Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 6

Børnenes kristelige opdragelse
aldrig mere påkrævet end nu
Den grønlandske menighed bør ønske, at præsterne igen må deltage I
religionsundervisningen i børneskolen. ★ Det skulle ikke være vanske-
ligt at indføre regelmæssige børnegudsfjenester på de steder, hvor
præsten bor. ★ Kan det tænkes, af der engang imellem blev holdt
religiøse møder i ungdomsklubberne!
Af G. EGEDE
„— I skal bære omsorg for, at det
oplæres i den kristelige børnelær-
dom".
Disse ord høres hver eneste gang,
der forrettes barnedåb i kirken eller
et andet sted, hvor menigheden er for-
samlet. De høres efter selve dåbshand-
lingen. Ordene er nemlig ikke rettet
mod det døbte barn men mod den
menighed, som overværer dåbshand-
lingen. Derfor begynder ordene: I,
som har været til stede". I den dan-
ske tekst i ritualet er tilføjet disse
ord: „— hvis faddere I er", fordi dan-
skerne har den skik at have nogle
bestemte personer, der af det pågæl-
dende barns forældre er udpegede
som faddere.
Men da den grønlandske menighed
ikke bruger denne skik, bliver den
menighed, der er til stede under dåbs-
handlingen, betragtet som faddere —
repræsenterende hele menigheden.
Disse ord bliver sagt for at lade me-
nigheden vide, at den ikke blot er
tilskuer under dåshandlingen, men at
den skal medvirke i det pågældende
barns kristelige opdragelse efter då-
ben med det formål, at „det må blive
i Kristus, ligesom det nu i dåben er
indpodet i ham". Og menigheden må
være klar over, at baggrunden for
disse ord er Jesu egne ord, som han
sagde i forbindelse med indstiftelsen
af den kristne dåb, og disse ord lyder:
„— og idet I lærer dem at holde alt
det, som jeg har befalet jer". (Math.
28, 20).
Det var ord, som menigheden ikke
skal forstå som blot en slags henstil-
ling eller ønske, men de skal forstås
som befaling fra selveste menighedens
egen Herre Jesus Kristus til hans me-
nighed. Derfor må menigheden føle
sig forpligtet til at medvirke i de
døbte børns kristelige opdragelse, ja
i det hele taget så vidt muligt at del-
tage i arbejdet for den opvoksende
kristne ungdom i det grønlandske
samfund; thi alle børn i Grønland er
jo døbte — hidtil da — således at de
alle hører til folkekirken. Hvis dette
arbejde ikke bliver gjort, må dette
betragtes som pligtforsømmelse fra
menighedens side.
☆
Jeg tror, at jeg med rette kan sige,
at menighedens medvirken i arbejdet
for den kristelige opdragelse blandt
børnene aldrig har været så nødven-
dig — ja påkrævet — i vort land som
nu. Vi kan jo ikke benægte, at der i
vort land er sket en mærkbar tilbage-
gang i menigheden, således at mate-
rialisme er blevet mere fremhersken-
de. Måske vil de unge, som er opvok-
set i de sidste ca. 20 år, benægte dette,
men den ældre del af befolkningen
— og ikke mindst vi gamle præster
og kateketer, som direkte havde med
børneopdragelse at gøre — kan ikke
undgå at mærke dette. Jeg skal ikke
her forsøge at påvise, i hvilke ret-
ninger eller på hvilke områder dette
mærkes. Men henholdende til over-
skriften af nærværende artikel skal
jeg kun nævne nogle faktiske forhold,
som direkte vedrører børnene eller
ungdommen.
Som bekendt blev skolen adskilt fra
kirken efter den nye ordning, som den
store Grønlandskommission i 1949—50
havde indført. Indtil da havde under-
visningen i børneskolen været et led
i det kirkelige arbejde (missionsarbej-
de), hvor præsten var leder med kate-
keterne som medarbejdere, således at
religion faktisk var det vigtigste fag.
Men efter den nye ordning blev hele
skoleundervisningen overtaget af
„skolevæsenet", således at undervis-
ningen blev sækulariseret.
En sådan ordning var den rigtige —
samfundsudviklingsmæssigt set — idet
samfundsudviklingen i vort land fra
da af skulle foregå på basis af den
europæiske kulturelle udvikling, hvor-
efter skolearbejdet skulle varetages
af folk, som var specielt uddannede
til dette arbejde. Da dette skete, måtte
religionsundervisningen reduceres til
fordel for reale fag. Samtidig hermed
trak præsten sig tilbage fra skole-
arbejdet og dermed fra religions-
undervisningen, som blev overladt til
grønlandske lærere — ikke alene til
prædikende lærere men også til an-
dre. (Efter loven skal religionsunder-
visningen jo foregå på grønlandsk,
imerusuerdlunilo
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man Inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges
med største omhu. — Blandt andet
derfor vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større Indpas I det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alf faget I befragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
i Humlebæk.
ZPBCCURjnSX
så de danske lærere, som ikke kan
grønlandsk, ikke kan påtage sig un-
dervisningen).
☆
Mange vil måske mene, at religions-
undervisningen på den måde fortsatte
i sin vante gænge. Men sandheden er
den, at mange af de grønlandske læ-
rere ingen interesse har for kristen-
dommen. (Dette siger jeg ikke for at
kritisere men blot for at sige sand-
heden). Ingen vil derfor undre sig
over, at der nu findes forældre, som
føler sig usikre med hensyn til den
religionsundervisning, deres børn får
i skolen.
