Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 8

tunitsivigssat angnertungeKaut
radiukut erKartorneKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne sulivfigssuaKarfiussune
tunissagssiornermik nåkartomeKarsi-
maKissoK, tamånalo ministeriaKar-
fingme atautsimissutigalugo erKartor-
neKarsimaKissoic ilångutdlugulo ka-
låtdlit aulisartausiat erKartomeicaKa-
lune, tamåkunungalo tungassumik u-
vanga isumaga nalunaerusugtarsima-
vara.
sujugdlermik taerusugpara måna,
soruname taimatut tunissagssiornerup
nåkartornera sumik plssuteKartoK au-
lisartup nangmineK neriugerérsimasi-
nauvå sujorna sårugdlit ajoriarneru-
jugssuat erKaivdlugo, taimåitumik nå-
lagkersuissut sianitsornermikut auli-
sartOK såssutariaKångilåt isumaliorta-
riaKånginamik nålagkersuissugamik
aulisagkat pingortarnerat ingerdlaor-
tarneratdlo sarfap avdlångorameralu-
nit nålagkersorsinauvdlugo. ukiup su-
jugdliup ingerdlanerane sårugdleita-
rujugssuarsinaussarpoK ukiuvdle tug-
Alt hvad De behører
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
dliane sårugdleKångingaj agsinaussar-
dlune. ajornaKaoK tunissagssiorneK a-
ningaussarsiornerdlunit sujumuinaK
ingerdlaneK saperput. uvdlut tamai-
salunit ajornartorsiutit sarKumertuåi-
nalersinaussarput ilanilunit iluanåru-
j ugssuarnarsinaussardlune, amåtaoK
sila pissugajugtarpoK unerigkuma-
jungnaertarame taimailigångatdlo su-
na tamarme kinguartortineKartarpoK.
unale avdlauvoK inuk piumåssuseKar-
sinaussarmat aulisarnerme saniatigut
avdlamut pilerissuseKalersarame, ag-
dlåt uvdlorpagssuit atorsinauvdlugit
ukiugssamut perKumausiniamigssa-
minut.
aulisartugaluardluta sujumut taissi-
sinåungilagut ukiup ingerdlanerane
sulivfigssuit tonsinik KanoK amerdla-
tigissunik tunitsivigisanerivut, nipa-
ngerdlutale neriugdlutalo suliguvta
takujumåravtigik nautsorssuinerme
angussavut Kagfariarnersut nåkariar-
nersutdlunit.
taimåitumik isumaxarpunga
farsainerujugssuaK
ssumik misigssuivfigerKårtardlugo i-
ngerdlatariaKartoK. tamåkuninga OKa-
lusavdlunga uvavnut nikagigaluarpu-
nga, kisiånile isumaK pitsausorissaK
issertortarianångitsoK malugisimavu-
nga, erKarsartauserpume sujumut pi-
umassoK nangarsimåinartariaKånging-
mat. nikanamerpåp sarKumiussai nå-
lagkersuissut ilanikut isumagssarsiv-
figissarpait angnertumik.
tamåkununga tungatitdlugo erKåi-
ngitsorusungilara Påmiut aulisartui-
nut isumaKatausimanera OKarmata
sulivfigssualiagssaK norKåissutigine-
rardlugo namagtunik aulisartugssa-
Karnerardlugo sulissugssaKamerar-
dlugulo, tamatumunalo encortumik o-
Karput, aitsåme tåssa sulivfigssualior-
figssaK, aulisagkat sutdlunit katerisi-
mårfigssuat akunagtorfeKångitsoK.
