Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 28

iJBEIfEfGS'
RTPM'TPlfi
M* aKdi mmmI JL JknR nK%bJS* i
ntmanut avdlaxmt tungassumemgit
Sydamerika trues af
hungersnød og ruin
De latinamerikanske lande sidder i gæld til op over halsen, og mange gælder især i landdistrikterne, hvor
, , .... mindst 100 millioner mennesker sid-
steder er hungersnøden allerede en reahtet. der t meget vanskelige kår.
Af MOMCILO PUDAR
Rio de Janeiro (RB-special).
Der forestår hårde tider for Syd-
amerika, viser nogle ekspertunder-
søgelser af landbrugsproduktionen og
den økonomiske udvikling i denne
verdensdel.
Det fremgår af en FN-undersøgelse,
at kontinentet med sine 220 millioner
indbyggere er på vej ind i en ned-
gangsperiode. Den økonomiske vækst
siden den anden verdenskrig er ved
at være forbi, og man har allerede
noteret sig alvorlige tilbageskridt i
industri- og landbrugsproduktionen.
Sydamerika trues i realiteten af
hungersnød, mener de sagkyndige,
deriblandt FN’s økonomiske kommis-
sion for Sydamerika.
I 1961 forbedredes Latinamerikas
produktion med 7,4 pct. I 1962 androg
fremgangen kun 2,8 pct., i 1963 kun
1,4 pct., og i 1964 er den gået helt i
stå.
Latinamerika producerer i dag fær-
re levnedsmidler pr. indbygger end
tilfældet var i 1958.
Verdensdelens befolkning sidder i
gæld op til halsen. Kontinentets sam-
lede gæld andrager mellem 12 og 14
milliarder dollars, og flere steder er
hungersnøden allerede en realitet. Det
silarssuarme
pitsaunerpåK
Ae«s beø

tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
KRISENS FØLGER
Det er dog kun en måneds tid siden,
at verdens levnedsmiddelorganisation
FAO rettede en appel til De forenede
Nationer om at bistå de sultende syd-
amerikanere.
Strejkebølger, social uro og vold-
somme og blodige begivenheder har
været følgen af den alvorlige økono-
miske krise.
Den umiddelbare årsag til krisen er
den økonomiske tilbagegang, der har
fundet sted i Brasilien og Argentina
— de to lande, der sidder inde med
to tredjedele af Sydamerikas økono-
miske ressourcer.
I 1962—63 faldt den argentinske in-
dustriproduktion med 5 pct., mens
Brasiliens stagnerede. I Peru og
Uruguay faldt produktionen, mens
man noterede en lille fremgang i
Chile, Venezuela og Ecuador.
Det eneste lyspunkt i rækken af
latinamerikanske lande er Mexico.
Baggrunden for den økonomiske
nedgang i Latinamerika er de
ugunstige forhold for handelen
med udlandet. Den har blandt an-
det medført, at de 20 lande i om-
rådet har tabt næsten 4 milliarder
i løbet af de sidste 3 år. Selv alle
de penge, som Latinamerika får i
form af lån eller kreditter, kan
ikke opveje tabene. De latinameri-
kanske lande har i den omtalte
periode forøget sin eksport med
20 pct., samtidig med at importen
er blevet skåret betydeligt ned,
men ikke desto mindre er gælden
steget med 3 milliarder dollars.
„EN ØKONOMISK VARIANT"
Strømmen af nordamerikansk kapi-
tal til Latinamerika andrager nu min-
dre end 300 millioner dollars årligt,
fordi de amerikanske finansfolk er
bange for at investere i Latinamerika,
der betragtes som politisk ustabilt.
„Alliancen for Fremskridt", præsi-
dent Kennedys plan til genoprettelse
af den sydamerikanske økonomi, har
også vist sig at være utilstrækkelig
til at sætte skub i de økonomiske
fremskridt. De 450 millioner dollars,
den amerikanske regering i år har be-
vilget til løsning af sociale og økono-
miske problemer, fylder som en dråbe
i det latinamerikanske hav.
Latinamerika står i dag over for en
alvorlig økonomisk krise, men rege-
ringerne arbejder på at gennemføre,
hvad der betegnes som en „økonomisk
variant" — en fastere og mere effek-
tiv" koordinering af bestræbelserne for
at danne en fælles front med det for-
mål at tilvejebringe en økonomisk
frigørelse.
