Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 21
21
lokale kommunale og det private Initiativ tilstrækkelig Raaderum
og Opmuntring.
Den Adskillelse mellem Danmark og Øerne, som er skabt
ved den gældende Koloniallov, har paa mange Maader fjærnet
Befolkningen fra dansk Tankegang, ja ligefrem fra Kendskab til
Moderlandet.
Skoleundervisningen er bleven ledet i et afgjort engelsk
Spor med engelske Lærebøger, der stadig omtaler England som
»our country«, den engelske Historie om »our history« osv. og
samtidig er Undervisningen nedsunket i en tom og indholdsløs
Formalisme, som indskrænker Børnenes virkelige Kundskaber til
et Minimum.
Her kræves der en gennemgribende Reform, helst ved Hjælp
af indfødte Lærere, der i nogen Tid have besøgt en dansk Skole
i Moderlandet, og under alle Omstændigheder en dansk Skole-
inspektør, som kan paase, at den hele Undervisning ledes i dansk
Aand, om end hovedsagelig paa engelsk. Efterhaanden bør
man dog søge at naa dertil, at Dansk og Engelsk blive lige-
stillede Sprog i Skoleundervisningen.
Der trænges i høj Grad til en kommunal Realskole, som
efterhaanden kan bibringe de bedre Elementer i Befolkningen
indgaaende Kendskab til Danmark og Talefærdighed i Dansk,
et Krav, som jævnlig er bleven fremsat af intelligente Indfødte.
Samtidig er en Højskole, hvor der ogsaa gives særlig Under-
visning for unge Haandværkere, Handelsmænd og Landmænd i
høj Grad nødvendig.
I Hospitalsvæsenet og ganske særlig paa Børneplejens
og Asylsagens Omraader er der store Mangler at rette og lang
Tids Forsømmelse at gøre god. Det maa haabes, at det vil
lykkes den Komité, der er dannet under Forsæde af Hds. kgl.
Højhed Kronprinsessen, at gøre det første Skridt til en virkelig
Forbedring af disse Forhold, og at Hds. kgl. Højheds varm-
hjertede Appel til den danske Godgørenhed og Offervillighed maa
finde megen Tilslutning herhjemme.
Paa det økonomiske Omraade trænger man paa St. Tho-
mas især til en Udvikling af Havnen og den dertil knyttede
Handel. Havnen giver en fortrinlig, indtil 30 Fod dyb, vel-
beskyttet Ankerplads uden Tidevande, men den byder for Tiden
kun faa og smaa Bekvemmeligheder for Skibsfarten. Der kræves
nogen Opmudring for at skaffe større Svajeplads, Bolværksplads