åmalo erKailårniarpara måne Ausi-
angne aulisagkanik tunissagssiorneK.
sagdlusångerKOKaunga oKaruma ami-
gardluinartumik tunissititsineKarmat
nunaKarfivta iluanårutigssarpagssua-
ralue handelip pisiarineK sapermagit.
måne angnertunerussumik tunissag-
ssiaråvut sårugdlit KérKatdlo, kisiåne
nåmångeKissumik. sujornalo aussåkut
tunissiniarnivtine norKailornikut ait-
såt tunissilersimavdluta, nalungilar-
putdlo tamatumuna KanoK angnertu-
tigissumik nåkartoruteKarumårtoK.
tamatumungalo handele nangmineK
pissuvoK, aulisarfiup autdlarterérfig-
ssåne aulisagkerivik avdlångortiterti-
kamiuk, upernagssarssuaK kiagssuaK
suliarerigagssaraluaK, åma erKåingit-
sugagssåungitdlat sulisitsissut taima
ajortigissut sulissut Kimavdlutik suli-
sinåungissusiénut pissutaungmat. Ke-
rititsiviuvdlo sulivfigtå rejéinamut a-
tormat uvaguvtinut iluaKutiginiagag-
ssaunane, taimåitoKåinåsagpat angat-
dlatit mikinerussut KanoK ilivdlutik
tunissagssiornermut akuniåsåpat tu-
nitsivigssaKarneK taima angnertungit-
sigititdlugo?
ukiune kingugdleme rejerniutit tå-
tutinalersut sormiuna sårugdlingnia-
rumångitsut? imaKa akikigait! uvfa
amerdlanertigut sårugdliup KérKavdlo
36—42 fodinik angatdlatitårtikåtik. I-
lulissane K’asigiånguanilo sulivfig-
ssuit K’eKertarssuarme „Sværdfisken"
tunitsiviussut, Ausiangne åma taima-
tungajak iliortoKasagaluarame. agdlå-
me Ausiangne tunissagssiorneK ajo-
rugtormat Kangåtsiap kommuneKar-
fianitut ausarmåna KérKanik Sisimiu-
nut tunioråiput.
åma erKåingitsorsinåungilåka måne
kapisiligssuit ukiune kingugdleme
sarKumilålersut aulisartunut icujanar-
dluinarput. Kagssutitdle tikisineKar-
tartut amigarnerssue aulisartuvdlune
nåmaginångitdlat. KanortoK-una KGH
sivniligssuarnik piniartarniardle auli-
sartuinarnut niorKutigssaminik, tai-
mailiortugune kapisilingnik iluanåru-
teKarnigssamut ikiuterKajarpoK.
Peter Siegstad,
Ausiait.
Formandsforening
Antallet af foreninger i Grønland
vokser i disse år. Det gælder også er-
hvervsorganisationer og landsforenin-
ger.
Antallet af formænd vokser også.
I de senere år har man arrangeret
kurser i Danmark for formænd fra
Grønland. Det er måske nu på tide,
at formænd danner en forening til at
varetage vore interesser. På den måde
kan vi også få mulighed for at knytte
en bedre kontakt med vore overord-
nede til fælles gavn.
Formændene i Danmark har deres
forening. Det må vi også kunne gøre
i Grønland. På den måde kan vi lære
hinanden bedre at kende.
Jeg vil foreslå, at formændene i de
forskellige byer søger at kontakte
hinanden med henblik på oprettelse
af en forening. Interesserede kan også
henvende sig til undertegnede.
Formand ArKaluk Møller,
Nanortalik.
umiartorneK isumangnainerussoK
Kag-
mianerssorneru-
taimatut KuleKutserdlugo Atuagag-
dliutit nr. 24-me, 1964 agdlautigissa-
KartoKarpoK. tamatumane åndgssui-
ssup erKartorpå Kalåtdlit-nunfine
naoralaortitsivit pivdlugit aperKUt
taivålo tamåna landsrådip tugdlianik
atautsiminigssåne OKaluserissariaKar-
tOK.
tamatumunga tungatitdlugo KGH-p
nalerKusorå naoralaortitsiveKarneK
pivdlugo OKauseKalårnigssaK, nauk
tamåna naoralaortitsiveKartoKarfing-
mut tungagaluartoK.
