Atlanten - 01.01.1904, Síða 322

322
Nord for Godthaab, 2) Sletterne i Bunden af Godthaabsfjorden
og Landet Syd paa til Qagssimiut i Julianehaabs Distrikt og 3)
J ulianehaabsdistriktet.
Inden for dette Omraade var det, at de gamle Nordboere
i sin Tid slog sig ned. Nord for Godthaab kom dog saa godt
som ingen, hvad der taler stærkt imod, at der skulde være
videre gode Betingelser; thi man kan i al Almindelighed slaa
fast, at hvor der findes Ruiner fra Nordbotiden, findes der ogsaa
taalelig gode Betingelser for Kreaturhold, der jo sammen med
Sælhundefangst og Fiskeri skaffede dem deres Underhold. Kapt.
Daniel Bruun skriver i 16de Hefte af »Meddelelser om Grøn-
land«, at i Køkkenmøddingerne findes Ben af Kreaturer og af
Sæl omtrent i lige Mængde.
Hvad angaar Arten af Husdyr i Nordbotiden vide vi, at de
havde Køer, Geder og Faar, paa sine Steder ogsaa Heste (Erik
den Rødes Hest, fortælles der i Sagaerne, snublede, da han red
ned til Stranden for at tage med paa det Opdagertogt, paa
hvilket hans Søn Leif naaede til Amerikas Fastland).
For disse Dyr er der som sagt kun ringe Betingelser i
Holstensborgs og Sukkertoppens Distrikter, selv om der vel findes
Fjorddale, hvor et mindre Antal kunde skaffe sig Føden.
Det er først.ved Godthaab, dog ikke ude, hvor Kolonien
ligger, men inde ved de indre Forgreninger af Fjorden og særlig
da i det Parti, der ligger Ameralikfjorden nærmest, samt ved
sidstnævnte Fjord, at Mulighed for noget betydeligere Kreaturhold
frembyder sig. Klimaet er ogsaa her betydelig mildere end læn-
gere Nord paa. Godthaabs Middeltemperatur er -f- 2,1 og laveste
Temperatur -f- 28,2, medens Middeltemperaturen ved Jakobs-
havn ca. tre Breddegrader Nord for Polarkredsen er -j- 5,7 og
og laveste Temperatur 42,0. Der maa dog her om Tempera-
turen ved Godthaab bemærkes, at Vinteren maa være noget
koldere, ligesom ogsaa Sommeren maa være noget varmere inde i
Bunden af Fjordene end ude ved Kolonien, hvor Observationerne
ere foretagne; men det, at største Parten af de 90 Gaarde, der
i Nordbotiden fandtes i Vesterbygden, var beliggende der inde,
viser, at Kulden i hvert Tilfælde ikke har været strengere, end
at Husdyr have kunnet klare sig, og der er neppe Tvivl om,
at flere Tusinde Faar med Lethed ville kunne finde deres Føde
i disse græsrige Egne, mulig vil ogsaa Hornkvæg kunne holdes
derinde, men næppe egne sig saa godt som Faarene, der ved