Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-al
sisaméngorneK 4. februar 1965
Nr. 3
sårugdlingniarneK kalåtdlinut
lluanårutausinauj ungnaerp ok
norgemiut savalingmiormiutdlo aulisartuisa nunavtine angu-
ssait kalåtdlit aulisartuisa angussåinut åssersuneK ajornanaut
pineKarnerit åssigingingmata ^ aulisarneK nutåmik åruigssu-
ssivigineKångigpat kalåtdlit aulisartut sårugdligit taimaitinar-
dlugit rejerniarneK kapisilingniarnerdlo kisisa isumavdlutigssa-
rilerpait, kalåtdlit aulisartuisa angnerssåt, landsrådimut ilau-
ssortaK Anthon Petersen, Påmiut, onarpoK
Diamantbryllup - uk. 60 aiparigtut
Den 10. februar i år fejres 1 Claushavn en yderst sjælden begivenhed i Grønland.
Den dag holder forhenværende storfanger Jon Villadsen og hans kone Elisabeth
diamantbryllup. Så vidt man ved har kun eet ægtepar i Grønland tidligere haft
diamantbryllup. Her ses diamantbrudeparret.
februarip 10-åne ukiok måna Ilimaname nagdliussinekåsaoit pisimasson nunavtine
KanutigoKissok. uvdloK tåuna piniartorssusimassou Jon Villadsen nulialo Elisabeth
åiparingnermingne ukiunik 60-ingortorsiusåput. ilisimanenartut maligdlugit måna-
mut nunavtine åiparit atausinait taimatut uvdlorsiorsimåput. måne takugssåuput
ukiut GO-ingordlugit kativfigsiortugssat.
ukiune kingugdlerne mardlungne
Kalåtdlit-nunavtine sårugdligtarine-
Kartut kinguariarujugssuartarnerat
eraartorneKarångat uparuarneKartu-
nut ilaussarpoK savalingmiormiut nor-
gemiutdlo aulisartuisa nunavta erxå-
ne aulisartut kalåtdlit aulisartuvtinit
sårugdlingnerussarnerat, kalåtdlit au-
lisartuvtitut ningitagarssordlutik auli-
sautåinarssordlutigdlo aulisartitdlutik.
nunavtine aulisartut angnerssåtut
issigineKartup, landsrådimut ilaussor-
tap Anthon Petersenip, påmiormiup,
Nungmitsiarnerane oKauserineKartar-
tut erkartorpavut. Anthon Petersen i-
låtigut ima OKarpoK: — kalåtdlit auli-
sartuvut savalingmiormiunut norge-
miunutdlo åssersutisagåine ardlagdlit
Torskefiskeriet kan ikke mere
betale sig tor grønlænderne
Man kan ikke sammenligne de norske og færøske fiskeres ind-
sats heroppe med de grønlandske fiskeres, da vilkårene er ikke
ens ★ Hvis fiskeriet ikke bliver reorganiseret, er der vist ikke
en anden udvej for de grønlandske fiskere end at opgive torske-
fiskeriet og forlade sig på reje- og skællaksfiskeri, siger Grøn-
lands største fisker, landsrådsmedlem Anthon Petersen, Frede-
rikshåb
Når torskefiskeriets kraftige tilba-
gegang de sidste par år i Grønland er
på tale peger man som regel på, at
fæøske og norske fiskere, der fisker
ved de grønlandske farvande fanger
flere torsk end deres grønlandske kol-
leger, selv om de benytter langliner
og snelier som de grønlandske fiskere.
Hvorfor får norske og færøske
fiskere flere fisk i Grønland
Grønlands største fisker, landsråds-
medlem Anthon Petersen, Frederiks-
håb, har fornylig opholdt sig et stykke
tid i Godthåb, og under en samtale
sagde Anthon Petersen bl. a.: — Folk
glemmer forskellige faktorer, når de
sammenligner vore fiskere med de
færøske og norske fiskere. Jeg tror,
at de grønlandske fiskere kunne fange
flere fisk end de fremmede fiskere,
hvis de kunne få samme behandling
som dem, fordi de kender de gode
fiskepladser i deres distrikt bedre end
deres fremmede kolleger. De norske
°g færøske fiskere nedsalter eller ned-
iser deres fangster og behøver ikke at
komme hjem hver dag som de grøn-
landske fiskere for at sælge deres
fangster. De fremmede fiskere behø-
ver ikke spilde en masse tid med at
sejle ud og hjem hver dag. De kan
blive på fiskepladsen indtil de har
fuld last eller kommer hjem, når de-
res fangster er flere dage gamle. Der-
udover må man ikke glemme, at de
Srønlandske fiskeres fangster skal væ-
re af allerbedste kvalitet. Jeg har
fisket sammen med færinger i en år-
r®kke, og jeg ved, at færingerne sæl-
ser deres op til seks dage gamle
fangster uden at få en eneste fisk kas-
seret. De får også langt bedre betje-
ning end os, når de kommer hjem. De
lår deres fartøjer losset med det sam-
uae, uanset hvilket tidspunkt de kom-
mer hjem på — både dag og nat. Los-
ningen foregår også meget hurtigere
end hos os.