su j ugdlermik ersserKigsarneKåsaoK
Kalåtdlit-nunåne naoralaortitsivit tu-
ngaisigut sule tamåkissumik åndne-
Karsimångingmat. Kalåtdlit-nunåne
naoralaortitsivik sujugdleK sanane-
KarpoK Kangerdluarssorutsime 1932-
★ På motorerne 1 Grønlands elværker og kraftcentra-
ler står bogstaverne B & W, som bekræftelse på, at
Burmeister & Walns verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
■fr Kalåtdlit-nunSne lngnåtdlaglssiorflngne lngerdlatau-
ssut llisarnautitut nalunaeicutaKarput B & W, tuåunalo
Kularnavérutauvok Burmeister & Wain’lp sllarssuarme
tamarme mislllgtagarlslmassalsa tamåko lsumangnalt-
sdnlgssalt aklkltsdnlgssaltdlo kularlssarlaerutltlslmagal.
L MOTORER
BURMEISTER &WAIN
København Danmark
me. tugdlit amerikamiunit sananeKar-
simåput tåuko sorssungnerssup ki-
ngugdliup nalåne Kalåtdlit-nunåne
såkutoKarfeKalermata.
aitsåt 1950-ime Kalåtdlit-nunåne
igdloKarfit pulåmagiåine naoralaortit-
sivilersuineK iluamérsumik ingerdlå-
neKalerpoK, naoralaortitsivit 23 sana-
neKarmata, ukiunilo Kångiutune 15-
ine tamatumuna piorsaineK ingerdlå-
neKarsimavoK, nålagauvfiup KanoK a-
ningaussanik atugagssaKåssusia na-
jorKutaralugo. måna Kalåtdlit-nunåne
katitdlutik naoralaortitsivit 53-iuput
naoralaortitsiveKartoKarfingmut ata-
ssut kisalo umiarssualivingne naora-
laortitsivit 60.
naoralaortitsivilersuinermut atatit-
dlugo ukiut taineKartut ingerdlanerå-
ne suleKatigigdluarsimåput KGH-p
umiarssuaKarnermut ingmikortorta-
Karfia, Kalåtdlit-nunånut ministere-
Karfik åma naoralaortitsiveKartoKar-
fik, naoralaortitsiveKalernigssamik
tåukulo inigssineKarnigssånik kigsau-
tigissaussut, kingugdlermit taineKar-
tumit susupagineKångisåinarsimav-
dlutik. suleKatigingnerme tamatuma-
ne åma ikiutdluartarsimavoK imåtigut
avKutit åssinginut torKorsiveKarfik. i-
mailiatdlangnerinarmutdle naoralaor-
titsivilissoKartångilaK, tåssa kigsauti-
gissaussut misigssordluarneKarKårtar-
mata aulajangissoKånginerane.
åmåtaordle KGH-me sujumut piler-
ssårusiorneKarpoK naoralaortitsiving-
nik pilersuinigssaK, åma månåkut pi-
gineKarérsunit autdlarnertunerussu-
nik. kalåtdlit aulisartut tamatumane
suleKatigineKarnigssåt åma isumalior-
KutigineKarpoK Kalåtdlit-nunåne au-
lisarnikut inutigssarsiuteKarnerme
samarbejdsudvalge avioitigalugo. fi-
skeridisponent Wiggo Lund KGH-me
tamåna pivdlugo suliaKartussoK 1965-
ip ingerdlanerane Nungmukartugssau-
vok umiarssuårKat angisut aulisar-
nerme atulernigssånut tungatitdlugo,
pilerssårutigineKarpordlo taimatut su-
liane nangikumårå.
nauk nalunångikaluartoK Kalåtdlit-
nunåne naoralaortitsivit angnertumik
piorsaivfigineKarnigssåt uvgunåinaK
pisinåungikaluartoic, påsineK ajornå-
ngilaK tamatumuna sujumut pilersså-
rutaussut tungavigssaKarnigssaK ta-
manut pingåruteKartOK. sordlo taine-
Karérsoif sujumut pilerssårusiorner-
me nautsorssutigårput kalåtdlit auli-
sartut peKatautineKarnigssåt.
