Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 145
— 145 —
En Rejse til Island.
Af Professor, Dr. phil. F. Jonsson.
Der er ikke faa, der hver Sommer rejse til Island, men de
fleste deraf ere Englændere og dernæst Tyskere. Maalet
kan være forskelligt, uagtet det for alle tillige er en Lystrejse; men
dermed kan adskillige andre Bihensigter være forbundne, f. Eks.
Lysten til at se og sætte sig ind i de primitive Kulturtilstande,
der endnu herske paa denne fjerne 0, lære Folket og dets Tanke-
gang at kende, saa godt som det i Forhold til den knappe Tid
lader sig gøre. Endnu er Island ikke blevet et Turistland i
samme Forstand som f. Eks. Norge. Heldigvis, fristes man
til at udbryde. Her fra Danmark og de andre skandinaviske
Lande er der overhovedet særdeles faa, der i Ferien søge til
Island. Hvorfor? Det er dog de skandinaviske Stammefrænder,
der allersnarest burde have Interesse af at lære Land og Folk
at kende. Ja, der er vistnok flere Grunde, der virke afskræk-
kende. Den lange Sørejse, Kostbarheden, den lange Tid,
der medgaar til hele Rejsen — ere de hyppigste Undskyldninger,
man hører, og dertil kommer saa det Ræsonnement, at har man
Raad til en Sommer at foretage en Rejse, vil man til Syden, til
det varme, vidunderlige Syden, om hvis Herlighed man har hørt
saa meget.
Alt dette er forstaaeligt, men der er dog — for her straks
at tage Sigte paa det sidste — ikke faa, der Sommer efter Som-
mer have Raad til at foretage kortere eller længere Rejser, og da
skulde man tro, at Turen ogsaa kunde komme til Island. De,
som kun have højst 2—3 Uger til at rejse i, ere lovlig und-
skyldte; for dem er Tiden for kort til en Islandstur. 3—4
Uger er det mindste, der maa anvendes paa en saadan, for at
den ikke skal blive alt for forjaget. De andre Indvendinger
ere af mindre eller ingen Betydning, som vi straks skulle se.
Den lange Sørejse. Der er her to Ting at bemærke, dels
den megen Tid, der alene medgaar til Rejsen frem og tilbage,
dels de Ubehageligheder, Søsygen medfører. Tiden til Søturen
frem og tilbage er nu under normale Omstændigheder 14—18
Dage (næppe mere), hvorved der dog er at bemærke, at Leith i
Skotland altid anløbes, Færøerne paa nogle af Turene. En Dags
Ophold kan man altid gøre Regning paa i Leith; den Dag egner