Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 313
— 313
paa denne Dag, hvor der i Thorshavn er fuldt op af Besøg fra
alle Øerne, haft sin Vanskelighed imellem de mange dansk-
klædte at udpege et Dametoilette, baaret af en »danskfødt«.
Ogsaa Mændenes Klædedragt var ved at undergaa Forandringer,
særlig Arbejdsdragten. Det klædelige, gammeldags Søtøj af garvet
Faareskind begyndte at blive fortrængt af Olietøjet, Hætten af
Sydvesten og de færøske Sko af langskaftede, klodsede Skibs-
støvler.
Gaar Udviklingen videre, som begyndt, vil der inden længe
komme en Tid, hvor Livet til Fjælds har mistet sin Magt over
Færingens Sind. Faarene vanrøgtes, hvor Fiskeskipperne have
faaet rigtig Tag i Befolkningen. Saaledes har jeg læst i en Syssel-
mands Indberetning. De store Kongsbønder kunne i Konkurrencen
om Arbejdskraft ikke byde Betingelser, som de, der kunne opnaas
om Bord i Kutterne. Fremtidens Landbrug maa formentlig til-
stræbe Udstykning af den nærmest Bygderne liggende Udmark
til Opdyrkning af smaa Lodder, saa hver Fiskerfamilie kan faa
Græsning til en Ko eller to. De større Landbrug ville faa ondt
ved at klare sig. Men ogsaa andet traditionelt Erhverv vil komme
til at miste en Del af sin Betydning. Allerede har Grindedrabet
ikke længer den tidligere Tillokkelse for Færingen. Norske
Hvalfangere have haft Blik for, hvor fortrinlig Øerne egne
sig til Hvalstation. Der er anlagt flere saadanne Etablisse-
menter. Her kan ferskt Kød af Hval hentes for omtrent een Øre
pr. Pund. Antallet af de Hvaler, der skydes, er saa stort, at
der er Kød mere end nok til Befolkningens Behov. Grindedrab
har nærmest kun Betydning nutildags for Spækkets og For-
nøjelsens Skyld.
Nøden og Elendigheden er glemt. Men lyse Tider ere ikke
uden Skygger. De Fortrin i Færingens Karakter, som under
tidligere Tiders Livsvilkaar have udviklet sig fra Slægt til Slægt,
staa i Fare. Højt til Fjælds paa Øerne vokser der en Plante;
dens Blomst er fin i Form, skær i Bygning og af snehvid Farve.
Isranunkelen er dens Navn. Nede ved Havet, hvor Bygderne
ligge, trives den ikke. Færingens Karakter er som denne
Plantes Blomst bleven til under nøjsomme Livsvilkaar. At den
med Forandring af disse skulde være dødsdømt, dertil er den
for sejg. Men Tillæmpelsens Lov er den undergiven. De Plante-
arter, der paa Færøerne formaa at indrette sig efter saavel
Bygdernes fede Muld som Fjældkammenes løse Grus, blive ikke