Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 29

silamikut inortut atuarfigssait
sisangnit plasticinitdlo sanåt
atuarfit 5000-init atuarfigineKarsmåuput, sujugdlitdlo sisamat
sananenardlutik
atuarfit nutåt 33 Danmarkime
mérKat silamikut inortut atuarfig-
ssait ukiune tugdlerne sisamane
sanaortorneKartugssåuput. atuarfit
igdloKarfingne 32-ne sanaortorne-
Kåsåput — Odenseme mardlusav-
dlutik —■ atuartunit 5000 migssili-
ortunit atuarfigineKarsinaussut.
sanaortornigssame piumassarine-
Kartut sukangasorujugssusimåput a-
tuarfit ingmikut atuartitsiviussug-
ssaungmata amalo atuarfit åssigiussut
igdloKarfingne åssigingitsune 32-ne
sananeKartugssaungmata sanaortor-
nigssap pilerssårusiorneKamerane
ingmikut itunik erKarsautigissaria-
KartOKardlune.
igdlugssanik titartaissartut Erik Ej-
lers ama Henning Graversen, Køben-
havn, tamarmik peKatigigfiup „Byg-
gecentrum“ip nersornausiutagånik
nersornauserneKamikussut suliagssaK
namagsisimavåt.
atuarfit Kavsiusanersut
påsiniarKårneKarsimavoK
ukiut ardlaKångitsunguit ingerdla-
neråne sanaortugagssat pissariaKarti-
neKalersimangmata pissutauvoK sila-
mikut inortut pivdlugit 1959-ime inat-
sisingortume aulajangerneKarmat si-
lamikut inortut arfineK-mardlungnik
ukioKarnermingnit 21-nik ukioKar-
nermingnut atuartitaussåsassut. ta-
matuma kingunerå silamikut inortu-
nik nålagauvfiup isumagingnigfiata
ukiut ardlaKångitsut ingerdlaneråne
atuarfingnik pissariaKartunik piler-
sitsinigsså. sanaortugagssat angner-
toKingmata silamikut inortunik isu-
magingnigfik aningaussanik atugag-
ssanik namagtunik pissagssaKartine-
KarpoK, atuarfit iniussardlugit suliv-
figssuarne sanaortoriardlugit nåpar-
neKarfigssåine katitinagagssåusavdlu-
tik.
atuarfiliagssat avdlanut nalerKiut-
dlugit avdlåkajåtut OKautigissariaKar-
tut sananeKarnigssanut aningaussat
1962-ime atugagssångortineKartut 75
miil. kr-uput, tamatumalo kingoma
aningaussalissutigssanut ilåssutituau-
ssut tåssa akit Kagfariarsimanerat pi-
ssutigalugo avdlatut ajornartumik ilå-
ssutigissariaKartut. aningaussat atu-
gagssångortineKartugssat KanoK agti-
ginigssåt aulajangerneKartinago ud-
valgimut ilaussortat påsiniarsimavåt
silamikut inortunut atuarfiliagssat Ka-
noK amerdlatigissut sananeKarnigssåt
PilerssårusiorneKåsanersoK. igdlugssa-
nik titartaissartut Københavnime na-
jugagdlit taineKartut suleKatigalugit
aulajangerneKarpoK KanoK iliornikut
atuarfit Danmarkime tamarme ajor-
nånginerpåmik suliarineKåsanersut
igdluliortiternermut kinguarsautåu-
ngitsumik.
igdlut atausiåkat 355-it
igdluliagssat sisangmit plasticimit-
dlo sanåjtisåput. atortut tåuko igdlu-
liortiternerme avdlame sulissorine-
Kartut atornagit suliarineKarsinåuput,
atortugssat tamarmik maskinat ator-
dlugit niorKutigssiorfingne suliarine-
Karsinauvdlutik. igdlut pissaritsumik
sanåjusåput, ingmikortortat tamar-
mik misiligtardluarneKarsimavdlutik.
taimaingmat pissaritsumik suliauga-
luardlutik pitsaussuput aserujaitsuv-
dlutigdlo. atuarfit KanoK amerdlati-
gissut pissariaKartineKarnerånik påsi-
niaine k igdlugssanik titartaissartut
sanaortugagssanik pilerssårusiornerat
sujoruutdlugo pissou tåssauvoK Dan-
fnarkime nålagauvfiup sanaortortitsi-
nerane taimatut påsiniainerit sujug-
dlersåt.
atuarfit angissutsimikut åssigiså-
ngitdlat silamikut inortunik isuma-
gingnigfingne arKaniliussune igdlo-
Karfit sanaortorfiussugssat KanoK a-
merdlatigissunik atuartoKarnerat au-
lajangissussåsangmat. atuarfit igdlu-
tait atautsit mardlungnik klasseKar-
tåsåput igdloKarfingne atuarfiliorfiu-
ssune klassit sisamanit 16-inut amer-
dlåssuseKartåsavdlutik. atuarfiliag-
ssat igdlutagssait atausiåkåt katitdlu-
tik 355-usåput.
