Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 4

kalåliussuserput ånåisångilarput
ineriartorneK nalivtinut nalerxutox Kanordlunlt pingårtifsigigaluaruvtigo
kalåliussulsivta criagissagssartai pigdliutigissariaxångilavut, radiop pi-
ssorfå Frederik Nielsen oxarpox.
iliniarfigssup ukiumortumik nag-
dliutorsiomerane januarip 29-åne o-
KalugiartuvoK radiop pissortå Frede-
rik Nielsen, ilåtigut OKardlune:
— Kalatdlit-nunåt nunanut sujuar-
sagagssanik taineKartartunut ilau-
vok, taimåissusialo ilumorpoK uvnit
OKauscK sujuarsagagssaa, danskit ka-
låtdlitdlo nangmingnea siutåinut tu-
saruminarpatdlåsångikaluarpat. tåssa-
me nunavta ersseraigsumik pigai nu-
nat sujuarsagagssanik taineaartartut
erssiutait: inutigssarsiorfiusinaussut
ikigtuinauput, inutigssarsiutausinau-
ssut avdlat sule iluamik pingartumig-
dlo angnertusarneaångitdlat, sulivfig-
ssuaaarnikut ingerdlatsinea amigau-
tauvoa, sujuarsautigssanutdlo ani-
ngaussalersutigssat amigautåuput nå-
lagauvfiup atortitagaisa saniatigut.
nunap inuisa amerdlåssusinut na-
leraiutdlugit angnertumik iliniagaaar-
simassut, tåssa anersåkut perorsima-
nerit, ikigpatdlårput, tåukunungalo
sume inungorsimanertik iliniagaaar-
simanerunertigdlo tungavigalugit a-
ngussaaarnerusimassutut nautsorssu-
tigineaartartunut isumagdliuteaarnea
pasingniussårnerdlo malungnartåi-
narput. tamåssa nunat sujuarsagag-
ssatut taineKartartut erssiutait, silar-
ssuarmilo nunat taimåitut amerdla-
Kaut. kisiåne nunanut taiméitunut i-
launerput kånguginago ilumortutini-
artigo.
Kalatdlit-nunåt ineriartortfniardlu -
go Danmarkip atortitai kungip inu-
viane jutdlimilo avgutisiatut nautsor-
ssutigisångilavut. entaimassariaKar-
pordle nunanik sujuarsagagssanik i-
neriartortitsinermut sujunertarineKar-
mat nunat taimåitut ingmingnut i-
ngerdlatikiartomigssåt, tamatumanilo
avKutaussugssanit sagdliutineKarmat
iliniartitsineK sungiusagaKamerdlo.
nålagauvfiup atortitagaisa ilait ang-
nikingeKissut atuarfeuarnermut ilini-
artitsinermutdlo atugagssångortine-
Kartarput. ilumusångilagut Danmark
tamatumuna sumiginaisimassutut o-
Kautigisagaluaruvtigo. nalunånge-
KaoK pissugssaussugut ineriartortitsi-
nerme nunavtinut nunaKativtinutdlo
suleKatåusavdluta. ingmivtinut issigi-
sångilagut sulissugssarsiatut akig-
ssarsinigssåinaK sujunertaralugo suli-
ssungorsimassutut. ilaxarérpugut ikig-
tungitsunik aulajaitdlutik pikorigdlu-
tigdlo sulissunik.
sule amerdlavatdlårput isumauartut
iliniarnermingne sulinermingnilo ilu-
ngersorpatdlångikaluarunigdlunit å-
ngusinauvdlutik. kalåleu ilungersorta-
riaKauaoK avdlat angorigait anguniar-
Frederik Nielsen
dlugit avdlanutdlo ingerdlaKatauler-
niardlune, taimåisagpatdlo ilungersu-
ngårtariaKarpoK.
tikuarneKartarpoK kalåtdlit ineriar-
tornerme peKatåusagpata nangmagag-
ssait oKilisaivfigissariaKartut, kalåt-
dlip kulturianut OKausianutdlo tunga-
ssut tunugdliutineKarneratigut. nang-
mineK tamåkununga misigissuseKå-
ngikåine taima oxarnigssaK ajornå-
ngineruvoK, uvagutdle inunguseralu-
go tamåkununga misigissuseKartugut
kalåliussutsivdlo eriaginautigssainik
tunugdliutitsiniarnatalo ilaginaiumå-
ngitsugut taima OKarsinåungilagut,
ineriartorneK nalivtinut nalerKutoK
Kanordlunlt pingårtitsigigaluaruvtigo,
taimåitumigdlo kalåliussuserput pi-
ngårtitdlugo ilisarnautai, pingårtu-
migdlo OKautsivut pigissariumavavut
ineriartortikumavdlugitdlo.