Det vigtigste træk i den „økonomi-
ske variant“ er en skiften fra den
politiske til den økonomiske front, og
man håber, at de latinamerikanske
lande med bistand fra De forenede
Stater og ved at mobilisere deres egne
ressourcer vil have held til at klare
den truende situation.
Amerika kujatdleic
ajutdrdluinalersoK
Amerikame kujatdlerme Kiterdlermilo nålagauvfit akiligagssar-
pagssuaKalersut ardlaKaKissunilo kångnerssuaKalerérsoK
Amerikame kujatdlerme nunau-
tigdlit niorKUtigssiornerånik nåla-
gauvfitdlo silarssup ingmikortor-
tåne taineKartumitut aningaussar-
BRYDESEN^
Jernstærk brun
og sort box
herresko med
skindloer og
ARMY såler.
Fra 40—47 ,, Q„
Alle nr. 42,
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav med
returret.
SMALLEGADE 12—14 - KBH. F.
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusorujugssuit
amernik ilupaKutigdlit såkututdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimlngnut nalernutut
siornerånik misigssuissut ingmikut
påsisimassagdlit påsissaKarsimdput
Amerikame kujatdlerme najugag-
dlit ajornartorsiortorujugssuångo-
rumårtut.
FN-ip misigssuisitsineragut påsine-
KarpoK Amerikame kujatdlerme nå-
lagauvfit katitdlutik 220 millioninik
inugdlit angussamikut ajutoriartui-
nartut. sorssungnerssup kingugdliup
kingorna aningaussarsiornikut sujua-
riartorneK unilerpoK, agdlåt maski-
nat atordlugit niorKutigssiat nunau-
tigdlitdlo pigssarsiait ikileriarujug-
ssuartalersut påsineKarsimavoK.
Amerikame kujatdlerme nålagauv-
fit kångnerssuaKarfiungajagtut agdlåt
ingmikut påsisimassagdlit isumaxar-
put sordlo Amerika kujatdleK pivdlu-
go FN-ip kommissionia aningaussar-
siornikut ingerdlatsinermik nåkutig-
dlissussoK.
Amerikame kujatdlerme Kiterdler-
milo nålagauvfit niorKutigssiait 1961-
ime 7,4 procentimik agdleriarput,
1962-ime 2,8 procentinarmik, 1963-ime
1,4 procentinarmik 1964-imilo Kagfa-
riångitsordlutik.
agdlåme ardlalingne kångnerssuaica-
lerérpoK, pingårtumik nunåinarmiut
ikingnerpåmik 100 millionit ajorssa-
Kissut najugaisa ilåine.
ajutornerup kingunere
taimåitoK Kéumat atausinaK mig-
ssiliortoic matuma sujorna silarssuar-
me inussutigssat nunautexarnerdlo
pivdlugit pexatigigfiup FAO-p inuia-
Katigingnut peKatigingnut Kinutigå
Amerikame kujatdlermiut kågtut i-
kiorserneKarKuvdlugit.
suliumajungnaertarnerit, erxigsivit-
dliortarnerit perKarnisårujugssuar-
tarneritdlo toKoråunertaKartartut ani-
ngaussarsiornikut ajutornerup kingu-
nerisa ilagait.
aiornartorsiornermut pissutauneru-
ssok tåssa Brasiliame Argentinamilo
— nunane mardlungne Amerikame
kujatdlerme tamarme aningaussarsia-
rireKartartut pingasungordlugit avig-
kåine avingnerinik mardlungnik ani-
ngaussarsissartune — aningaussarsi-
ornikut angussarineKartartut migdle-
riarnerat.
Argentiname maskinat atordlugit
niorKutigssiat 1962—63-ime fem pro-
centimik migdleriarput, Brasiliame
Kagfariångitsordlutik. Perume Uru-
guavimilo niorKutigssiat ikileriarput,
Chileme, Venezuelame Ecuadorimilo
amerdlerialårdlutik.
