Atlanten - 01.01.1904, Page 325

— 325 —
træffer man bag ved Qagssimiut Dalstrækninger, der egne sig
til Faareavl, og de findes med større og mindre Mellemrum op
langs Bredefjorden; det er dog først, ovre ved Nabofjorden Ser-
milik, at de faa større Udstrækning, men lier er ogsaa Plads
til mange Husdyr.
Paa Spidsen af Landet mellem Sermilik og Tunugdliarfik-
fjorden ligger den tidligere nævnte Plads Narssaq, hvor Grønlæn-
dere holde Køer. Landet her, ca. 50 Td. Land, er temmelig fladt
og ikke videre græsrigt, og Grunden, til, at Kvæget holdes her
og ikke længere inde i Tunugdliarfik, er udelukkende den, at
der er Butik ved Stedet, og de, der holde Køer, er Udliggeren
og Overkateketen.
Køer ved Igaliko. (Efter Fot. af P. Vibæk).
Tunugdliarfik frembyder nemlig længere inde langt heldigere
Betingelser. J. Mathiesen har i sin lille Bog: »Den grønlandske
Handel sat i Forbindelse med Grønlands Kolonisation« anført,
at Jordbunden her er overordentlig frugtbar, og jeg har ved
Selvsyn overtydet mig om, at han har Ret. Ved Isumiut f. Eks.
skriver han, er Jordmuldet som den bedste Havejord; og der
er Eksistensmuligheder for Mængder af Kvæg særlig helt inde,
hvor Fjorden bøjer, og hvor i sin Tid Erik den Rødes Gaard
Brattalid laa. Her er ogsaa overalt udmærkede Betingelser for
Havebrug, bedre maaske end ved Igaliko, hvor man dog avler
rigeligt af Kartofler, Roer og Løg m. m.