uvanga takorersimavåka inuiånguit
kalåliuniaraluartut eriagissagssauti-
mingnik pigissaerutileramik soKutigi-
ssaerukamigdlo nåkinarsissut, kulturi-
mut sumutdlunit åtavérusimassut. ka-
låliussuserput iperariartordlugo ig-
dluinarsiulisaguvta sungorumåmerpu-
gut, inuiaulisaugut nalunartut, su-
mutdlunit atångitsut, nunamingne ta-
kornartaulersutut itut.
sujunigssaK taimåitOK isumavdluar-
nauteKångilaK. taimåitumik ineriar-
tornerme Kanordlunlt nangmagagssa-
Kartigigaluaruvta ingmikut kalåliu-
ssuserput tamatumalo iluatingnauti-
gissai tunugdliutilersariaKångilagut
avdlatutdlo ajornartumik nangmagta-
riaKartutut issiginagit, kisiåne taimåi-
tugssaussutut pigalugit. tåssalo neriu-
terput iliniarfigssup ukiorpagssuarne
kalåliussutsip pingårtitsissigisimasså-
ta nutarterneKarnermine tamåna tu-
nugdliutisångikåtaoK.
Vi må ikke miste vort
grønlandske særkende
Hvor meget vi end er tilhængere af den moderne udvikling, må vi ikke
ofre værdierne i den eskimoisk-grønlandske kultur, udtaler radiofonis-
chef Frederik Nielsen
Ved seminariets årsfest den 29. ja-
nuar holdt radiofonichef Frederik
Nielsen hovedtalen, som vi her brin-
ger i uddrag:
— Grønland er et udviklingsland,
og det er med sandhed, man siger det,
uanset denne betegnelse skulle have
en lidt odiøs klang både for dansker-
ne og for landets egen befolkning. Der
er umiskendelige symptomer for den-
ne art af lande: Erhvervsmuligheder-
ne er kun få, der er ikke rigtig gjort
noget for at iværksætte andre mulig-
Sp, uvdlåf tamalsa FOSKA
savimineK, kalke, fosforilo pro-
tein, Bi-vitaminifdlo pissaria-
Kagkatit imaraitl asulume FO-
SKA mamaKalufik!
heder for erhverv, der mangler indu-
strialisering, der mangler uddannet
arbejdskraft, og der mangler kapital
ud over statens midler til at investere
i forskellige foretagender.
I forhold til antallet af landets be-
folkning findes der alt for få menne-
sker af højere uddannelse, det man
kalder en åndelig elite, og der findes
en mere eller mindre tydeligt udtalt
mindreværsfølelse over for dem, der
enten ved fødsel eller ved uddannelse
befinder sig i en højere position. Det
er symptomerne for et land, der kal-
des udviklingsland, og dem er der
mange af i verden. Vi kan bare er-
kende, at vi hører til denne kategori
af lande.
Danmarks arbejde for Grønlands
udvikling skal ikke sammenlignes ved
den kost, der uddeles både ved juletid
og Kongens fødselsdag. Men man må
huske på, at hjælpen til udviklings-
landene først og fremmest er ment
som hjælp til selvhjælp, og af denne
grund sætter man uddannelsen som
fundamentet til den udvikling, der
skal til.
En stor del af statens bevillinger til
Grønland går til skolevæsenet og ud-
dannelsen. Det ville være forkert af
os, hvis vi taler om en forsømmelse
fra Danmarks side i denne henseende.
Det må være klart, at vi som grøn-
lændere må være forpligtede til at
gøre noget for dette land. Vi skal ikke
betragte os som bare nogle betalte
arbejdere, der er engangeret og an-
taget for at bestille noget. Der er
mange, der arbejder støt og dygtigt,
M/S „Anna Nielsen" under Indsejling Ivlgtåt.
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
København
KalåtdUt-nunånukartitsissarsimavoK 1938-mit — I Grønlandsfarten Ira 1938
wmwk

sukulugssax pitsaoxatcxangitsox
xivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimaitumigdlo sivisunerujugssuarmik 1
si^ungneKartardlune. \
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulOgssaliorfit angnersåt
men der er for få, der arbejder mål-
bevidst.
Der findes endnu for mange, der
tror, at de kan komme igennem både
i uddannelse og i arbejdet uden at
anstrenge sig for meget. Endnu må en
grønlænder slide mere end de andre
for at indhente det, de andre har nået
til, og følge med de andre. Han er
nødt til at gøre det med sved og tårer.
