Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 15

15 —
Behandling af Fiskeriprodukter, til Uldvarefabrikker og muligvis
ogsaa til Forsyning af Fiskedampere.
Paa mange Steder, navnlig paa Vestsiden af Øerne, falde
Fjældene brat af mod Havet, og der findes de saakaldte Fugle-
bjærge, der fra øverst til nederst danne Opholdssteder for utal-
lige Svømmefugle. Fangsten af disse er lønnende, men vanske-
lig og ofte meget farlig; ikke desto mindre betragtes den af de
rigtige Fuglemænd som en fornøjelig Sport. En vis Tid af Som-
meren maa der ikke skydes i Nærheden af Fuglebjærge, som
ere fredede, men ellers er al Jagt paa Søen fri for alle; kun
Ederfuglen er altid fredet ved Lov, men kun meget faa Steder
er der Ederfuglevarp; skønt disse forholdsvis tamme, prægtige
Fugle, der svømme om i store Skarer, sikkert vilde kunne give
en betydelig Indtægt. — Jagt paa Landjorden er ikke af stor
Vigtighed; der skydes ganske vist en Del Harer, men de findes
ikke i saa stor Mængde, at de kunne faa nogen væsentlig Betyd-
ning som Udførselsvare.
Handel og Skibsfart ere i stadig Tiltagende med den
stedse stigende Udførsel og det stedse stigende Forbrug af ind-
førte Varer, efterhaanden som Velstanden forøges. Baade med
Hensyn til Ud- og Indførsel er der siden Monopolhandelens Op-
hør den 1ste Januar 1856 en uhyre Fremgang. Før den Tid
besørgede et Par Sejlskonnerter alle Øernes Forsyning i Tiden
fra Maj til September; hele den øvrige Tid af Aaret vare Øerne
uden Forbindelse med Omverdenen. I Slutningen af Halvtred-
serne begyndte en nogenlunde regelmæssig Dampskibsfart, som
stadig lidt efter lidt er bleven udvidet, og som navnlig fra dette
Aars Begyndelse har faaet en betydelig Forøgelse.
Der er ingen Tvivl om, at Færøerne i mange Henseender
ere i god Fremgang, og at de sikkert ville kunne faa en langt
større Betydning end de nu have, men der maa ofres noget,
thi Udviklingen er i mange Retninger, hvor nødig det end
høres, flere Menneskealdre tilbage, og hvorledes kan det vel være
anderledes, naar man tager i Betragtning, at Færingerne, som af
Naturen ere livlige, vel begavede og videlystne, indtil Midten af
forrige Aarhundrede levede paa deres isolerede Øer midt i
Atlanterhavet uden nogen som helst fremmed Paavirkning, —
det var ogsaa en Sjældenhed, at en Færing kom udenfor sine
Fædreøer, — og uden nogen Skoleundervisning; thi man kendte
kun Hjemmeundervisning, og hvor god end denne maa have