Atlanten - 01.01.1904, Síða 307
— 307 —
Naturforhold har den affødt en Følelse af gensidig Trang til
Hjælp. Naar Faarene skulle i Fold, om Foraaret for Uldens
Skyld og om Efteraaret for Slagtningens, kan det ikke ske, uden
at Bygdens Folk hjælpe hverandre. Manden, der i Fuglebjærget
hænger i Linen, maa forlade sig paa den, med hvem han skal
dele Fangsten, og som holder ikke blot Linen, men Fugle-
mandens Liv i sin Haand. Bavnerne tændes. Der gaar Grinde-
bud. En Flok paa over tusind Hvaler skal drives. Fra nær
og fjern, ikke blot fra Bygder, men fra Øer, samle Baadene sig.
Grindedrabet er fælles stor Sag — Føden, der skal bjærges for
alle. Og naar Stormen rejser Havet, og Søen truer med at bryde
over Baaden, da véd hver af dennes otte Mand, at han maa
lægge Kræfterne til for Kammeraternes Liv, om han skal kunne
vente selv at slippe derfra med Livet. Af denne Trang til
Hjælp og den hermed følgende gensidige Afhængighedsfølelse
har der udviklet sig tillige en gensidig Hengivenheds- og en
almindelig Lighedsfølelse.
Nøjsomhed har dertil paa Færøerne været Dyd af Nødven-
dighed. Boligerne vare indtil langt ind i det nittende Aar-
hundrede for største Delen opførte af raa Sten og Grønsvær.
Indvendig var der dog som Regel en Beklædning af Tømmer.
Der findes imidlertid ingen Skov paa Færøerne. Drivtømmer
er ikke kommet dertil i saadan Mængde, at det har kunnet af-
hjælpe mere end enkeltes Behov. Større Forbrug af det —
almindeligvis fra Norge — indførte Tømmer oversteg de flestes
økonomiske Evne. Man maatte i Retning af Plads inden Døre
vide at indskrænke sig det mest mulige. Endnu er det ingen
Sjældenhed, at en færøsk Husstand tæller Familiemedlemmer af
tre til fire Generationer. Under Samlivsforhold af den Art har
den for Bedsteforældrene karakteristiske Ømhed for Børne-
børnene og paa den anden Side den Pietet, disse opdrages til
at udvise over for Bedsteforældrene, avlet en almindelig Hensyns-
fuldhed, til Fordel særlig ogsaa for Tyendet, der i Bygderne bor
og bygger i samme Vaaningsrum som den egentlige Familie. I
den lange, mørke Vinter have endvidere Mændene, naar Ulden
er bleven tilvirket til Handelsvare, arbejdet i Fællesskab med
Kvinderne, og ofte har man til dette Arbejde været samlet i en
større Kreds. Denne Form for Samvær mellem de to Køn har
hos Mændene, synes det mig ret naturligt at antage, yderligere
fremmet høvisk Adfærd og artige Manerer. Den færøske Kvinde