Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 20

Fiskeriet i 1964 og planerne for 1965
En række forbedringer i alle fabriksbyer planlagt. Nødvendigf at redu-
cere kufferantallet i rejefiskeriet. En hæktrawler projekteres. Mekanisk
snelle afprøves. Forsøgshellefiskeri i Umanak og evi. også Jakobshavn.
Af produktionschef G. P. SVENDSGAARD, KGH.
En harmonisk udvikling af fiske-
riet og fiskeindustrien kræver, at der
til stadighed er balance mellem på den
ene side de råfiskmængder, som
fiskerne bringer i land, og på den
anden side produktionskapaciteten,
som bestemmes dels af produktions-
anlæggenes tekniske kapacitet, dels af
den til rådighed værende arbejds-
kraft.
Efter de sidste års udvikling i fiske-
riet er råfisktilførslerne som bekendt
alt for små i forhold til produktions-
kapaciteten, når der er tale om filet-
produktionen, medens det modsatte er
tilfældet i rejeproduktionen og til dels
i lakseproduktionen.
De i det følgende omtalte planer
for 1965 har blandt andet til hensigt
at medvirke til en bedre balance mel-
lem fiskeriet og produktionskapacite-
ten, end der er opnået hidtil.
REJEKUTTERNES FISKERI
Der var i 1964 i alt ca. 80 kuttere i
Grønland med udstyr til rejefiskeri.
Der blev inden sæsonens start truffet
aftale med 66 af disse kuttere om del-
tagelse i rejefiskeriet i Diskobugten
i kortere eller længere tid. Der var
regnet med en fortsat stigning i ar-
bejdskrafttilgangen, men bl. a. på
grund af de forbedrede økonomiske
forhold i fangerdistrikterne blev især
tilgangen derfra mindre end året før,
og resultatet blev en kraftigere ratio-
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
A TUKIT!
nering end tidligere kendt næsten hele
sæsonen igennem.
I 1965 øges rejekutterflåden yder-
ligere med ti 16 tons kuttere og ti 20
tons kuttere, således at det samlede
antal bliver ca. 100, og det er helt
klart, at det herefter alene af hensyn
til kutternes samlede udbytte er nød-
vendigt at begrænse antallet af reje-
kuttere i fiskeriet i Diskobugten.
Når dette forhold drøftes, melder
det spørgsmål sig naturligt, om kut-
terne kan få samme indtægt i torske-
fiskeriet som i rejefiskeriet. Svaret
må være ja, idet en 36 eller 42 fods
kutter efter alt at dømme kunne have
fået lige så godt resultat ved at fiske
torsk som ved at fiske rejer i 1964.
Af Nordafars fiskeristatistik frem-
går, at resultatet pr. fisker aldrig har
været bedre, end det blev i 1964. Sta-
tistikken omfatter de normale åbne
30 fods færøbåde, som normalt har 4
sneiler, og tallene er gennemsnitstal
for fiskeriet i Færingehavn, Ravns
Storø og Grædefjorden. Pr. mand har
fiskeriet i de sidste 4 år udviklet sig
som følger:
1961 21 tons
1962 16 „
1963 20 „
1964 22 „
Da sæsonen er meget nær 3V2 må-
ned, kan man altså regne med, at
hver snelle giver ca. 6,3 tons pr. må-
ned.
Regner vi med, at en rejekutter har
6 snelier, skulle den således kunne
fiske ca. 38 tons pr. måned, hvilket i
1964 ved indhandling til Godthåb
Fiskeindustri ville have givet en
bruttoindtægt på ca. 20.000 kr. pr.
måned, og ved indhandling til KGH
en bruttoindtægt på ca. 12.500 kr. pr.
måned.
Dette skulle være forsigtigt regnet,
da en 36 fods og især en 42 fods kutter
kan være længere ude end de åbne
færøbåde og kan ise fisken om bord
i lasten.
Den faktiske indhandling af rejer
pr. kutter i Diskobugten har i perioden
1. juni til 1. oktober 1964 i gennem-
snit været 3,4 nettotons pr. uge i
Christianshåb, hvor de fleste rejekut-
tere har været stationeret, 2,4 tons
i Godhavn og 2,4 tons i Jakobshavn.
Totalgennemsnittet har været 2,9
tons pr. uge eller 12,5 tons pr. måned,
hvilket svarer til en bruttoindtægt på
ca. 12.500 kr. pr. måned.
