Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 198

198 —
tages intet Hensyn til Arter; man søger kun at tinde store Eks-
emplarer, fordi disse give mest Aske.« Prisen blev mig i Kri-
stianssund opgivet at være Kr. 1,20 pr. 18 kg., men herom vil
man jo eventuelt kunne faa nærmere Besked ved Henvendelse
til en Jodfabrik. En saadan skal findes i Kristianssund, ligesom
der i Følge Hr. Foslie skal være Fabrikker i Bergen og Stavanger.
Hr. Foslie har endvidere meddelt mig, at Asken enten sælges
direkte til Fabrikken eller opkøbes af Handelsmænd, som atter
sælge den videre til Fabrikkerne. Disse Handelsmænd ere snart
Agenter for Fabrikkerne, snart købe de nok ogsaa for egen Reg-
ning og paa eget Ansvar paa samme Maade, som Fisk og andre
Varer købes af Fiskere og Bønder i Distrikterne.
Skulde eventuelt nogle af Beboerne paa Færøerne og Island,
hvor disse Alger begge Steder vokse i Mængde, føle Lyst til at
gøre et Forsøg med denne Tangbrænding, maa det vist tilraades
dem at sætte sig i Forbindelse med en af de norske Jodfa-
brikker, for at være sikre paa at faa deres Produkt afsat. Skulde
det vise sig at være et indbringende Bierhverv, thi som andet maa
det dog rimeligvis ikke betragtes, var det jo muligt, at der senere
kunde blive oprettet en Fabrik paa Island eller Færøerne. At
det for øvrigt slet ikke er rene Bagateller, hvorom Talen er,
fremgaar af, at der paa Strækningen Bergen—Trondhjem aarlig
leveres flere Hundrede Tons Aske til de derværende Jodfabrikker
(cfr. M. Foslie, Die Laminarien Norwegens, Christiania Vidensk.-
Selsk. Forhandl. 1884, Nr. 14, p. 53).
Fiskeguano. Der er endnu en lille Ting, som jeg kunde
have Lyst til at drage frem. I Omegnen af Kristianssund saa
jeg, at al Slags Fiskeaffald (Hoved, Rygrad etc.) blev lagt til
Tørring paa Klipperne for senere, naar det var tørt, at sælges
til Guanofabrikkerne, der i Kristianssund betalte 4—5 Øre
pr. Kilo. Jeg har ofte paa Færøerne (om det samme finder Sted
paa Island, ved jeg ikke) set store Masser af dette Fiskeaffald
blive kastet i Havet. Der er jo nu Gødningsfabrikker paa Fær-
øerne, og det var da vel ikke utænkeligt, at disse kunde indrette
sig paa at aftage saadant Affald. Man skulde dog tro, at hvad
der har Værdi i Norge, ogsaa maa kunne have det paa Færøerne.