Der er blevet påpeget, at det er
nødvendigt at gøre byrden lettere for
grønlænderne, når de skal gennemgå
deres udvikling, og at det skal ske på
bekostning af de dele, der hører til
den oprindelige eskimoiske kultur,
først og fremmest det grønlandske
sprog. Det er også lettere at sige den
slags ting, når de nationale følelser
ingen rolle spiller. Men vi, der er
født med grønlandske følelser i blodet,
sætter pris på at være grønlændere
og ikke alene af navn alene og vil
blandt andet af den grund bevare og
udvikle de grønlandske kulturgoder
som sprog og traditioner.
Jeg har set nogle eskimoiske stam-
mer, der har mistet deres oprindelige
grundlag og derfor blevet rodløse.
Hvis vi her i Grønland kommer no-
gensinde så vidt, at vi mister vort
grønlandske særkende, vil vi blive et
underligt, udefinerligt folk, der lever
som fremmede i deres eget land.
Det er svært at tænke sig sådan en
fremtid. Derfor må vi ikke blive en-
sidige, hvor meget vi end er tilhænge-
re af den moderne udvikling. Vi skal
ikke ofre værdierne i den eskimoisk-
grønlandske kultur. Vi skal bevare og
dyrke disse uden at betragte dem som
en nødtvungen byrde. Det er vort håb,
at det grønlandske seminarium, der
i mange år har været et center for
bevarelsen af og arbejdet for det
grønlandske sprog og kultur, ikke
kommer til at negligere det i sin nye
udformning.
T orskefiskeriet...
(Fortsat fra forsiden)
se i rejefiskeriet snakker man mere
og mere om.
— Jeg synes ikke, at det er under-
ligt, når fiskerne vælger den form for
fiskeri, der giver bedst udbytte. I re-
jefiskeriet behøver man kun 3—4
mands besætning pr. båd.
— Vi var de første grønlandske
fiskere, der drev bankefiskeri, da vi
fik en større kutter i begyndelsen af
50-erne. Dengang tjente vi gode penge,
og vi havde kun minimale udgifter,
da besætningsmedlemmernes hyre
ikke var så stor, og da vi brugte en
del af vor egen fiskefangst til agn.
Nu, da torskefiskeriet ikke længere
giver udbytte i Frederikshåb-distrikt,
kan vi nemt have suppleret vore ind-
tægter, hvis vi kan sælge rødfisk, hav-
kat, helleflynder og rejer. Særligt om
vinteren fanger vi meget store mæng-
der rødfisk — også havkat og helle-
flynder — der bliver smidt væk, fordi
de ikke kan sælges i byen. Da vi skul-
le her til Godthåb, fiskede vi i fire
dage og fik en fuld last af 2000 rød-
fisk. I løbet af halvanden dag måtte
vi melde udsolgt. Der var endda nogle,
der gik forgæves.
— Vi har bedt om at få arrangeret
transporter af fisk, særlig af rødfisk,
havkat, helleflynder og rejer til Godt-
håb og Narssau, indtil det nye indus-
trianlæg i Frederikshåb er færdigt.
Men vi har fået afslag indtil nu. Fra
gammel tid har man vidst, at det er
godt med fisk i Frederikshåb-distrikt.
Vi kan f. eks. fiske torsk hele året
rundt lige uden for byen. Fiskerne har
allerede fundet flere rejefelter. Rejer-
ne i en del af felterne er andda større
end Diskobugtens rejer. Da det nye
industrianlæg i Frederikshåb kom på
tale, var der nogle, der sagde, at der
ikke er fisk i distriktet. Det forstår
jeg ikke. På gund af manglende ind-
handlingsmuligheder havde der i de
seneste år været så stor en arbejds-
ledighed i Frederikshåb, at kommu-
nalbestyrelsen havde måttet bede
landskassen om store beløb til nød-
foranstaltninger.
50 ton’eren er ikke rentabel
— Hvad synes De om størrelsen af
det nye industrianlæg i Frederikshåb?
— Vi har ikke andet valg end at
akeeptere forslagene. Selvfølgelig kan
man ikke sige noget, om, hvad der sker
i fremtiden, men hvis vore forvent-
ninger slår til, bliver industrianlæg-
get for lille allerede fra starten. Vi
tror. at fiskerne fra kommunen alene
kan udnytte hele kapaciteten, og det
bliver kedeligt, hvis vi bliver nød-
saget til at afvise fiskere fra andre
kommuner, der ønsker at indhandle
deres fangster.
— Elvilke erfaringer har Deres søn
fået med hensyn til sin 50 tons kutter?
Kan det betale sig at have så stor en
kutter?