klasserne arKaneK-mardluk
mérKat silamikut inortut isumaKa-
lersiniarneKåsåput atuarfik „nang-
mingneK pigissarigåt", atuarfik sila-
mikut inortut avdlat peKatigalugit pi-
sinaunertigdlo najorKutaralugo atuar-
tineKarfigssartik sungiutdluarsinau-
niåsangmåssuk. klasserne atautsime
amerdlanerpåmik arKaneK-mardlung-
nik atuartoKartåsaoK. atuartut atau-
siåkårdlutik igsiassåsåput, tamatu-
munga pissutaussut ilagalugo atuarti-
neKartitdlutik mérKat akornusersor-
neKaratik erKarsardluarsinaunerunig-
ssåt. pissutaussunutaoK ilauvoK atu-
artitsinerme atortut ilaisa nerriving-
me inigssaKardluartariaKarnerat. klas-
serne atautsime atuartut ukiumikut i-
neriartornermingnilo angusimassami-
kut åssigingisinåuput, pingårtumik a-
tuarfingne mingnerussune.
klasset tamarmik sanileKutaKartå-
såput „atautsimut isersimårtarfing-
nik“ sujunertanut mardlungnut ator-
tugssanik: isersimårtarfigtut atuartit-
sivigtutdlo. atuartitsissutit ilaisa atu-
artitsissutiginerine klasserne atautsi-
me atuartut mardlungordlugit aving-
neKarsinaussariaKarput, amalo mérKat
ajornartorsiutaunerussut kisimititdlu-
git atuartineKarsinaussariaKardlutik.
atuartut atuarfigtik angerdlarsi-
mavfigtut issigineruniåsangmåssuk a-
nartarfit klasset silatane torssussanit
iserfigineKarsinåusåput. atuarfingne
nalinginaussune atuartutut pinatik si-
lamikut inortut aKuikiartusagånga-
mik iliniartitsissumut OKarKårtåså-
ngitdlat. atuarnerup autdlartineranit
atuartut ilitsersorneKåsåput aKuiki-
artorniarångamik oKarKåratik aninar-
tarsinaussut. atuartut tamarmik klas-
serne pigissamingnut ingmikut skåve-
Kåsåput.
igdloiiarfit avatikåninisåput
atuarfit tamarmik eKaersårfilerne-
Karsinåusåput, pinguartarfingmik ini-
taaarsinauvdlutik, sånavigtalerneKar-
sinauvdlutik iliniartitsivingmigdlo i-
gavfilerneKarsinåusavdlutik. igdluliat
ima suliarineKåsåput nautsiveKarsi-
nåusavdlutik pinguartarfilingnik, ar-
ssartarfilingnik, atuartut nautitsivigi-
ssartagagssånik nautsivigtalingnik „a-
nérasårtarfilingnigdlo“. atuarfit amer-
dlanerssait igdloKarfit avatikåninitug-
ssausåput; igdlut atautsiåkåt ilaKutarit
atautsit igdluisut angisutut angitigi-
sagamik erKamingnitunit avdlauneru-
ngåsanatik. igdlut ingmikortut tamar-
mik Kulissanik ingmingnut atåssuser-
neKartåsåput, igdlutdlo avatimikut
ivssusorssuarnik KarmaKåsånginamik
takuvsunarsautåusångitdlat.
København (RB-special).
I de kommende fire år vil der blive
opført 33 nye skoler for åndssvage
børn i Danmark. Omkring 5000 elever
med undervisningspligt vil få plads
i skolerne, som bygges i 32 byer —
Odense får to.
Projektet er blevet til ud fra meget
strenge krav, dels fordi der er tale om
et byggeri til et særligt pædagogisk
formål, dels fordi skolerne, der er
ens, skal indpasses i 32 forskellige
lokalområder og opfylde andre speci-
elle betingelser med hensyn til selve
proj ekteringen.
Opgaven er løst af arkitekterne Erik
Ejlers og Henning Graversen, Køben-
havn, der begge netop har modtaget
institutionen „Byggecentrum“s pro-
duktivitetspris.