Amerikame kujatdlerme Kiterdler-
milo nålagauvfingnit iluanåriartortu-
tuaussoK tåssa Mexico.
nunat avdlat niuveKatiginerine
ajutornex Amerikame kujatdlerme
Kiterdlermilo aningaussarsiornikut
kinguariarnermut pissutauvoK. ta-
matuma lcingunerisa ilagåt nunat
tamånltut 20-ussut ukiut kingug-
dlit pingasut inp er dianer åne 4 mil-
li ardingajangnik akiligagssaKaler-
simanerat. ajunårutaussut taorsi-
gagssarsianit akiligagssdngordlu-
gitdlunit pisianit matuneKarsinau-
simånpitdlat. nunat Amerikame
kujatdlermitut xiterdlermitutdlo
ukiune taineKartune nunanut av-
dlanut tunissartagkatik 20 pro-
centimik angnerulersisimagaluar-
pait nunanitdlo avdlanit pisiari-
ssartagkatik ikilisisimagaluardlu-
git. taimåitoK akiligagssait 3 mil-
liarder dollarsinik amerdleriarsi-
mdput.
arKériarneK
Amerikame avangnardlermiut Ame-
rikame kujatdlerme Kiterdlermilo a-
ningaussaliutagait måna ukiumut 300
millioner dollarsit inortalerpait; nu-
nat tamånltut nålagkersuinikut inger-
dlatsinerat tutsuviginångipatdlåKing-
mat amerikamiut aningaussaligtait a-
ningaussaliumajungnaermata.
„sujumukarneK pivdlugo peKatigig-
fik", Amerikame kujatdlerme nåla-
gauvfit aningaussarsiornikut inger-
dlatsinerisa årKingneKarnigssåt piv-
dlugo præsident Kennedyp pilerssåru-
siå, aningaussarsiornikut sujuariartu-
lernigssamut ikiutigisavdlugo amigar-
toK påsineKarsimavoK. amerikamiut
nålagkersuissuisa ukioK måna ikiutig-
ssat.ut 450 mili. dollarsit Amerikame
kujatdlerme Kiterdlermilo ikiorsissar-
nerme aningaussarsiorneruvdlo pitså-
ngorsarneKarnerane atugagssatut a-
kuerssissutigissait sungitdluinartut
påsineKarsimåput.
Amerikame kujatdlerme Kiterdler-
milo nunat aningaussarsiornikut aju-
tordluinarnigssait måna ilimanarsiga-
luartoK nålagkersuissut sapingisartik
tamåt iliorput aningaussarsiornikut i-
ngerdlatsinermingne nangminérneru-
lernigssartik anguniardlugo Kanganit
angnerussumik atautsimorneruvdlu-
tigdlo suleKatigingniaramik.
taimatut suliniarnerme KanoK iliu-
seKartut pingårnerssåt tåssa nålag-
ALPHA DIESEL A/S
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
pitséussusé pissutauput
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKdngitsut Kalåtdlit-nunane atu-
gauleriartuinarput.
mandkut motorit 14 kalåtdlit aulisartuinit
piumaneKarérput.
KVALITETEN TÆLLER
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem 1
Grønland.
NU 14 MOTORER I ORDRE
TIL GRØNLANDSKE
FISKERE.
Amerikame kujatdlerme Kiterdler-
milo nålagauvfit inussutigssanik må-
na niorKutigssiarissartagait inuinut
avguaKatigigsikåine inungmit ataut-
simit 1958-ime niorKutigssiarineKartu-
nit ikingnerussut måna niorKutigssia-
rinexartarput.
Amerikame kujatdlerme Kiterdler-
milo najugagdlit akiligagssarpagssua-
Kalernikuput, akiligagssait katitdlutik
12 dma 14 milliarder dollarsit akor-
ndne amerdldssuseKalernikuvdlutik.
kersuinikut ingerdlatsineic sangmivat-
dlårungnaerdlugo aningaussarsiorni-
kut ingerdlatsinermik soKUtigissaKar-
nerulernetc. neriutigineKarpoK nåla-
gauvfit Amerikame kujatdlermitut
Kiterdlermitutdlo Amerikame nåla-
gauvfeKatigingnit ikiomeKardlutik a-
malo nangmingneK pisussutsimik a-
tordluarnerisigut navianartorsiorner-
tik Kångersinaujumåråt.
r--------------------
| BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
■ I hver pakke indlagt
I vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
■ Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
® med isbjørnen.
lo----.-.
Grønlands
pakning
fine tynde
uden reservoir
---------------------------1
ilingnul uvgufigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisia ■
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo |
ilitsersutitaKarput.
handelip pisiniarfine I
pisiarineKarsinåuput. _
pisiniarångavit ondinar- ■
tåsautit „nanortalingnik ■
pingasunik — ■
Korsungnik imalunit B
sungårtunik". "
J
28