Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 109

— 109 —
met, forinden der tænkes paa Produktion af Smør og Ost i
nogen betydelig Udstrækning.
Nogle Bemærkninger om Fiskeriet
Ved Island og Færoerne og dets Fremtid.
Ved Havnekaptajn C. F. Drechsel.
Naar man paa en Rejse til Færøerne og Island nærmer sig
disse Øer, vil man som oftest se store Fiskerflaader samlede
der, og kommer man dem paa nærmere Hold, vil man finde, at
de næsten alle ere af fremmed Nationalitet. Ved Færøerne og
langs Syd- og Vestlandet af Island træffes de store engelske og
tyske Trawlerflaader, bestaaende af Dampfartøjer paa 150—200
Tons Drægtighed, der drive Fiskeri med den saakaldte Trawl,
et stort, poseformet Næt af meget betydelige Dimensioner, som
slæbes langs Bunden og opfanger Fladfisk, Torsk, Kuller m. m.
Længere til Søs, særligt ud for Vest- og Nordlandet af Island,
møder man Dampere af lignende Størrelse og Udseende som
Trawldamperne, men udrustede til Helleflynderfiskeri med Lang-
liner af betydelige Længder, som »agnes«, udsættes og ind-
bjærges fra Skibet. Rundt den islandske Kyst finder man der-
næst — paa forskellige Steder efter Aarstiden — Sejlskonnerter,
henhørende til den store, franske Fiskerflaade, som fra gammel
Tid har drevet Torskefiskeri med Haandliner ved den islandske
Kyst og bragt Fisken i saltet Tilstand til Frankrig, hvor den
tilberedes som Klipfisk. Endvidere træffer man norske Dampere,
som jage Hvaler, og inde paa Fjordene drive Noxdmændene
Sildefiskeri med store Sildenot, hvilket Fiskeri de i de senere
Aar har udvidet saaledes, at de nu ogsaa fange Sildene med
Drivgarn ude til Søs. Endnu for faa Aar siden saa man tillige
amerikanske Sejlskonnerter i betydeligt Antal drive Helleflynder-
fiskeri ved Islands Kyster.
Hele dette brogede Billede af internationalt Fiskeri ved
Kysterne af Island og til Dels ogsaa ved Færøerne giver Indtryk
af, at Øernes egne Beboere saa godt som ikke deltage i Fiskeriet.