Den følelse er måske endnu ikke
berettiget på de steder, hvor prædi-
kende lærere underviser (altså på
mindre pladser). Men i de store byer,
hvor børnene må fordeles i mange
klasser, og hvor alle disponible grøn-
landske lærere må benyttes til under-
visningen — uanset om de har in-
teresse for faget eller ikke — kan en
sådan usikkerhed være berettiget.
I den senere tid tales der meget om
de dårlige moralske og sociale for-
hold blandt vore børn og ungdom.
Og grunden hertil søges i, at der nu
er alt for mange forældre, der for-
sømmer deres opdragerpligt over for
deres børn. Af den grund gøres der
nu bestræbelser for at råde bod på
disse skæve forhold. Der ofres lige-
frem store penge til at oprette lokaler
i store eller hurtigtvoksende byer,
hvor ungdommen kan samles i deres
fritid og beskæftige sig med forskel-
lige sunde sysler under kyndig ledelse,
thi netop sådanne byer er arnesteder
for sådanne skæve forhold. Både sta-
ten og landskassen bevilger penge til
dette formål. Vi må kun være glade
og taknemmelige for dette arbejde,
der gøres fra myndighedernes side.
Formålet med dette arbejde er natur-
ligvis først og fremmest at opdrage
de unge til at blive gode samfunds-
borgere.
Men der er en ting, man savner i
disse gode bestræbelser, og det er, at
man ikke tager kristendommen med
i arbejdet. Det er dog den kristne
ungdom, man har med at gøre. Alle
grønlandske børn er jo døbte — hid-
til da — og dette vil sige, at alle de
unge, som arbejdet gælder, er med-
lemmer af folkekirken, således at kri-
stendommen ikke kan udelukkes fra
opdragelsesarbejdet for dem, især når
arbejdet gøres ved foranstaltning af
det offentlige. Før i tiden, da religi-
onsundervisningen i skolen var mere
effektiv, var dette ikke et særligt
problem. Dengang var der jo også
„peKatigingniat" på mange steder,
som altid havde en ungdomsafdeling
(P. I. A. K.). Men nu for tiden, hvor
mange foreninger med alle mulige
formål dannes, findes der ikke nogen
ungdomsforening på kristeligt grund-
lag — rent bortset fra „Det Blå Kors".
☆
Sådanne forhold taler selv for, at
menighedens medvirken i det gode
arbejde, der gøres for vor ungdom
fra vore myndigheders side, er ganske
nødvendig. I forbindelse hermed må
vi udtrykke vor glæde over, at der er
oprettet en kirkelig institution, som
hedder „menighedsrepræsentation".
Den er kommet netop i en tid, hvor
der er mest behov for menighedens
medvirken i det åndelige arbejde for
vor ungdom. Måske kunne man være
usikker i starten, hvor og hvordan
man kan hjælpe til i et arbejde, som
gøres af andre — især det offentlige.
Naturligvis må man være forsigtig
med at blande sig i utide. Den bedste
vej heri er forhandling, kun derigen-
nem kan man opnå det nødvendige
og gode samarbejde med andre insti-
tutioner, ligesom dette også er nød-
vendigt for at skaffe medarbejdere
blandt menigheden. Menigheden må
jo ikke betragte de valgte medlemmer
i „repræsentationen" som de eneste,
der skal foretage arbejdet, men den
må føle sig forpligtet til at være med
i det arbejde, som de valgte anser for
nødvendigt. I den kongelige anord-
ning vedrørende „menighedsrepræ-
sentationen" står der i § 13, at „me-
nighedsrepræsentationen skal søge at
fremme menighedens aktive deltagelse
i det kirkelige arbejde".
☆
Jeg skal i det følgende fremkomme
med nogle af mine tanker om, hvor
man kan deltage i arbejdet for børn
og ungdom.
1. Jeg mener, at der bør komme et
ønske fra den grønlandske menighed
om, at præsterne igen må deltage i
religionsundervisningen i børneskolen
— især i de større klasser. Da præsten
i den tid, hvor han var leder af børne-
skolen, havde tid til at deltage i un-
dervisningen, har han også nu tid til
at tage nogle ugentlige timer. Hans
daglige kontakt med andre religions-
lærere kan også have betydning for
hele undervisningen.
2. Det skulle ikke være vanskeligt
at indføre regelmæssige børneguds-
tjenester på de steder, hvor præsten
bor. Hidtil holder man børnegudstje-
nester på visse steder, men ikke regel-
mæssigt. Af egen erfaring ved jeg, at
mange børn har svært ved at sidde
roligt i kirken og således kan for-
styrre andagten i kirken. Men dette
kan undgås, hvis alt for små børn
ikke er med, og hvis nogle forældre
eller andre voksne er med i guds-
tjenesten, hvilket sikkert kan ordnes
i samarbejde med forældre eller
andre interesserede. Og hvorfor ikke
indføre søndagsskole her ligesom i
Danmark? Dertil kan der sikkert
skaffes interesserede medarbejdere
blandt menigheden.
3. Kan del ikke tænkes, at der en
gang imellem blev holdt religiøse mø-
der for de unge i klubberne? Det er
dér, de unge samles i store tal, hvoraf
mange er nykonfirmerede. På den
måde kan præsten også vedligeholde
forbindelsen med sine konfirmander.
Hundested Motor'V10
Vore motorer leveres nu med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunerungårtumik
ilevKårneKartalemerat,
oliemik atuinikineruler-
neK, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lemera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
6