Atlanten - 01.01.1904, Side 300

— 300
Tilførsel af Overrislingsvand bringes der store Mængder Dynd,
hvorved der tilbagegives Markerne ikke alene, hvad Risen selv
har forbrugt, men ogsaa hvad den i øvrigt graadige Tobak har
tæret paa Jorden. Og ved denne intensive Kultur produceres
saa store Mængder Føde, at en meget tæt Befolkning kan er-
næres — ganske vist yderst knebent, efter europæiske Begreber
mange Gange for knebent; og derved opnaa Plantagerne en
yderst billig Arbejdskraft — endog en alt for billig, og det er i
disse Egne, hvor der langt fra hvert Aar produceres Tobak til
høje Priser, en conditio sine qua non for en rentabel Avl.
Hvad i øvrigt Driften og Behandlingen af Tobakken saavel
paa Marken som efter Høsten angaar, staar Java fuldt paa Højde
med Deli: enkelte Plantager i Vorstenlandene nærme sig stærkt
til at være Mønsterplantager. Medens i Deli 2000 pr. Hektar
regnes for en passende Høst, er man paa de gode Plantager i
Vorstenlandene ikke tilfreds med mindre end henimod 3000
pr. Hektar, og — hvis Vejrliget er heldigt — kan der med denne
store Høst alligevel meget godt præsteres gode Kvaliteter. Men,
som sagt, Risikoen er her nok saa stor som i Deli paa Grund
af de nys nævnte klimatologiske Forhold.
Arbejdsforholdene i Vorstenlandene ligne nærmest Tilstan-
dene i Europa for nogle Aarhundreder tilbage. Næsten al Jor-
den ejes af de javanske Fyrster og Prinser i Djokja og Solo.
Disse leje saa deres Jorder — med de derpaa boende Javanere
— til de europæiske Plantere (som Regel følelsesløse Aktiesel-
skaber). De smaa Rettigheder, som de javanske Landarbejdere
efter Lovens Ord maaske have, kende de ikke selv, da de
hverken kunne læse eller skrive, og Europæerne vogte sig vel
for at fortælle dem derom. I Anstrengelserne for at faa saa
meget som muligt ud af Bøndernes Arbejdskraft støttes Plan-
terne som Regel kraftigt af de indfødte og europæiske Autori-
teter. Karakteristisk er det i saa Henseende, at en Arbejder,
som af Planteren anklages for Dovenskab eller slet Arbejde,
straffes af Øvrigheden med Tvangsarbejde, som Regel bestaaende
i Vejarbejde i Lighed med Ladegaardslemmernes tidligere Virk-
somhed.
I Djember er Forholdet noget anderledes. Jorden ejes
for en Del af Bønderne selv, med hvem Planterne saa slutter
en Kontrakt, hvorefter hine forpligte sig til — paa egen Risiko
— at dyrke Tobak under Tilsyn af europæiske Forvaltere, og