BEHOVET ANALYSERET
Når projektet er blevet aktuelt i
løbet af en meget kort årrække, skyl-
des det 1959-loven for åndssvage og
andre svagt begavede, der ved denne
lejlighed blev pålagt undervisnings-
pligt fra det 7. til det 21. år. Det med-
førte, at Statens Åndssvageforsorg på
få år skulle etablere det nødvendige
antal skoler. I erkendelse af projek-
tets omfang fik åndssvageforsorgen
atuarfit igdlunut avdlanut åssi-
ngussumik sanåjunerdnut pissu-
taussut angnerit ilagåt silamikut i-
nortunik nålagauvfiup isumaging-
nigfiata anguniarmago silamikut i-
nortut inugtaussunut avdlanut sa-
pingisamik akuliusimaiiniarnig-
ssåt. rndna ilisimaneKalernikuvoK
silamikut inortut inugtaussunut
avdlanut akuliusimagångamik pi-
ginåussutsitik atordluarnerussa-
rait. matuma sujornagut isuma-
uartonaraluarpoK silamikut inortut
inugtaussunit avdlanit ingmikorti-
tauvdluinardlutik inugångamik
pivdluarnerpaussartut.
danskit atuarfiliortitemigssåtut itu-
mik silarssuarme avdlame sanaortor-
toKartugssåungilaK. silamikut inortut
pineKarnerat pivdlugo silarssuarmit
tamarmit autdlartitat sujoma aussa-
me Københavnime atautsimingmata
igdlugssanik titartaissartup Ej lersip
pilerssårusiartik påsiuminartungor-
dlugo sarKumersipå, pilerssarutitdlo
taimak pitsautigissut silarssuarmit
autdlartitanit tupigusutigineKarput.
dansklnåungitsume silamikut inortu-
nik isumagingningnerme ajomartor-
siuteKarput.
autdlarKåumit ulivkasåput
atuarfit atulerniutå ulivkårdlutik a-
tuarfigineKartugssåuput. Kanon amer-
dlatigissut igdloKarfingne åssigingit-
sune atuartåsanersut påsiniainerup
kingoma sanaortugagssat igdloKar-
fingne åssigingitsune Kanon angner-
tutiginigssåt aulajangerneKarpoK, nu-
nåinarme najugagdlit atuariartortar-
nigssame avKutigssanarnerat ilångut-
dlugo påsiniarneKarsimavdlune. atu-
arfit atulerniariardlutik uvdlunerane
atuartitsinerup kingoma fritidsklub-
bitut unukutdlo efterskolerne atuartu-
nut atuartitsivigtut atorneKartåsåput.
silamikut inortut fritidsklubinitine-
Kartarnigssåt efterskolemilo atuar-
tarnigssåt ukiorpagssuarne ajornarsi-
mavoK inigssaileuineK pissutigalugo.
atuarfit sujugdlit sisamat sanane-
lerérput Ringstedime, Tønderime,
Skjernime Hemingimilo itut. ukioK
måna sananenalersugssat igdloKar-
fingne ukunanisåput: Hillerødime,
Slagelseme, Vejlerne, Sønderborgime,
Haderslevime, Århusime Odensemilo.
igdloKarfit sanaortorfigineKartugssat
avdlat tåssa: Brøndbyerne (Køben-
havnip erKånitut), Roskilde, Ballerup,
Grindsted, Esbjerg, Ribe, Frederiks-
havn, Nykøbing Mors, Stubbekøbing,
Holbæk, Svendborg, Middelfart, As-
sens, Nyborg, Silkeborg, Holstebro,
Skive, Viborg Århusilo.
stillet det fornødne beløb til rådighed
for gennemførelse af skolebyggeriet
som præfabrikeret montagebyggeri.
Beløbsrammen for det usædvanlige
skolebyggeri blev i 1962 sat til 75
miil. kr., og dette beløb holder stadig
stik, bortset fra den normale prisfor-
højelse, der har fundet sted i den
mellemliggende tid. Forinden beløbs-
rammen blev fastsat, havde et udvalg
foretaget en analyse af behovet i for-
bindelse med de mange eksternat-
skoler, man stod over for at skulle
projektere. Man fandt da i samarbejde
med de to københavnske arkitekter
frem til, hvordan man mest rationelt
kunne lave et samlet skoleprojekt for
hele landet uden at belaste bygge-
sektoren.
355 ENKELTE HUSE
Løsningen blev en kombination af
stål og plastic i konstruktionen. Disse
materialer kan nemlig fremstilles
uden at man anvender den arbejds-
kraft, som er nødvendig andet steds
i byggeri, og alt kan laves industrielt.
Der er tale om meget lette konstruk-
tioner, men hver enkelt del er nøje
gennemprøvet, så letheden ikke går ud
over kravene til kvalitet og holdbar-
hed. Den behovsanalyse, som er fore-
taget forud for arkitekternes projekt,
er den første i sin art inden for stats-
byggeri i Danmark.
Skolerne bliver af forskellig stør-
relse alt efter det lokale behov inden
for de 11 forsorgskredse, som landet
er delt op i. Hele skolen bygges op
over en klasseblok med to klasse-
værelser, og der bliver fra 4 til 16
klasser i de enkelte skoler. I alt bliver
der tale om 355 enkelte huse eller
blokke.
