Atuagagdliutit - 04.02.1965, Page 35

— Det var da mærkeligt — jeg talte til hundrede,
og vi løb, og vi trak, og tanden sidder der stadig I
— tupingnaralugtuaK .. hundredimut kisitsigaluar-
punga arpaliutdlutalo nutsordkaluatdlardluta, kigutfi
katångitsorpoK!
— Læg kræfterne i, Klump, jeg kan over-
hovedet ikke mærke, at du slår på dem —
ud skal de for enhver pris!
— agsut Smålo, Klump, nåme kautsinitit
malugisimångivigpåka, Kanorme katagtingit-
susavavut..
— De sidder meget, meget fast, vi kan slet ikke
rokke dem, Sabelkat. Næh, mælketænder kan det
vist ikke være!
— katagtitagssaungunångivigput, Kitsugssuaic, milfl-
taunersut ilimanarungnaerput, aulariartiatdlagsinåu-
ngilavume.
— Ja, ja, Sabelkat, når de ikke kan trækkes eller
slås ud, må de saves af — en sav er et vældig
nyttigt stykke værktøj!
— takuvat Kitsuk-å, nutsukaluardlugit kåutaralu-
ardlugitdlo katagtitagssåungikunik kisiåne pilagtor-
tariaicåsåput!
— Næh, lille ven, ondt kan det bestemt ikke
gøre — det lyder bare af så meget!
— ila, Qmangå ånemalårungnångitdlat, pilag-
tutimuna nipipalårssua ånemarsormarit..
— Puha, det er strengt at save i tænder — vi må
puste lidt; men det er da heldigvis ikke noget,
der haster!
— håjå, tflgårssuavit pilagtomiarnere ilungersu-
nardluinarput, Kujanaaaordle tuaviuteKånginiarav-
ta, imågdlåt uningalårsinauvugut.
— Så, Sabelkat, endelig fik vi snuppet tæn-
derne, det meste af dem i hvert fald — det pyn-
tede på dig!
— kisamluna, Kitsugssuaic, kisame tdgåjussapa-
jugssuatit inuvdluarKusinångorpatit — ineKU-
narsiatdlånguatsiarputit!
— Og nu kan du lukke munden, det har du
aldrig kunnet før; du er næsten blevet smuk, ja,
jeg sagde næsten!
— kisame tåssa ipumersinangorputit, llame pl-
nersingajavigputit, atale, OKartungauna, -nga-
jåinarputitl
— Hurra, hvor er jeg glad, Klump, nu behøver
jeg aldrig mere spise havregrød, nu kan jeg rigtig
tygge. Må jeg få en gang pluk at øve mig på,
venner!
— hurrå, Klump, nuånåKaunga, mana ivsingi-
gagssåinamik nerissartugssaujungnaerpunga ilua-
mik tamuavdluarslnångorama, misiligdlugo tamua-
ssagssavnik tunisinga!
— Han skal have lov til at spise al plukfisken,
tænk på, at han hele livet har levet af havre-
grød, den arme fyr!
— aulisagkiarssuavtinik nerisInaKisigo, nag-
dlingnaKaorme intøine tamåt tamuanguamik 6-
Kåtårsisimångingmat.
— Goddag igen, Klump, jeg har rendt rundt og
ledt efter jer, for en af mine gode venner vil
meget gerne hilse på jer!
— nåperKinguarujugut-åsit, ujakatavdluinaler-
dlusilo, ikingutima llagserusugkaluarpåse!
— Vi kommer, lille Hansen, vi skal bare have
disse tænder med, de må bestemt kunne anven-
des til et eller andet fornuftigt eller sjovt!
— Hansen, maligpavtigit, uko tdgårssuti nag-
sartariaKarpavut, atorfigssaKarsinauvdlutigdlo
nuånårutauslnåuput.
HAt ItøtHOR
KVALITETEN
SKAL DE NOK HUSKE
HAMIKktHOk undertøj
niorKutigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia erKaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.
Samuellp agdlagal
kap. 17, versit 16—36
atåtaunerpånik oKalngtuat — Patriarkernes historie
Tekst: professor dr. phll Søren Holm.
Tegninger: Jahn-Nielsen.
1. Samuclsbog
Kapitel 17, vers 16—36
Da David hørte og så alt dette, harmedes han og sagde:
„Hvad bilder denne filister sig ind? Han skal ikke komme
her og forhåne den levende Guds slagrækkeri Hvad kan
man tjene ved at slå ham ihjel?"
Då ve taima tusarame takussanilo kamautigai OKarpordlo:
„filistere tåuna måne suniarpa? kinaugamime filistere kipi-
neKångitsoK tåuna Gdtip Omassup siagsimassortai kångusd-
tigssiorpai? angut uminga saperssisitsissugssaK KanoK plne-
Kåsava?"
hen og kæmpe med denne filister". Men Saul var betænke-
lig. „Husk du er kun en ung mand, og han har været kriger
fra sin ungdom".
Dåvip OKauserissai Saulimut tusartineKarmata tåussuma
KaerKutipå, Dåvilo kiinglmut osarpoK: „inungnik isumaner-
dlugtoKångikile tåuna pivdlugo, kivfat autdlåsaoK filistere
sorssugkiartordlugo." Saulivdle akivå: „autdlarsinåungllatlt
filisterimut tåussumunga sorssugkiartordlugo, indsugtdga-
vit, tåunale so rssugtar tungmat inusungnermlnit."
Men David trøstede ham: „Kongen skal ikke være bange.
Jeg har ofte slået en løve eller en bjørn ihjel, når de kom
over hjorden, og denne filister skal jeg nok ordne på samme
måde, for han har hånet den levende Guds slagrækkeri"
Dåvlvdle tugpatdlersarpå: „kunge isumanerdliingikile, lø-
verdlo nanordlo kivfavit saperssisipal, filisterilo tåuna kipi-
neKångitsoK tåukua llåtut pineKåsavoK, Gdtip dmassup siag-
simassortai kångusutigssioramigit".
35