— Langline- og snellefiskeri kan
ikke længere betale sig for de
grønlandske fiskere. Hvis fiskeriet
ikke bliver reorganiseret, er der
vist ikke en anden udvej end at
opgive torskefiskeriet og forlade
sig på rejse- og skællaksfiskeri. De
tn sidstnævnte former for fiskeri
er skyld i, at det overhovedet kan
betale sig at drive fiskeri for de
grønlandske fiskere. Man må tænke
på, at en større kutter skal have
8—10 mands besætning i langline-
fiskeriet. Besætningsmedlemmer-
nes hyre stiger og stiger. Priser på
brændstoffer er steget, og prisen
på hornfisk, som vi bruger til agn,
er også steget. Hvis tor skepriserne
ikke stiger, bliver vi nødvaget til
at opgive torskefiskeriet, på ban-
kerne, der ikke længere kan betale
sig for os.
Næsten ingen torskefiskeri
— Er torsken på retur i Frederiks-
håb-distrikt? Som bekendt faldt ind-
handlingen stærkt sidste år.
— Der var så mange småtorsk, der
målte mindre end ti tommer og derfor
ikke kunne indhandles, sidste år
i fjordene omkring Frederikshåb, at
bundgarnene blev fyldt med dem.
Når undermålsfiskene har vokset sig
store er der håb om, at vi igen kan
fange masser af torsk i vore fjorde.
Der er flere grunde til, at indhand-
lingen i Frederikshåb gik ned. Som
bekendt var det meget koldt sidste
forår. Af den grund kom torsken ikke
på lavere vand. Da torsken viste sig
i august måned, startede skællaks-
fiskeriet. Fra midten af november og
indtil jul var der kun to kuttere og to
30 fods motorbåde, der fiskere torsk
fra Frederikshåb, Hvis fiskerne havde
beskæftiget sig udelukkende med
torskefiskeri og ikke fisket skællaks,
var indhandlingen næppe gået ned.
— Skællaksene er ikke blot meget
dyrere end torsk, men i skællaks
fiskeeriet kan man nøjes med meget
mindre arbejdskraft ombord på både-
ne. I Frederikshåb-distrikt har vi de
mest ideelle garnpladser, fordi vi slip-
per for at skulle rense garnene så tit
som andre steder, hvor der er masser
af tang. Vore garn passer så at sige
sig selv. Kun efter stormvejr bliver
vi nødt til at tage dem op og sætte
dem ud påny.
— Fiskernes overvældende deltagel-
(Fortsættes side 4)
Landsrå'lsmeiUcm
Anthon Petersen, Fiederikshåb.
erjcaimassariaKartut puigorneitartar-
put. uvanga isumaitarpunga kalåtdlit
aulisartut avdlamiut aulisartuisutdle
pineKaraluarunik sule amussinerusså-
sagaluartut nunaitarfingmik ernaine
aulisarfit peKarnerussartut ilisimane-
rugamikik. norgemiut savalingmior-
miutdlo aulisartue tarajorteringikå-
ngamik amussamingnik sikulersui-
ssarput, taimalo kalåtdlit aulisartuv-
titut uvdlåkut autdlarångamik unukut
tikeKåtardlutik tunisseKåtarnermikut
pivfigssarujugssuarmik asiutitseraår-
natik angatdlatit ulivkårångata, ima-
lunit pissatik uvdlorpålungnik piso-
itåussuseKalerångata aitsåt tunissiar-
tortarput. tamatuma saniatigut pui-
gortariaKångilaK kalåtdlit aulisartuisa
tunissartagait téssaorKuneitarmata
pitsaunerpåginait. uvanga savaling-
miormiut ukiorpålugssuarne aulisaaa-
tigisimagavkit nalungilara tuniniag-
kamingnik ilåne uvdlunik arfiniling-
nik pisoKåussusilingnik agdlåt ajorig-
ssaivfigineKarneK ajortut, pissatigdlo
tamåkivigdlugit tunissarait. ama usi-
ngiainigssame uvavtinit pitsauneru-
jugssuarmik isumagineKarput uvdlup
unuavdlo Kanon ilineranilunit tikika-
luarunik angatdlatait erninan sukaKi-
ssumigdlo usingiarneKartaramik.
