at Missionærernes
Kaar maatte forbedres, da Lønningsforholdene vare af den Be-
skaffenhed, at det var vanskeligt at skaffe dygtige Missionærer
i tilstrækkeligt Antal; endvidere at der ansattes en Lektor i det
grønlandske Sprog for 6 Aar ad Gangen. Endelig foreslog det
at forhøje Antallet af Missionariater i Grønland til 8. Det
vigtigste og for Grønland betydningsfuldeste af Kollegiets Forslag
var imidlertid det, der gik ud paa at realisere Egedes gamle
Tanke, nemlig om Oprettelsen af Seminarier i Landet. Følgen
af denne Indstilling blev den kgl. Resolution af 27. December
1844, der i det væsentlige var en Godkendelse af det foran
anførte. Missionærernes Pengeløn blev forhøjet for de giftes
Vedkommende fra 300 til 600 Rdl. og for de ugiftes fra 150 til
400 Rdl., idet de samtidig beholdt Naturalforplejningen, og der
blev fastsat 1300 Rigsdaler til Embedsrejser til Fordeling blandt
de enkelte Missionariater i Landet; tidligere havde nemlig Mis-
sionærerne for en stor Del selv maattet afholde Udgifterne ved
deres Embedsrejser. Resolutionen bestemte endvidere, at der
skulde oprettes to Seminarier, nemlig ved Jakobshavn og Godt-
haab hvert med et Elevantal paa 8, og til Underhold for Eleverne
blev bevilget 600 Rdl. Missionens Pengeforhold bleve ordnede
saaledes, at Missionens Gæld til den ostindiske Missionskasse,
8000 Rdl. og 18.000 Rdl., som den skyldte den grønlandske
Handel, skulde bortfalde, og den grønlandske Missions frem-
tidige Udgifter bleve regulerede til 16.360 Rdl. aarlig, deraf
udgjorde Renterne af Missionens egen Kapital 1240 Rdl., Til-
skuddet fra Statskassen 470 Rdl., Resten 14.650 Rdl. skulde
aarlig udredes af den kgl. grønlandske Handels Kasse. Forslag
til Skolebygninger og til Forhøjelse af de fremtidige seminarie-
uddannede Kateketers Lønninger skulde indsendes til Kancelliet.
Med disse Bestemmelser begyndte et nyt stort Afsnit af den
grønlandske Befolknings Udviklingshistorie, og Resolutionen af
27. December 1844 har været Grundlaget for Udviklingen i Grøn-
land lige til Vedtagelsen af den nye Lov »om Kirke- og Skole-
væsen i Grønland af 1. April 1905«. Hvordan Forholdene vare
en halv Snes Aar efter Seminariernes Oprettelse, fremgaar af