Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 2

Internationalt samarbejde
Året 1965—66 skal stå I tegnet af del internationale samarbejde, hvor
alle igangværende kræfter for International forståelse skal koordineres.
I den anledning agter verdensesperantoforeningen at samle underskrifter,
der skal munde ud i et nyt andragende om officiel status af esperanto
hos UNESCO's medlemslande.
For ikke så længe siden mindedes
man overalt i Grønland Samuel
Kleinschmidt for hans enestående
indsats for det grønlandske sprog.
Takket være hans arbejde er det mu-
ligt at bevare det grønlandske sprog
lige så længe, som befolkningen selv
er interesseret deri. Når jeg her til
indledning fremdrager Samuel Klein-
schmidts person og virke, er det fordi
jeg ved, at både den ældre og den
yngre generation blandt grønlænderne
forstår at værdsætte hans indsats for
Grønland og dets indbyggere. Med
ham som udgangspunkt vil læseren
bedre kunne følge mig i min omtale
af en anden stor sprogmands virke,
der dog ikke bare indskrænkede sig
til én nation, en gruppe eller race
mennesker.
Hans ungdom og levnedsløb har jeg
i en artikelrække i A/G udførlig om-
talt i foråret 1964, og det skal derfor
i denne forbindelse kun siges, at den-
ne mand, hvis navn var Ludwig
Zamenhof, allerede omkring 1880 ind-
så, at der til trods for alle tekniske
opfindelser og hjælpemidler for at
nationerne og folkeslagene skulle
komme hinanden nærmere, manglede
et fælles udtryksmiddel, et fælles-
sprog. Da det aldrig nogensinde er
lykkedes nationerne at anerkende et
af deres sprog som blivende inter-
nationalt sprog, skabte denne mand
på genial måde et sprog, der siden
1887 har eksisteret og i stadig højere
grad vinder indpas på alle områder
af det menneskelige liv.
UNESCO's RESOLUTION
X dag har den højeste internationale
instans — UNESCO, en underafdeling
af FN — der siden 2. verdenskrigs
afslutning uafladeligt med skiftende
held har arbejdet for international
fred og forståelse, anerkendt sproget
og følger dets udbredelse, hvilket en
resolution, vedtaget af UNESCO’s
generalforsamling i Montevideo i 1954,
viser:
Generalforsamlingen noterer de re-
sultater, der er opnået ved hjælp af
esperanto med hensyn til de inter-
nationale intellektuelle vekselvirknin-
ger og for tilnærmelse mellem ver-
dens folkeslag.
Generalforsamlingen anerkender, at
disse resultater svarer til UNESCO’s
formål og idealer.
Generalforsamlingen noterer, at
flere medlemsstater har meddelt, at
de er rede til at indføre eller udvide
undervisningen i esperanto i deres
skoler eller højere læreanstalter, og
beder disse medlemsstater holde gene-
raldirektøren underrettet om de resul-
tater, der er opnået på dette område.
Generalforsamlingen pålægger ge-
neraldirektøren at følge den løbende
udvikling i anvendelsen af esperanto
i videnskab, opdragelse og kultur og
til det formål at samarbejde med
Universala Esperanto-Asocio (verdens-
esperantoforeningen) i sager, der ved-
rører begge organisationer.
Nogle af resultaterne af denne reso-
lution er, at der i årene siden er sket
en stadig fremgang af undervisningen
i esperanto i skolerne verden over,
således at der i dag undervises i ca.
600 skoler både foran og bagved jern-
tæppet, mens ca. 20 radiostationer har
regelmæssige udsendelser på espe-
ranto.
ET MEGET LET SPROG
Nogle af esperantos modstandere
tillægger esperantobevægelsen bl. a.
sekteriske tilbøjeligheder, mens den
i virkeligheden i hele sit væsen går
tværs igennem alle religiøse og politi-
ske særinteresser — det ville med
andre ord være lige så absurd at
kalde FN sekterisk! Det burde være
umiddelbart indlysende for ethvert
tænkende menneske, hvilken velsig-
nelse kun ét sprog ved siden af mo-
dersmålet ville være. De nuværende
såkaldte verdenssprog — engelsk,
fransk, spansk, russisk og tysk (altså
i hvert fald 5 — fem — i stedet for ét)
— skifter i tidens løb med de respek-
tive landes politiske eller økonomiske
betydning i verden.