— kalåliuvdlune sårugdlingniar-
neK ukiune måkunane ingminut a-
kilersinaujungnaerpoK aulisautåi-
narssoråine ningitagarssoråinilo.
taimåitumik aulisarneK nutåmik
årKigssussivigineKångigpat sårug-
dligit taimaitinardlugit rejerniar-
neK kapisilingniarnerdlo kisisa i-
sumavdlutigssarilerpavut. tåuku-
me kisimik aulisarneK kalåtdlinut
akilersinaussumik måna ingerdlå-
neKartipåt. erKaimassariaKarpoK
ningitagarssusagåine angatdlat a-
ngisoK arfineK-pingasunik Kulinig-
dlunit inugtaKartariaKartOK. suli-
ssut akigssarsiait ukiune kingug-
dleme Kagfariartuinarput. inger-
dlatigssat akitsoriartuinarput, ne-
Kitagssat måna atorneKarnerussut
(Kup. 3-me nangisaoK)
sume mungorsimaneic
sanerKuneKartoK
avisiliortut kalåtdlit Kavdlunåtdlo åssigingmik akigssarsiaicå-
sassut. kalåtdlit tjenestemandit 74 politimesterilo aggersitatut
issigineKåinåsassut
nunavtinut ministereKarfiup Dan-
markimilo kåtuvfiup isumaKatigissu-
tåt sujugdleK kinguneKarpoK sume i-
nungorsimanerup tunuartineKarnera-
nik. avisiliortut peKatigigfiånut ilau-
ssortaussut Atuagagdliutine, Kalåt-
dlit-nunåta radioane radioavisimilo
sulivfeKartut isumanatigigdlutik a-
SirWinston Churchill
Søndag den 24. januar 1965 gik flagene på halv
over def meste af verden, også i Grønland. Vort
århundredes store mand Sir Winsfon Churchill var
død. Kun få mennesker har haft så stor betydning
på historiens gang som Churchill. Aldrig har så
mange haft een mand at takke for så meget. Han
var den, Grønland kan takke for sin lykkelige gen-
forening med moderlandet. Uden Churchill ville
verden i dag have set helt anderledes ud.
sapåme januarip 24-åne 1965 silarssup angnerssåne
erfalassut KiferKutiterput, åma nunavtine. nalivfa pi-
ssartarssua Sir Winston Churchill Iokuvok. inuit ikig-
tuinånguit inuiait ingerdlausiånuf Churchillitut pi-
ngåruteKarsiméput. inuit taima amerdlatigissut ait-
såt taima agtigissumik angut atausmax Kutsavigi-
ssagssarilersimavåt. nunavta Churchill Kulsavigissag-
ssarå Danmarkimut katutericingnerminut. Churchille-
Kångitsugpat uvdlumikut silarssuax avdlauvdluinar-
simåsagaluarpoK.

kueråt nunavtinut ministereKarfiup
Danmarkimilo avisiliortut peKatigig-
fiata isumaKatigissutåt. isumaKatigi-
ssut tåuna maligdlugo kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo avisiliortut nunavtinitut å-
ssigingmik akigssarsiauåsåput.
måna nunavtinut ministereKarfiup
isumaKatigingniuteKarfigissugsså-
ngorpai danskit nåparsimassunik pår-
ssissut rådiat åma danskit maskin-
mesterit peKatigigfiat. ilimagineKar-
Pok avisiliortut angussait isumaicati-
gingniutigssanut tugdliussunut ma-
lungniukumårtut.
isumaKatigissut nåpertordlugo avi-
siliortut Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo
pisinaussut 5 pet-imik tapisiaKartine-
Kåséput. åmåtaordle ministereKarfiup
Kavdlunåt avisiliortut aggersitaunerat
pivdlugo tapisiaKartisavai.
avisiliortut nunavtinitut åma nåla-
gauvfiup tjenestemandinut naligiti-
tausåput ineKarnermut akiliuteKar-
tarnikut, angatdlåneKarnerme nug-
ternermilo akiliutit nålagauvfingmit
matuneKartameratigut autdlalerner-
me atortugssanut tapivfigineKartar-
nikut mérKatdlo iliniarneråne tapiv-
figineKartarnikut.
Kalåtdlit-nunåne iliniartuneK ilå-
ngutdlugo ukiut Kulit avisiliortorér-
simassut Danmarkime iliniarKigsi-
nautitåuput akigssarsiatik piginardlu-
git Kåumatit arfinigdlit tikitdlugit a-
keKångitsumigdlo avalagsinautitauv-
dlutik.
aulajanginerit sujugdlit
sume inungorsimanerup kikunut a-
tortineKånginigssånik aulajangissar-
tut inigait sujugdlit mana ama tutsiu-
put. tåuko aulajangerpåt kalåtdlit tje-
(Kup. 3-me nangisaoK)