Atlanten - 01.01.1904, Blaðsíða 268

— 268 —
1773 var der bleven indført noget nyt, idet der var blevet
ansat to Viceprovster, een for Sydgrønland ved Godthaab, Eigil
Thorhallesen, og een for Nordgrønland ved Jakobshavn, Jørgen
Sverdrup. Provsteinstitutionen fik imidlertid ikke lang Varighed;
dels havde Provsterne Vanskelighed ved at tilse de store
Distrikter, og dels medførte Institutionen store Udgifter. Der
blev derfor ikke udnævnt flere end de to ovenfor nævnte, og i
1792 blev der foretaget endnu yderligere Indskrænkninger; men
før jeg gaar over til dette Afsnit, maa den Forandring, der
foregik i Handels- og Administrationsforholdene, omtales; 1774
overtog nemlig den danske Stat Handelen paa Grønland, en
Instruks blev 1782 udfærdiget, og Inspektører ansatte, een for
Sydgrønland med Bolig ved Godthaab og een for Nordgrønland
med Bolig ved Godhavn.
Det næste Afsnit fra 1791—1844 er den Periode, i hvilken
der særlig for den første Dels Vedkommende kun foreligger
sparsomme Oplysninger om den aandelige Udvikling i Grønland.
Den ulykkelige Krig med England, den vanskelige Forbindelse,
der derved blev, Manglen paa Missionærer i Landet, alt det til-
sammen gør, at det er ret vanskeligt at danne sig et klart Billede
af Forholdene. Henimod Krigens Slutning var der kun 1 Missio-
nær i hele Grønland. Tilstanden var som ovenfor vist ret til-
fredsstillende ved Periodens Begyndelse, men det, at Missionen
mistede sit Tilskud fra Kongens Kasse, hvad Handelskommissionen
var den nærmeste Anledning til, gjorde, at Missionærernes Antal
gik ned til fem, hvad atter medførte, at ingen af Missionærerne
formaaede at udrette noget i de alt for overvældende store Di-
strikter. Det gik tilbage baade i kristelig og kulturel Henseende.
Der foreligger fra den Tid et interessant Aktstykke og en
Bække interessante Forhandlinger. 1804 tilskriver nemlig den
administrerende Direktion for Handelen den kongl. Kommission
for den grl. og færøiske Handel, at der absolut maa gøres noget
ved Ungdommens Undervisning, da det ikke kan blive ved at
gaa, som det gaar; thi Blandingerne, der, i Parentes bemærket,
hyppig vare Frugter af de grønlandske Kolonisters mindre
legitime Forbindelser med Grønlænderinder, syntes ikke at have
samme godmodige Karakter som de ægte Grønlændere og truede
med at blive en Fare for de Danske i Landet, og fik man ikke
ved fornøden Undervisning i Tide deres Tanker ledet i den rette
Retning, kunde der let komme Ulykker ud deraf.