Den virkelige umiddelbare inter-
nationale forståelse findes kun på to
områder: i tallenes verden og node-
systemet. Skønt disse to områder er af
umådelig betydning for menneske-
heden, burde dog brugen af et fælles-
sprog i alle mellemfolkelige anlig-
gender først have fundet anvendelse
— eller i hvert fald samtidigt. Skal vi
så i vort teknisk fremskredne og op-
lyste århundrede stadig blive ved med
at sætte kikkerten for det blinde øje?
Tænk hvis vore børn i skolen kun
behøvede at bryde deres hoveder med
modersmålet og et meget let sprog,
der alligevel formår at udtrykke en-
hver menneskelig tanke — også i digt-
form — for det gør esperanto. Tysk
og engelsk er hver på sin måde alt
for svære, hvilket resultaterne af den
skolemæssige indlæring af disse
sprog tydeligt afslører. På grund af
ungasigsorssungitsukut Kalåtdlit-
nunåne tamarme Samuel Klein-
schmidt erKainiarneKarpoK kalåtdlit
oKausinik sulisimanerssua pivdlugo.
taimatut namagsissaKarneratigut ka-
låtdlit oKautsisik KaKugorssuarmut
pigisinaulerpait. Samuel Kleinschmidt
autdlarKausiukavko pissutigåra nalu-
nginavko suliarisimassai Kalåtdlit-
nunanut inuinutdlo tungassut utor-
Karnit inusugtunitdlo pingårtineicar-
sin logiske og strømlinjede konstruk-
tion er esperanto meget lettere at
lære, hvilket sagligt videnskabelige
forsøg har bevist på utvetydig måde.
En stor del af børnenes evner og
kræfter kunne udnyttes mere effek-
tivt på andre faglige områder, hvor
de har deres virkelige styrke. Vi er
desværre i alt for høj grad villige til
at acceptere det evindelige sprogpro-
blem, som vi til daglig slås med som
noget uafvendeligt, men måske er der
i dette tilfælde noget bag ved den
forslidte frase: miraklernes tid er ikke
forbi ... dog trænger ofte også mirak-
ler til en lille håndsrækning fra men-
neskenes side, og i det følgende kom-
mer så anvisningen på denne hånds-
rækning:
UNDERSKRIFTER UDEN
FORPLIGTELSE
Føromtalte af UNESCO vedtagne
resolution til fordel for esperanto var
resultatet af et andragende, som ca.
16 millioner mennesker havde stilet
til den overnationale organisation.
Ifølge en beslutning af denne organi-
sation skal året 1965—66 stå i tegnet
af det internationale samarbejde, hvor
alle igangværende kræfter for inter-
national tilnærmelse og forståelse så
vidt muligt skal koordineres for at
virke mest effektivt. I denne anled-
ning har U.E.A. (verdensesperanto-
foreningen) i sinde blandt såvel or-
ganisationer som enkeltpersoner ver-
tut. tåuna autdlarniutigåra pissutiga-
lugo atuartugssat påsisinauvdluarne-
runiåsangmåssuk OKausilerissorssup
avdlap sulinera erKartornialeravko,
tåussumale sulinera nålagauvfingmut
atautsimut, inuiaKatigingnut atautsi-
erKartorniagkama inusugtdnera i-
nusimaneralo A/G-me upernåkut 1964
agdlautigissarsimavara, taimåitumig-
dlo tamatumunga tungatitdlugo OKar-
sinauvunga angutip tåussuma, Lud-
den over at samle underskrifter, der
skal munde ud i et nyt andragende
om officiel status af esperanto hos
UNESCO’s medlemslande.
Idet disse linjer gør den grønland-
ske offentlighed kendt med mulig-
heden for en løsning af alverdens
sprogproblem, har grønlænderen på
lige fod med alle verdens folkeslag
adgang til at gøre sin mening gæl-
dende på det internationale forum,
som UNESCO repræsenterer, ved at
støtte verdensesperantoforeningen i
dens bestræbelser for at få esperanto
anerkendt som officielt internationalt
fællessprog ved siden af modersmålet
(for Grønlands vedkommende ved si-
den af grønlandsk og dansk). Som det
også blev nævnt i den grønlandske
radioavis den 21. december 1964, vil
der i begyndelsen af det nye år i sko-
lerne på vestkysten og i Angmagssalik
blive fremlagt lister, hvor interesse-
rede vil kunne sætte deres navn. For
en sikkerheds skyld vil jeg bemærke,
at en underskrift hverken betyder en
forpligtelse til at lære esperanto eller
at gå aktivt ind for sagen — det drejer
sig kun om en tilkendegivelse af en
mening — udtrykt i følgende linjer:
INTERNATIONALT SPROGPROBLEM
Det internationale samarbejde er af
stadig voksende betydning. Ethvert
initiativ, enhver bestræbelse og et-
hvert arbejde, der effektivt tager sigte
(Fortsættes side 32).