— De faste, årlige afdrag bliver
dækket af kutterens fangster, men jeg
kan ikke sige, at min søn får økono-
misk udbytte. Da vi fik vores første
kutter i 1952, begyndte vi at produ-
cere saltfisk om bord på kutteren.
Denne form for produktion drev vi
i en årrække. Men da prisen på salt
steg kolossalt i vejret, kunne det ikke
længere betale sig at nedsalte fangs-
terne selv. Hvis man kunne købe salt
til en rimelig pris, kunne man benytte
50 tons kutteren til at nedsalte torske-
fangsterne. Ellers kunne man måske
drive et rentabelt fiskeri med den fra
et sted, hvor man kan få is. Så kunne
man blive på fangstpladserne flere
dage ad gangen. Jeg synes ikke, at
kutterens lille fryseri gør nogen nytte.
Skal fiskerne ud på bankerne
må de blive forsynet med is
— Når folk snakker om, at færinger-
ne henter store fangster og grøn-
lænderne næsten ingen, så glemmer
de tit, at de fleste færøske fiskere er
heroppe om sommeren, mens det er
godt fiskevejr. Jeg har fisket sammen
med færingerne i ca. fem år, og jeg
ved udmærket, at selv mindre både
får udleveret is til at ise deres fangster
med. Nogle af fartøjerne fra Nordafar
fisker syd for Fiskenæsset og andre
nord for Godthåb. Når de ikke finder
gode fiskepladser i nærheden af
Nordafar, søger de fisken uden at
tænke på, om de skal vende hjem
eller ej, inden der var gået 24 timer
fra afsejlingen. Som bekendt kan vi
kun sælge fisk, der er mindre end een
dag gammel. Vi var med til at sælge
fisk til Godthåb Fiskeindustri i de
første måneder, anlægget var i gang.
Vi havde store vanskeligheder, fordi
anlægget købte kun fisk af det fineste
kvalitet. Fabrikken nægtede at købe
tre dage gamle fisk, selv om den var
iset. Nu, da fabrikken har fået en
konstitueret leder, har jeg på fornem-
melsen. at fiskerne i Godthåb er ble-
vet flittigere. Jeg har også fået det
indtryk, at kravene til fiskens kvali-
tet ikke er så strenge mere, som de
har været.
— Elandelsinspektør Holten Møller
sagde i vinter, at kun 30 kuttere må
deltage til sommer i rejefiskeriet
i Diskobugten. Skal det forstås sådan,
at kun kutterejere fra Diskobugten
kan fiske rejer i det nævnte område?
Hvis det er tilfældet må man organi-
sere fiskeriet i den sydligere del af
Grønland på en bedre måde end det
er for øjeblikket. Bl. a. må fiskerne
kunne få tilstrækkeligt med is, som
de kan bruge i bankefiskeriet.
Jeg vil gentage, at det ikke kan
betale sig for større kuttere, når de
skal sælge fangsterne, inden de
bliver 24 timer gamle. Inden skæl-
laksfiskeriet begyndte sidste år
havde fiskerne i Frederikshåb
kommune kun betalt ti procent af
deres årlige afdrag på deres bolig-
støtte- og erhvervsstøttelån, fik jeg
at vide hos kæmneren. Takket væ-
re det gode skællaksfiskeri, blev
alle afdragene betalt. Flere fiskere
har endda lagt så mange penge til
side, at de nu har en udbetaling
liggende til en ny, større kutter.
Er ked af at være sorteper
— Til slut vil jeg gerne nævne en
urigtig oplysning i pressen, der frem-
kom i løbet af vinteren. 1 en omtale
af en påstand om trussel på livet på
ejeren af een af sandpumperne, der
henter sand til Frederikshåb, er mit
navn nævnt i de danske blade. Der
stod. at det var mig. der skulle have
truet manden. Jeg vil nævne —• som
det også var sagt i radio-avisen — at
de mistænkte stammede fra Avigait.
Og de havde ikke haft skydevåben
om bord. Men det er ikke første gang,
at i eg er blevet mistænkt. En større
po'itisag verserede i 1962. Denne be-
tød mange mistede fiskedage for os,
og det endelige ord er ikke blevet sagt
endnu. Da jeg er medlem af lands-
rådet er det klart, at jeg er kendt af
offentligheden, og jeg var allerede
kendt, inden jeg blev valgt ind
i landsrådet. Og da jeg har familie-
medlemmer i Danmark, gør det ondt
ikke alene for mig men også for min
familie at blive omtalt usandt. Det er
som om, at alle uheldige ting, der sker
i Frederikshåb, skal henvises til mig,
og det er ikke videre morsomt i læng-
den.
Hans Janussen.
4