Ved denne sammenligning er der
Båd og motor
MUNSALA GULFIN
RUNSALA X l/l * 1 A m HEISALA
PENTALA r IJI ./iWT /* *4/1 ^ BAYFIN
PIKKALA yiA/r y {/ l/#v./ SEAFIN
JOLLER MOTORBÅDE
umiafsiarKat Båden, De sejler i fra 12 til 23 fod pujortulérKat
HANS LEHRMANN
Hellerupvej 67 . Telf. Hellerup 3533
Importør af .Vire’ 6 HK indenbordsmofor

- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
? den rødeste røde.
| kukingnut tarmtip
læbestiftivdlo kalipautait
j ingmingnut tugdluarkekate-
| kdiigitsut.
Generalrepræsentant
Torben Løve tt Co. AJS
Amallegade 6 - København K.
Bam—HBMaaiaiaia
ikke taget hensyn til, at der anvendes
2 mand mere om bord ved snellefiske-
riet, og der er ikke taget hensyn til
de større redskabsudgifter ved reje-
fiskeriet, men der er næppe tvivl om,
at det ved indhandling til Godthåb
Fiskeindustri ville have været muligt
for et antal rejekuttere i 1964 at have
fået et bedre økonomisk udbytte, end
de har haft i Diskobugten, hvilket
naturligvis samtidig ville have givet
de resterende rejekuttere en fordel
gennem forhøjelse af rationerne.
Antallet af rejekuttere i Diskobug-
ten i år må bestemmes af den forven-
tede arbejdskrafttilgang, som afgør
håndpilleproduktionens størrelse, og
desuden af pillemaskinernés kapacitet,
muligheden for produktion af upillede
rejer og endelig af muligheden for
transport af upillede rejer til produk-
tionsanlæg uden for Diskobugten.
En af de faktorer, som spiller en
afgørende rolle for arbejdskrafttilgan-
gen, er indkvarteringsforholdene. Det
forventes, at de nye indkvarterings-
lejligheder, som bliver taget i brug
i Christianshåb i år, og som giver
arbejderne indkvarteringsforhold af
en væsentlig højere standard end den
hidtidige, vil bringe arbejdskraft-
tilgangen til Christianshåb fra andre
distrikter op på mindst samme niveau
som i 1962 og 1963.
Christianhåb-fabrikkens to pille-
maskiner har kørt i døgndrift næsten
hele sæsonen 1964, og det er lykkedes
at forøge maskinernes kapacitet væ-
sentligt, således at der i år kan regnes
med oparbejdelse af ca. 15 tons rå
rejer pr. dag på maskinerne.
Vi har i 1964 forsøgsvis frosset et
parti rå upillede rejer til videreforar-
bejdning uden for Grønland. Det er
usikkert, om der er afsætningsmulig-
heder for det samme produkt i år,
men eventuelle salgsmuligheder vil
blive udnyttet. Der vil endvidere blive
produceret et kvantum frosne, upil-
lede rejer kogt om bord umiddelbart
efter fangsten til eksport og eventuelt
et kvantum til senere pilning og frys-
ning i Grønland.
Endelig kan nævnes den sidste mu-
lighed for at forøge produktionen i
Diskobugten, som er at transportere
upillede rejer til andre fabriksanlæg.
Såvel Holsteinsborg Shrimp Ltd. som
vor fabrik i Holsteinsborg vil være
interesseret i tilførsel af upillede rejer,
hvis de lokale tilførsler er for små,
og der kan måske også blive tale om
at transportere rejer til Sukkertoppen.
Der er således mange forhold og en
del uafklarede, som må tages i be-
tragtning, når kutterantallet skal fast-
sættes. Selv om alle muligheder for
produktionsforøgelse udnyttes, vil det
dog under alle omstændigheder være
nødvendigt at reducere kutterantallet
væsentligt i forhold til 1964.
Som bekendt har rejefabrikkerne i
Diskobugten givet utilfredsstillende
driftsresultater i de senere år, og selv
om regnskabet for 1964 endnu ikke er
afsluttet, kan det dog siges, at også
1964 har givet betydelige underskud
på alle fire fabrikker. For at forbedre
fabrikkernes driftsresultater vil det i
år blive forsøgt at opnå en bedre ud-
nyttelse ved sæsonens begyndelse og
slutning, end det hidtil har været
normalt, hvilket samtidig vil give den
lokale arbejdskraft bedre beskæftigel-
sesmuligheder uden for højsæsonen.
Et af midlerne hertil er at forlænge
kontrakttiden for rejekutterne, så-
ledes at der kun træffes aftale med
de kuttere, som er villige til at fiske
hele sæsonen, d. v. s. fra medio maj
til ultimo oktober.
