Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 44

— 44 —
skes Kundskab i lettest tilgængelig Form for derved at bane Vejen
for Forstaaelse og Samfølelse mellem Folkene. Vi ville fremdrage
og klarlægge de Udviklingsmuligheder, som hine Rigsdele rumme,
opspore de Veje og Midler, der kræves for at fremme Udviklin-
gen, og, alt efter Foreningens Evne, yde vor Støtte, naar den
paakaldes, til de tilstedeværende Hjælpekilders Oparbejdelse. Vi
ville arbejde hen til, at Fordelene for hine Folk ved at være i
Rigsforbindelse med Danmark ikke fordunkles for tilsidst at
glemmes, men stilles i klar Belysning til Erkendelse og Ud-
nyttelse.
Dette er Foreningen »De danske Atlanterhavsøer«s Maal.
Om vi vil naa kort eller langt frem ad Vejene, som føre til
Maalet, vil bero paa, om vi hos det danske Folk møde kun
en svag og lunken Interesse eller varm og fuld Foi’staaelse og
Tilslutning, ligesom vort Arbejde kun kan bære god Frugt, hvis
de fjerne Rigsdeles Beboere ville møde vore Bestræbelser med
Tro og Tillid. I første Række gælder det derfor for os at vinde
Pressens velvillige Sympathi, uden hvilken Foreningens Arbejde
vil blive forgæves. Om nogle Dage vil der blive udsendt et
Opraab om Tilslutning til vor Forening. Maatte da Resultatet
af Mødet iaften blive dette, at Opraabet maa finde en forud
vel beredt Jordbund hos det avislæsende Publikum.«
Efter dernæst at have givet nogle Meddelelser om Forenin-
gens Stiftelse, Medlemmer og Bestyrelse samt om Medlemsbladet
Atlanten gav Præsidenten Ordet til
Hr. Professor, Dr. phil. Finnur Jonsson, som i Tilknytning
til sin lille Afhandling i Medlemsbladet dvælede ved Islands
nuværende Tilstand og de mange Hjælpekilder baade i Hav og
paa Land, som paa Grund af Befolkningens Ukyndighed og
Mangel paa Penge nu laa unyttede ben. Taleren betonede kraf-
tigt, at Islænderne vilde sætte særlig Pris paa at faa Hjælp og
Støtte fra Danmark. Da nu den politiske Kamp paa Island var
endt, hvorved Landet ved Regeringens Imødekommenhed havde
faaet en praktisk og kyndig Styrelse, vilde Islænderne hilse et godt
og frugtbart Samarbejde med Danmark med Sympathi og Glæde.
Dernæst gav Hr. Overlærer Louis Bergh et tiltalende Billede
af Færøerne, hvori han priste deres Skønhed og deres natur-
lige Hjælpekilder, som i langt højere Grad burde udnyttes, end
Tilfældet er nu; men ogsaa dér savnede man baade Kundskab
og Penge.