Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 202

— 202
Rensdyr-Lapper. Hagemanns Stilling har medført, at han har
berejst Finmarken og derved er bleven grundig kendt med For-
holdene deroppe.
»Jeg behøver vel neppe si Dem, at Deres forslag om at ind-
føre tamren til Grønland interesserer mig levende, og kan jeg være
til den mindste hjælp dermed, vilde det være mig en stor glæde.
Som De kanske ved, fremsatte allerede Prof. Helland forslag derom
efter sin reise til Grønland i 1875, og han bad mig være opmærk-
som på dette, når jeg kom did. Jeg har følgelig efter fattig ledig-
hed ofret spørsmaalet en del opmærksomhed. Først mine lappers
mening derom: De var aldeles begeistret over det ypperlige ren-
lænde med gode beiter ved den inderste del af Ameralikfjorden, og
det var virkelig Ravna’s mening, at han gerne vilde færdes der med
sin hjord istedetfor i Finmarken, da beitet var rigere og bedre; men
han var ikke da opmærksom på det forhold, som han først senere
kom til at tænke på, nemlig at de manglede skog, og at der altså
vilde bli vanskelig for brændsel. Som De kanske ved er lapperne
de værste skogødelæggere som kan findes, med sine runde telte med
åbning midt i taget og ildsted midt på gulvet, brænder de en masse
ved pr. dag, og det er en ren ulykke for fjeldskogen, hvor de slår
sig ned. Jeg er bange for, at den lave kratskog og lyng, som findes
på Grønland, kun meget lidet vilde slå til, hvis lapperne skulde leve
på sin vante vis med hensyn til brændsel. Det kunde indvendes, at
lappen kunde brænde torv; men hvis han ikke itide har gjort sine
Forberedelser, egner dette sig lidet for en omflakkende nomade, som
en renlap må være, idet han må flytte mer eller mindre med sin
hjord. Torven må oplægges og tørres på forhånd, mens den om-
flakkende nomade vil ha brændslet, hvor han kommer, færdig til
at brænde straks. Men dette er selvfølgelig ingen uoverkommelig
vanskelighed. Lappen måtte anlægge noget andre vaner efter for-
holdene i denne henseende. Foreløbig vilde det vel være nok
brændsel at finde i vidjekjærene m. m.; men det er vel ikke så
vanskelig at få istand et mere brændselbesparende telt også og en
noget anden måde at anvende brændslet på. Det eskimoiske telt
med lamper er jo adskillig mere brændselbesparende, særlig hvis
det blev noget forbedret; men at skaffe det nødvendige fedt eller
spæk til lamperne blev kanske vanskelig. Hvis der var nok af
torvmyrer og der itide hver sommer blev oplagt tilstrækkelig torv
til vinterforråd paa forskellige steder, hvor man ønsked at drage
hen i vinterens løb, måtte det jo f. eks. kunne gå. Eller også på
andre måder. Kanske har man allerede fra Alaska eller Sibirien
værdifulde erfaringer med hensyn til dette spørsmaal, som for mig
står som det vigtigste at løse. Når spørsmålet tas under over-
veielse af kyndige mænd, som undersøger forholdene på stedet, vil
snart den bedste løsning kunne findes, og lapperne selv vil nok
kunne greie det med lidt hjælp.
Jeg skulde tro, at den inderste del af Ameralik (eller Ameragdla)