TOLV I HVER KLASSE
Man vil søge at give de åndssvage
børn indtryk af, at det er „deres egen“
skole, så de får et personligt forhold
til det sted, hvor de sammen med
kammerater skal have den undervis-
ning, der passer bedst for deres evner.
Der bliver plads til højst 12 elever i
hver klasse. Alle sidder ved enkelt-
mandsborde, bl. a. for at skabe bedre
koncentration om undervisningen,
men også fordi der anvendes en del
pædagogisk materiale, der kræver
plads. Der kan være børn af forskellig
alder og udvikling i hver klasse, navn-
lig i de mindre skoler.
I forbindelse med hver klasse ind-
rettes et „grupperum", der tjener to
formål — som opholdsrum og som
undervisningsrum. Det skal være mu-
ligt i visse fag at dele klassen i to
mindre grupper, ligesom der også skal
være mulighed for, at særligt vanske-
ligt stillede børn kan få enkeltunder-
visning.
I bestræbelserne for at skabe et
miljø for eleverne, således at de mere
får indtryk af hjem end af skole, har
man lagt særlig vægt på toiletforhol-
dene, der er anbragt med indgang fra
gangen uden for klassen. Eleverne
skal ikke som i en normal folkeskole
bede om lov til at „gå i gården". Man
vil fra starten prøve at gøre det klart
for eleverne, at man blot kan forlade
klassen, når det er nødvendigt. Alle
eleverne får et skab i klassen til pri-
vate ejendele.
PLACERES I FORSTADSKVARTERER
Alle skolerne vil kunne få en gym-
nastiksal, legesal, sløjdlokale og skole-
køkken. Byggeriets form giver mulig-
hed for et differentieret haveanlæg
med legepladser, boldbaner, skole-
haver og „uderum". Skolerne vil for
de flestes vedkommende blive place-
ret i forstadskvarterer og vil med
deres små enheder, der i størrelse sva-
rer til et stort familiehus, kunne til-
passes omgivelserne. Blokkene er ind-
byrdes forbundet med overdækkede
gange. Der bliver ikke tale om skæm-
mende institutionsbyggeri omgærdet
af tykke mure.
Skolernes præg af „normal" be-
byggelse hænger nøje sammen med
de ideer, Statens Åndssvageforsorg
har om at lade den åndssvage leve
en tilværelse i så nær kontakt med
det almindelige samfund som mu-
ligt. Man ved i dag, at de ånds-
svage bedst udnytter de evner, de
har, ude i en fri tilværelse, i mod-
sætning til tidligere tiders opfat-
telse, hvorefter åndssvage havde
det bedst bag lås og slå.
Der findes ikke andre steder i ver-
den noget, som svarer til det danske
skoleprojekt. Ved den internationale
åndssvagekongres i København sidste
sommer, havde arkitekt Ejlers arran-
geret en udstilling, der anskueliggjor-
de projektet, og deltagere fra hele
verden udtrykte beundring for denne
utraditionelle løsning af et problem,
som ikke blot er dansk.
TOPBELÆGNING FRA STARTEN
Skolerne er sikret topbelægning fra
starten. De placeres efter de oplysnin-
ger om geografiske og trafikale for-
hold, som man fandt frem til i behovs-
analysen. Bygningernes kapacitet vil
blive udnyttet 100 procent fra starten,
idet de efter den normale skoletids
ophør skal bruges til fritidsklubber og
om aftenen til efterskole, to af de ting,
man i mange år har savnet i under-
visning og beskæftigelse af samfun-
dets åndssvage.
Byggeriet på de fire første skoler
er allerede i gang. De opføres i Ring-
sted, Tønder, Skjern og Herning, og
i 1965 begynder man på skolerne i
Hillerød, Slagelse, Vejle, Sønderborg,
Haderslev, Thisted, Års og Odense. De
øvrige byer, som får en af de præ-
fabrikerede skoler er Brøndbyerne
(ved København), Roskilde, Ballerup,
Grindsted, Esbjerg, Ribe, Frederiks-
havn, Nykøbing Mors, Stubbekøbing,
Holbæk, Svendborg, Middelfart,
Assens, Nyborg, Silkeborg, Holstebro,
Skive, Viborg og Århus.
Skoler af stål og plastic
til åndsvage i Danmark
Plads til 5000 elever, første fire skoler under opførelse.
Af EBBE MØRK
Kernesundt dansk smør og ost
Friluftsliv giver ekstra appetit. Derfor spiser alle
mand både smør og ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
silåinarigsume inuvdlune nerissagssat piuminarne-
russutut ilissarput. taimåitumik angutit tamarmik
uvdlåt tamaisa punersordlutigdlo l'mugssuartortar-
put!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
29