wig Zamenhofimik atigdlip, 1880-iku-
nile påserérsimagå teknikikut sujua-
riartorneKaraluaKissoK inuiaKatigi-
ssuit ingmingnut Kaningnerulernig-
ssamingnut isumamingnik sarKumi-
ssutigisinaussamingnik, atautsimor-
dlutik OKauserissagssamingnik, ami-
gauteKartut. nunat tamalåt isumaica-
tigigsinåungingmata OKautsit sordlit
akunermingne atorneKåsanersut angut
tåuna OKausiliorsimavoK sanavdluag-
kanik 1887-imitdle atortulersunik i-
nuitdlo akomåne siaruariartuinartu-
nik.
UNESCO-p aulajangersagå
uvdlumikut UNESCO-p — FN-ip
sulivfeKarfisa ilåta -—- sorssungner-
ssup kingugdliup kingornagutdle nu-
nane tamalåne ericigsinermik påseira-
tigingnigssamigdlo anguniagaicartu-
ssup, tåuko OKautsisut atorneKalemig-
ssåt akuerå siåmariartorneralo malig-
tariuardlugo, 1954-imilo UNESCO-p
Montevideo-me generalforsamlinge-
Karnerane aulajangersagkame imåitut
atuarneKarsinåuput:
generalforsamlingip nunane tama-
låne inuit iliniagartut Esperanto a-
tordlugo ingmingnut atåssuteKarfige-
Katigigtarnerat inuitdlo nunane tama-
lånitut Kaningneruleriartornerat ma-
ligtarå.
generalforsamlingip ersseriugsarpå
tamatumunåkut angussarineKartut
UNESCO-p anguniagainut nåpertut-
dluinarmata.
generalforsamlinge nunanit ilau-
ssortaussunit ardlalingnit nalunaeru-
tisisimavoK atuarfingmingne atuar-
fingnilo Kagfasingnerussune esperan-
tomik iliniartitsissalerumavdlutik i-
malunit iliniartitsissuteKarnertik ang-
nertusarumavdlugo, taimatutdlo na-
lunaeruteicartut idnuvigineKarput Ka-
nos: angussaKartiginermik generaldi-
rektøre nalunaeruteicarfigissarKuv-
dlugo.
generalforsamlingip generaldirektø-
re pissugssautipå ilisimatutut, peror-
sainikut kulturikutdlo suliniarnerme
esperantop atorneKarnera misigssu-
garisagå UNIVERSALA ESPERAN-
TO-ASOCIO (silarssuaK tamåkerdlu-
go esperantomut peKatigigfik) ikiorti-
galugo.
aulajangersainerup tamatuma ki-
ngornagut silarssuarme tamarme ili-
niarfingne esperantomik atuartitsineK
su j umukariartuinarpoK, uvdlumikut-
dlo atuarfingne 600 migssigissåine i-
liniartitsissutigineKardlune åmalo ra-
dioKarfingne 20 migssigissåinltunit
aulajangersimassumik esperanto ator-
dlugo autdlakåtitsineKartarpoK.
OKautsit ajornångeKissut
esperantomik akerdlerissaKartut i-
lait OKartarput esperantolerissut tå-
ssaunerardlugit ingmikorniat, tamå-
nale erKungilaK, tåssame siåmarsi-
mangmat KanoK ugperissaKarneK nå-
lagkersorneKarnerdlo aperKutiginagit
— avdlatut oicautigalugo, FN ingmi-
komiartutut tåisavdlugo åma taima
erKungitsigaoid — inup ericarsarsi-
naussup påsivdluarsinauvå KanoK pit-
sautigerKajartoK OKausivingme sania-
tigut OKautsit avdlat atausmait iliniå-
savdlugit. uvdlumikut silarssuarme o-
Kautsit atorneKarnerpåt — tuluit,
franskit, spaniamiut, rusit tyskitdlo
(Klip. 32-me nangisaou)
■p II T"\ W r> TIL DEN GRØNLANDSKE FISKERFLÅDE
Xi Jlæ ml...... * m \ kalåtdlit aulisariutåinut
Det SKAL være
KELVIN HUGHES
Kompakt transistoriseret
MARINE RADAR TYPE 17
med 8 afstandsområder, 24 miles rækkevidde og
9" billedror (med linse 12").
