Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 269

— 269 —
Det er ret pudsigt, at Nemesis indhenter Kolonisterne, og Prof.
Otto Fabricius siger da ogsaa i sin Erklæring, at det forekom-
mer ham, at dette kunde være en Opfordring for Direktionen
til at sende mindre usædelige og forvorpne Folk til Landet.
Handelsdirektionens Forslag gik for øvrigt ud paa, at der
skulde oprettes en Skole i hvert Inspektorat. En af Missionæ-
rerne skulde saa paa hvert Sted forestaa Undervisningen under
Tilsyn af Inspektøren, og Uddannelsen skulde gaa ud paa, at
Grønlænderne kunde naa frem til at kunne have den samme
Nytte af de borgerlige Indretninger som de øvrige Undersaatter
i Kongens Riger. Fabricius svarer hertil, at hvis Direktionen
blot vilde skaffe den Understøttelse tilbage, som Handelen havde
faaet frataget Missionen, skulde denne nok sørge for Undervis-
ningen, og han formener forøvrigt, at en Inspektør til at holde
Eleverne i Ave og tvinge disses Forældre til at lade dem blive
paa Skolerne næppe er nogen tiltalende Tanke. Sjælen i disse
Forslag var for øvrigt Inspektørerne Motzfetdt og Mghlenphort.
Forhandlingerne fortsattes for øvrigt uden Resultat omtrent en
Snes Aar med større og mindre Afbrydelser. De virkelige For-
hold have imidlertid næppe været saa slemme, som de frem-
stilles i Handelsdirektoratets Skrivelse. Nogen Tilbagegang har
der nok været baade i kristelig og kulturel Henseende, og det
vilde jo, især efter det Rillede, Fabricius udkaster af Handelens
Retjente, have været mærkeligt, om det havde været anderledes,
saa meget mere, som hele Lærerpersonalet i Landet, Lærerinder
og Læremødre iberegnede, var gaaet ned til under 60, af hvilke
næppe mere end godt en Fjerdedel havde nogen videre Uddan-
nelse, og dertil kommer, at der efter 1810 ingen danske Kate-
keter længer fandtes deroppe.
Det taler derfor i høj Grad til Fordel for de faa uddannede
Kateketer, at de Missionærer, der kom op til Landet efter Krigs-
perioden, ikke fandt Forholdene aldeles forstyrrede. Saaledes
skriver Peter Kragh, der ellers plejer at være ret streng i sin
Dom, at alle voksne Rørn i Egedesmindes Missionariat nogen-
lunde kunde skrive; og med de konfirmerede læser han nogle
Aftener om Ugen, for at de kan vedligeholde og forøge deres
Kristendomskundskab.
Og de Indberetninger, der foreligger fra de øvrige Missionærer
synes allesammen at vise, at Skolekundskaberne hos de unge
har været langt bedre, end man kunde have ventet; kun fra