Efter det store laksefisken i 1964
vil mange fiskere sikkert foretrække
at fiske torsk med bundgarn og even-
tuelt angmagssat om foråret og der-
efter fiske med snelle og line, til
laksesæsonen begynder, men skulle
der melde sig flere kuttere til fiskeriet
i Diskobugten, end der er brug for,
er der næppe anden udvej end at fore-
tage en udvælgelse ved lodtrækning,
således som det har været praktiseret
tidligere.
FISKERI MED STØRRE LINEBÅDE
Alle er sikkert enige med G-60 i,
at en af de vigtigste sider af erhvervs-
udviklingen i de nærmeste år er ud-
bygningen af fiskerflåden med større
fartøjer, som kan drive helårsfiskeri.
Det forhold, at der foruden industri-
anlæggene til oparbejdning af fisken
også kræves en række andre facilite-
ter i land til de større fartøjers drift,
er mindre påagtet, og det spiller alle-
rede en afgørende rolle ved placerin-
gen i år af de 4 linebåde, som er byg-
get efter forslag fra G-60.
UDBYGNING AF
LANDANLÆGGENE
Udover produktionsanlægget, som
må have kølet råvarelager til mindst
en fiskelast og kunne oparbejde fisken
inden for nogle få dage efter landin-
gen, kræves først og fremmest gode
havne- og losseforhold. Der må findes
lossekaj med tilstrækkelig vanddybde
og kranudstyr til hurtig betjening af
fartøjerne. Der må endvidere, enten
ved lossekajen eller ved en speciel
udrustningskaj, kunne leveres agn,
fiskekasser, is, vand, olie, redskaber
og proviant.
Levering af agn og eventuelt agnede
liner kræver agnfryselager, agne-
mandskab, agnerum og køleplads til
de agnede liner.
Fartøjerne må i land disponere over
lokaler til reparation og oplagring af
redskaber og fiskeudstyr, og der må
være mulighed for at få udført repa-
rationsarbejder på såvel selve fartøjet
som på diverse elektronisk og meka-
nisk udstyr.
Alle disse forhold må være i orden,
for at fartøjerne kan få den betjening
i land, som er nødvendig for effektiv
drift.
I Godthåb vil man efter de sidste
udbygninger, som er foretaget af
Godthåb Fiskeindustri, kunne give
større fartøjer en rimelig betjening,
og i NarssaK vil det være muligt i
1965 at skabe brugbare forhold. I Hol-
steinsborg og Sukkertoppen er det
derimod ikke muligt at opnå tilfreds-
stillende forhold allerede i år, bl. a.
har kajerne begge steder for lille
vanddybde, og pladsforholdene i land
er utilstrækkelige.
En række forbedringer på dette om-
råde er planlagt i alle fabriksbyerne
og vil ikke alene gøre det muligt at
knytte større både til fabrikkerne,
men vil også skabe væsentlige forbed-
ringer for fiskeriet med de nuværen-
de kuttere og motorbåde.
DE 4 NYE LINEBÅDE
De 4 nye linebåde må imidlertid i
år placeres i Godthåb og NarssaK. Den
første af 80 fods bådene, som bygges
af træ, ventes driftsklar i Grønland
i juni måned og den anden i august.
De to 95 fods stålbåde ventes at kunne
begynde fiskeriet i Grønland i hen-
holdsvis oktober og december måned.
Alle 4 både udstyres med ■ Alfa-
diesel motorer og forsynes med radar,
ekkolod og asdic. Alle bådene får
dæks- og fiskeudstyr til fiskeri med
langline, snelle og flydetrawl, og den
ene båd forsynes med kraftblok og
Fabrikken „GLUTEN"
ved Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppehorn suppehornit
Suppestjerner suppestjernit
Skal De bo
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinferpriser, saerpris for lang-
tidsophold indtil 15 maj 1964.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - Ml 4550
på hotel i
København
snurpenot til angmagssat og torsk. De
andre 3 både har alle dæksmaskineri
til notfiskeri, således at der blot skal
monteres en kraftblok senere, hvis
notfiskeriet bliver aktuelt. Bortset fra
industrifisk påregnes al fisk landet
iset i kasser.
Bådene vil så vidt muligt blive be-
mandet med fiskere, som har prak-
tisk erfaring i langline- og snelle-
fiskeri i grønlandske farvande, her-
under i begyndelsen 3—4 grønlandske
fiskere og derudover fortrinsvis fæ-
ringer og nordmænd. Antallet af grøn-
landske fiskere vil derefter blive for-
øget så hurtigt som muligt. Aflønnin-
gen til såvel skipper som mandskab
vil være afhængig af fangsten, og
udbyttet vil blive delt efter tilsvaren-
de regler, som anvendes i dag på Fær-
øerne og i Norge.
