Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 296
296 —
producerer mellem 1 og iy2 Million vil man forstaa, at
Forskellen er enorm. Hvor Vejrforholdene ikke er særdeles
gunstige for Tobakken, maa man derfor altid være forberedt
paa daarlige Aar, som kun give ringe eller intet Udbytte, maa-
ske endog Tab. Under saadanne Forhold kan den store paa
Eksport beregnede Kultur naturligvis kun gennemføres, naar
man har den fornødne rigelige Kapital i Ryggen. En Følge
hei'af er det ogsaa, at saa godt som alle de store Tobakplan-
tager i hollandsk Ostindien ejes af Aktieselskaber; de bestyres
af en »Administrator«, som foruden en ganske god Gage lønnes
med Procenter af Udbyttet. Paa en god Plantage kan en Ad-
ministrator derfor tjene ganske godt, men de i Virkeligheden
enorme Værdier, som aarlig fortjenes, indkasseres af de faa
Aktionærer i Europa. Naar en enkelt Administrator af og til
tjener sig en større Formue, er det som Regel ved at spekulere
i Plantageaktier. Da der tillige fra Aktieselskabernes Side føres
en ret skarp og ofte hindrende Kontrol med Virksomheden paa
Plantagerne igennem et paa sine Steder alt for vidtløftigt System
af »Superintendenter«, »Planterkomiteer« o s.v., forstaas det let,
at Arbejdet i Hovedsagen udføres ens paa alle Plantagerne i
samme Egn; har man set een, har man som Regel seet alle.
Forskellen i Resultaterne ligger, som alt anført, væsentligst i
Vejrliget. Dette vil ses ikke alene ved Sammenligning mellem
de 3 nævnte Centrer for Tobaksavlen hernede, men ogsaa mel-
lem forskellige Plantager i samme Egn og mellem forskellige
Aars Udbytte.
Deli var indtil 1870 en fuldstændig Udørken. De lave
Landstrækninger, som i en Bredde af 20 til 25 Kilometer følge
Malakkastrædet, vare bedækkede med Urskove, som henimod
Havet jævnt gik over i de sumpede Mangrover, der kante den
største Del af Sumatra’s Østkyst. En meget spredt Befolkning,
dels Malayer, dels Batakker, førte en kummerlig Tilværelse;
deres »Sultaner« vare fattige som Kirkerotter, og om en intensiv
Kultur af Landet var der ikke Tale. Men i 1870 opdagede
Hollænderne, at der lod sig dyrke Tobak i de Egne, og at de
endog opnaaede en særdeles fin Kvalitet. Et Aktieselskab —
Deli-maatsehappij — stiftedes, og det pekuniære Resultat var
allerede det første Aar saa glimrende, at Kulturen meget hurtig
udbredtes, og en Mængde andre Selskaber startedes. Der op-
naaedes nemlig det første Aar en Dividende paa 20 °/0. Senere