UNÅUSAOK'
KELVIN HUGHES
pQlik transistorillk
MARINE RADAR TYPE 17
ungaslssusla 8-nik nlkltautillk, angnerpåmik 24
mileslnik takungnigsinaussoK, bllledrørla 9"
(linsla 12").
Kelvin Hughesip radariliå imåne atortugssiaK,
type 17, nutaunerpåK akikitsuvoK, atorsinauv-
dluartoK, transistorilik, oKitsoK, inikitsoK sarfa-
migdlo atuinikitsoK. radar type 17 piukunar-
dluarpoK aulisariutine avdlanilo angatdlatine
inigssineKåsavdlune, tåssa angatdlatine inituju-
ngitsune sarfamigdlo atuinikitsune. suliarine-
KarsimavoK tuluit angatdlåssinikut ministere-
Karfiane piumassarineKartut nåpertordlugit,
umiarssuarnilo angnerussune radaritut sitdlima-
tigssatut nalerKutdluinardlune, tåssa ikunerane
aningaussartutit angnikitsugamik, atorneralo
tutsuviginardluinardlune.
type 17 åssinik sukutsinguinut agdlåt erssenca-
rigsunik takutitsissarpoK, 9 tomminigdlo billed-
røreKardlune. taimaingmat linseKarnigsså pi-
ssariaKångilaK, akornutigssaKångilardle agdli-
sitsissumik linsilisagåine, åssit angissusiat 12
tommingordlugo. takungnigtarfiata angnertussu-
sia 8-nik avdlångortauteKarpoK V< sømilimit 24
sømilisut isorartutigissoK takusinauvdlugo.
sapingisamik tutsuviginarsarnigsså isumagalugo
atortue pitsauvdluinartuput, KajangnaeKissunik
transistoreKardlune issimit kissamitdlo suner-
neKarsinåungitsunik, taimaingmatdlo sivisoici-
ssumik piusinaussunik. radarimut atavoK anten-
ne ingmikut sanåK suniuteKardluartOK.
★
Kelvin Hughes sidste nye marineradar, type 17,
er en prisbillig, ydedygtig, transistoriseret let-
vægts-radar med ringe strømforbrug og små di-
mensioner. Type 17 radaren egner sig overor-
dentligt til installation i coasters, fiskefartøjer,
slæbebåde, lystbåde og andre mindre fartøjer,
der har begrænset strømforsyning og plads. Den
er konstrueret i overensstemmelse med de krav,
der stilles af British Ministry of Transport, og
frembyder som reserve-radar for større skibe
store fordele, derved at installationsomkostnin-
gerne er små, samtidig med at man drager fordel
af transistorernes store driftssikkerhed. Type 17
giver fremragende detaljeret billedgengivelse og
er forsynet med ni tommer billedror. Billedrorets
størrelse gør det overflødigt at anvende linse,
men der er dog intet til hinder for, at man på-
monterer en optisk forstørrelseslinse, således at
billedstørrelsen bliver tolv tommer i diameter.
Indikatoren har otte afstandsområder, fra 1/t til
24 sømil.
Ud fra ønsket om at opfylde ethvert krav til
driftssikkerhed har Kelvin Hughes lagt vægt på,
at de anvendte komponenter er af høj standard,
og da der desuden anvendes silicone transistorer,
som er ualmindelig robuste og bogstavelig talt
upåvirkede af temperatursvingninger, er drifts-
sikkerhed og lang levetid sikret. Til anlægget
hører den meget effektive „Slotted waveguide“
antenne.
S. Smlth & Sons (England) Ltd.
KELVIN HUGHES DIVISION
St. Clare Minorles London, E. C. 3
Generalrepræsentanf:
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
AMALIEGADE 33 — KØBENHAVN K — TLF. MINERVA 7282 — TELEX 5258
SALG og SERVICE: O. WINSTEDT . GODTHÅB . TELEFON 1233
nunat tamalåt suleicatigigfiat
ukioK 1965—66 malungnartlniarneKasaoK nunat tamalåt påse-
Katigingniarfigssåtut, tamatumungalo atatitdlugo silarssuaK ta-
måkerdlugo esperantomik peKatigigfik pilerssåruteKarpoK at-
siortitsissarniardlune UNESCO-mut ilaussortane esperanto
OKausivigtut akuerineKarnigssånik KinuteKarKingnigssamut
2