På længere sigt skal de større både
have nær tilknytning til de enkelte
anlæg i land, således at fiskeriet og
produktionen kan drives af en fælles
ledelse, men i de første driftsår, hvor
det af hensyn til den videre udbyg-
ning af fiskerflåden først og fremmest
drejer sig om at få det bedst mulige
fiskeriresultat, vil skipperne få mere
frihed til at vælge fiskemetode, fiske-
plads og landingssted.
PROJEKTERING AF HÆKTRAWLER
Det er sandsynligt, at der også bør
indgå hæktrawlere i den grønlandske
fiskerflåde, og landsrådet har i 1964
stillet midler til rådighed for KGH
til projektering af en trawler. Dette
projekteringsarbejde, som bl. a. består
i at finde frem til, hvordan en trawler
skal dimensioneres for at give det
bedst mulige resultat ved fiskeri til
landanlæg i Grønland, vil blive ud-
ført i år i snævert samarbejde med
et norsk værft, som i kraft af erfaring
fra løsning af andre lignende opgaver
har særlige forudsætninger for at
foretage projekteringen.
FORSØGSFISKERIET I 1965
Forsøgsfiskeriet i 1965 omfatter så-
vel forsøgskutternes opgaver som an-
dre forsøg. Af de foreliggende planer
kan følgende nævnes:
I begyndelsen af året vil „Sujumut“
forsøge trawling af angmagssat med
enbådsflydetrawl. Det er ved mange
lejligheder konstateret, at angmag-
ssatten i opvækstperioden findes i
store mængder i de grønlandske fjorde
også om vinteren, og fiskere i Sukker-
toppen har da også fisket angmagssat-
ter med tobådsflydetrawl med ud-
mærket resultat i vinterhalvåret. I de
sidste par år har enbådsflydetrawl
været anvendt med stort held til ang-
magssatfiskeri i Nordnorge, idet det
har vist sig, at angmagssatten let fan-
ges med dette redskab. Både af hen-
syn til fiskemelsfabrikkernes og fiske-
fartøjernes udnyttelse vil et vinter-
fiskeri af angmagssatter i fjordene
kunne få stor betydning.
I efterårsmånederne 1964 blev der
gennemført et forsøg med drivgarns-
fiskeri af laks, som vil blive fortsat
i år, og der vil endvidere blive for-
søgt laksefiskeri med kilenot. Kile-
noten er et bundgarnslignende red-
skab, som har den fordel, at laksen
ikke dør før røgtningen, hvilket ofte
er tilfældet i standardgamene med det
resultat, at kvaliteten forringes, og i
visse tilfælde at især store fisk falder
af garnet og mistes.
i. Norge har der i nogle år været
arbejdet med udvikling af en meka-
nisk snelle, som gør det muligt for én
mand at passe flere sneiler ad gangen.
Den mekaniske snelle menes nu at
være udviklet så vidt, at den kan få
praktisk betydning i fiskeriet, og den
vil derfor blive afprøvet på flere far-
tøjer i løbet af sæsonen i år.
I Angmagssalik vil det i 1964 på-
begyndte forsøg med langline- og
snellefiskeri med to 30 fods kuttere
antagelig blive fortsat i så stor en del
af året, som vejrforholdene tillader,
og med de ændringer i fartøjer og ud-
styr som de endelige resultater af
fiskeriet i 1964 giver anledning til.
I Umanak og eventuelt i Jakobs-
havn vil en ny type 22 fods halvdæks-
båd blive sat i forsøgsdrift i hellefisk-
fiskeriet. Båden har en 9 HK motor,
aptering og styrehus forude, hvilket
giver god dæksplads agter med line-
spil og linekvajler. Til linefiskeriet
vil der blive foretaget forsøg med
langliner af nylon og terylene, som
andre steder har givet udmærkede re-
sultater i form af større fangst og
bedre holdbarhed og håndterlighed.
Med denne bådtype og bedre redska-
ber kan fiskerne flerdoble det daglige
krogantal og dermed fangsten.
Alle de her nævnte planer og pro-
jekter er naturligvis kun små etaper
i den igangværende udvikling, men
det er vort håb, at såvel begrænsnin-
gen af kutterantallet i Diskobugten
som igangsætningen af de nye line-
både og gennemførelse af fiskerifor-
søgene allerede i år vil medvirke til
at skabe et mere harmonisk forhold
mellem fiskeriet og produktionen i
land.
20