Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 227

— 227
til, at man kan indrette sig paa egen Husholdning, idet man
lejer et Værelse, et Grønlænderhus eller, om Sommeren, bor i
Telt. Et Primus-Kogeapparat kan blive til Nytte, hvis man af
Handelens Direktion faar Lov til at føre Petroleum ind i Landet.
Ogsaa Sprit og spirituøse Drikke skal man have særlig Tilla-
delse til at medføre. Men Ærter, Gryn, Mel, Skibsbrød, Smør,
Urtekramvarer, Kaffe, Te, Sukker osv. faas gennem Butikkerne
i selve Landet saavel som alskens Isenkramvarer, Uldtøj, Porcel-
læn, Trævarer, Skydevaaben og Skyderekvisiter. Hvad Grøn-
lænderne selv fiske og fange kan i de gode Tider faas for Spot-
pris, f. Eks. Ryper, Alke, Maager for 8 Øre pr. Stk., Ederfugle
12 Øre; Torsk og Hellefisk 5—10 Øre, Vildænder og Vildgæs
25—50 Øre pr. Stk., en Hare 50 Øre, 4 Ribbensstykker af en
Sæl 15 Øre. — Man maa til Vinterbrug have en fuldstændig
grønlandsk Beklædning og helst flere Sæt; men selv om De
slider adskillige Par Skindbukser og Kamikker (Skindstøvler) op
i Løbet af en Vinter, vil Skrædderregningen dog kun vokse efter
eskimoisk Dværgmaalestok. Et Par Sælskindsbukser kan man
faa sig for 3 Kr., et Par Kamikker for 2 Kr.
Hvad der løber værre op, er de eventuelle Rejseudgifter i
selve Landet. Om Sommeren rejser man langs Kysten i Kone-
baad, d. v. s. en stor, fladbundet Skindbaad, der ros af de
grønlandske Kvinder. En Baad med 5 Roersker og en Styr-
mand vil omtrent koste 7 å 8 Kr. om Dagen. (Baaden selv
koster 2 Kr. pr. Dag, hver Roerske faar 75—85 Øre om Dagen,
Styrmanden 1 Kr.) Man kan i godt Vejr regne at komme 7—8
Mil frem om Dagen. Natten tilbringer man, om man vil, i
Land, enten i et Telt eller i Hus hos de Mennesker, man kan
naa til. — Hvis man kun er som en flygtig Gæst i Grønland,
faar man næppe Brug for at lære sig at ro i Kajak, den lille
Skindbaad, hvori de grønlandske Mænd drive deres Jagt paa
Sælerne og de andre Sødyr. Men den bør dog omtales her i
Forbindelse med Kvindernes større og mageligere Fartøj.
Er man ikke inden Oktober naaet til Nordgrønland, risi-
kerer man at blive indelukket ved en og samme Koloni hele
Vinteren; thi i Sydgrønland, hvor der ikke er saa fast Islæg
om Vinteren som højere oppe, kende de indfødte ikke til Brugen
af Hundeslæden. Først omtrent ved Holstensborg og nord
derfor træffer man paa Hundene — en rig Grønlænder holder
sig 8—10 Stykker — og Hundeslæden er den eneste Befordring