Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 236

236 —
hele eller delvise pekuniære Hjælp til at iværksætte og fuldføre
Foretagendet, er selvfølgelig Sagen umulig at gennemføre.
Vilde nu Foreningen »De danske Atlanterhavsøer«, og da
specielt den islandske Sektion af samme, tage sig lidt af
Sagen og søge at interessere de islandske Regeringsmyndigheder
for den, vilde Formaalet med disse Linier være naaet.
Boganmeldelse.
Jacob Jacobsen: Færøsk Sagnhistorie med en indle-
dende Oversigt over Øernes almindelige Historie og
Literatur. Thorshavn. 1904. 81 Sider.
Under ovenstaaende Titel er en Del færøske Sagn fortalte
og fortrinligt lagt til Rette i en sammentrængt, men dog anskue-
lig og let læselig Form af Dr. phil. Jacob Jacobsen, der som
faa eller ingen har indgaaende Kendskab til Færøerne baade i
Nutid og Fortid, navnlig hvad der angaar Sprog, Litteratur og
Historie paa disse Forfatterens Fødeøer. Ganske vist gives der
ikke saa faa populære Skildringer fra Færøerne, navnlig i Tids-
skrifter og Rlade, men de ere i Regelen fulde af Misforstaaelser,
og som Forfatteren i sin Rog udtaler: »man mærker let, at det
er fremmede Øjne, som have set, og fremmede Penne, som have
skrevet. Ydre Livsforeteelser skildres, men uden Indtrængen i
i de kulturelle Ejendommeligheder. Nutidens Færøer træde ikke
frem paa Raggrunden af Fortidens.« Rogen begynder med en
Indledning, hvori Forfatteren giver en Oversigt over Litteratu-
ren, nemlig først Færingesaga, dernæst de gamle Kvad, som
igennem mange Slægtled ere trofast bevarede ad mundtlig Vej,
og som endnu den Dag i Dag benyttes ved den ejendommelige
færøske Kædedans, og endelig Sagnene, hvis Optegnelse blev
begyndt i forrige Aarhundrede af Pastor Schrøter, fortsattes af
Provst Hammershaimb og for nylig afsluttedes af Dr. Jacobsen
i en samlet Udgave: Færøske Folkesagn og Eventyr (København
1898—1901). Kvadene, der særlig behandle islandske Sagaem-
ner, dels norske og danske Emner, foruden et specielt færøsk
Emne, samt den karakteristiske lokale færøske Digtning, Skæmte-
og Spotteviser, de saakaldte »Taatter«, bleve først optegnede af
Jens Chr. Svabo, senere af andre og sidst af Provst Hammers-