M. A. Jensen,
Den kgl. grønlandske Handel.
Sikrere sejlads
I „Grønlandsposten" af 19. novem-
ber 1964 (nr. 24) er optrykt en artikel
„Sikrere sejlads", hvori redaktøren
behandler spørgsmålet om Grønlands
fyrbelysning og i denne forbindelse
henviser til nødvendigheden af en
drøftelse i landsrådets næste samling.
I denne anledning finder KGH det
hensigtsmæssigt at fremsætte nogle
orienterende bemærkninger om fyr-
belysningen, selv om dette område
sorterer under Fyrvæsenet.
Det må først fastslås, at Grønlands
fyrbelysning endnu er i sin vorden.
Det første fyr på Grønland blev eta-
bleret ved Færingehavn i 1932. De
næste fyr blev etableret af USA, da
der blev oprettet militærbaser i Grøn-
land under sidste krig.
Først i 1950 blev der taget et virke-
ligt skridt til etablering af rationel
fyrbelysning ved indsejlingerne til de
grønlandske byer ved bygning af 23
fyr, og i de forløbne 15 år er udbyg-
Fantastisksomden
ÆGTE JAVA
smager igennem
KEN
Hollandimiut kavfiliåt
aserortcrdluarsimaisoK
kaffe akuserneKangitsoK
pikunardlulnartoK
mmamrr
tupingnardlufnartumik kavfitut Javamit
pissutut^mamartigiisoK
ningen foregået i jævnt tempo, afpas-
set efter de midler staten har til dispo-
sition, således at der nu findes i alt
53 fyr under Fyrvæsenet og 60 lokale
havnefyr i Grønland.
I forbindelse med fyrenes etable-
ring har der igennem det omhandlede
tidsrum været et intimt samarbejde
mellem KGHs skibsfartsafdeling, Mi-
nisteriet for Grønland og Fyrvæsenet,
som altid har været lydhør over for
skibsfartens ønsker både men hensyn
til oprettelse af fyr og disses place-
ring. I dette samarbejde indgår også
Det kongelige Søkort-Arkiv som et
væsentlig led. Fyr bliver dog ikke op-
rettet uden videre, idet forhold om-
kring fremsatte ønsker nøje bliver un-
dersøgt, inden endelig afgørelse træf-
fes.
Der arbejdes i øvrigt inden for KGH
med en langtidsplanlægning for op-
rettelse af fyr, heriblandt nogle med
længere rækkevidde end eksisterende.
Et samarbejde med grønlandske fiske-
re i denne anledning er også påtænkt
gennem Samarbejdsudvalget vedrø-
rende fiskerierhvervet i Grønland.
Fiskeridisponent Wiggo Lund, der for
øjeblikket er KGHs medarbejder i
dette spørgsmål, vil tage problemet
med til Grønland, når han i løbet af
1965 placeres i Godthåb i forbindelse
med indsættelsen af de store kuttere
i fiskeriet.
Naturligt vil det vel være at be-
mærke sig, at en udbygning af et om-
fattende fyrarrangement på den grøn-
landske kyst næppe kan gennemføres
inden for et kort tidsrum, men selv
med denne kendsgerning som bag-
grund vil det sikkert være overordent-
lig værdifuldt for alle parter at have
en langtidsplanlægning at styre efter.
Ved udarbejdelse af denne langtids
planlægning regner vi som foran
nævnt med den grønlandske fiskers
medvirken.
Med venlig hilsen.
Den kgl. grønlandske Handel,
M. A. Jensen.
8