Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 27

Aktuel bog om Grønland
I løbet af februar måned udkom-
mer der hos Gads Forlag en lille bog
— „Grønland i brændpunktet“ — ud-
givet af grønlænderforeningen „Kalåt-
dlit“ under redaktion af Jens Poulsen.
Bogen, der er på 136 sider (plus 12
billedplancher) består af 18 artikler,
der omhandler vigtige grønlands-
spørgsmål, bl. a. befolkningskoncen-
trationsspørgsmålet, demokratiets be-
tingelser i Grønland, sprog og kultur,
fritidsproblememe, fødestedskriteriet
m. m. — Artiklerne er skrevet af
(nævnt i alfabetisk rækkefølge): op-
lysningskonsulent Marius Abeisen,
ekspeditionssekretær Pie Barfod, kon-
torchef Claus Bornemann, U-lands-
chef Mogens Boserup, seminarielærer
Ole Brandt, lærer Lars Chemnitz, pro-
fessor Verner Goldschmidt, folketings-
mand Knud Hertling, magister Bent
Jensen, fiskeribiolog Jens Kreutzmann
°g programsekretær Ulrik Rosing, pa-
stor Mads Lidegård, stiftamtmand
(tidligere landshøvding) P. H. Lund-
steen, forfatteren Hans Lynge, mu-
seumsinspektør George Nellemann,
radiofonichef Frederik Nielsen, ind-
købschef AngmalortoK Olsen og lands-
Provst Svend Erik Rasmussen. — Bo-
gen, som også rent typografisk vil
fremtræde i fornemt udstyr, kommer
til at koste 17,50 kr. (incl. oms). Et
eventuelt overskud vil tilfalde grøn-
laenderforeningen samt en række
grønlandsinteresseredes projekt:
Grønlændernes eget hus i København.
Bogens oplag er kun på 1000 eksem-
plarer. De interesserede kan sende en
forudbestilling til Grønlænderforenin-
gen, Store Kannikestræde 12, Køben-
havn K.
Hans Hvass:
„ALVERDENS FISK"
Polifikens Forlag,
160 sider, 225 farveill.
I sin store internationale dyreserie
i farver er Hans Hvass nu nået til al-
verdens fisk. Bogen er blevet til i
samarbejde med den fremragende
tyske dyretegner Wilhelm Eigener,
som også har illustreret Hans Hvass’
tidligere dyrebøger i denne serie.
Alle nyttefisk er omtalt og afbildet,
ligesom der er lagt vægt på alle de
arter, der vedrører lystfiskeriet.
Blandt verdens ca. 25.000 arter fisk
er 500 forskellige beskrevet i bogen
og afbildet i deres naturlige farver.
Vi, der lever af havet, er ganske
vist ikke uvidende om, at havet er
rigt på fisk, men der er vist ikke
mange af os i de arktiske lande, der
drømmer om, at havenes fiskerigdom-
me er så forskelligartede. Bogen løf-
ter fligen for denne rigdom af havets
Industrianlægget i Frederikshåb
(Fortsat fra side 24).
indstillet på, og jeg tror heller ikke.
det andre steder kan volde vanske-
ligheder.
kernen for kommende
UDVIDELSER
Hovedsagen er, at vi nu kommer i
gang med et anlæg, som er så rigtigt
i sin konstruktion, at det danner ker-
nen for kommende udvidelser — og
det er så afgjort tilfældet med det
foreliggende projekt. Kommende ud-
videlser må så være afhængige af
fiskeriets udvikling. Som bekendt har
KGH efter anbefaling fra G-60 fået
bevilget pengene til to store kuttere
På 80 tons og to på 150 tons. Disse er
bestilt og i arbejde, og de vil alle
fire blive leveret hen på sommeren
eller tidligt på efteråret 1965. Vi vil
altså meget hurtigt få konkrete er-
faringer med nye fiskemetoder og nye
bådtyper. Falder disse forsøg tilfreds-
stillende ud, så kan vi vel allerede
engang i 1966 og i alt fald senest i 1967
have flere både af disse nye typer.
Inden da vil det allerede blive aktuelt
at overveje, hvad der skal ske med
anlæggene i land, frem for alt i hvil-
ket tempo disse så kan udvikles yder-
ligere.
TEMPO OG BALANCE
■ ERHVERVSUDVIKLINGEN
Foreløbig synes jeg ikke, der er
grund til at nære uro ved tempoet i
udbygningen af produktionsvirksom-
hederne. Derimod er der et oplagt
Problem i balancen i hele samfundets
opbygning — og også mellem er-
hvervsvirksomhederne indbyrdes. Vi
vil således i overgangstiden ganske
uundgåeligt have problemer med at få
uddannelsen af arbejdskraften og til-
gangen af råvarerne til at følge med,
bl. a. fordi overgang til egentlig indu-
stri i dag ikke kan ske i små bitte
frin, men nødvendigvis må foretages
i store spring. Desuden er der fare
for, at man glemmer balancen mellem
erhvervene indbyrdes. Således kunne
der vel være grund til at nære alvor-
lig uro over for en klar tendens til at
bremse den forbedring af forsynings-
tjenesten med modernisering af bu-
tikkerne, som frem for alt skal give
den enkelte et håndgribeligt motiv for
større indsats i produktionen. I Grøn-
land er NarssaK og Sukkertoppen og
nu sidst også Christianshåb stærke og
overbevisende eksempler på, hvad
denne balance i tingene betyder.
FRI BANE FOR PRODUKTION
Produktionsvirksomhederne som så-
dan derimod nyder en så ubetinget
prioritet, at vi kan regne med inden
for en rimelig og overskuelig tid at
have de anlæg, som det med vor nu-
værende viden vil være forsvarlig at
etablere. Desuden er det her lykkedes
at skabe positiv og risikovillig in-
teresse i sagkyndige danske og fær-
øske kredse, som vil kunne manifeste-
forunderlige liv med en fantastisk
farvepragt.
Det er imidlertid ikke tegningerne
alene, der fængsler én. Bogens let-
læselige tekst og tegningerne supple-
rer hinanden på en sådan måde, at
studiet af bogen er en oplevelse af
sjælden karat. Bogen burde ikke
mangle i et hjem med store børn.
Særlig interessant er afsnittet om
dybhavsfisk med et frygtindgydende
udseende. I den forbindelse er det
værd at nævne, at en bestemt dyb-
havsfisk for første gang blev fanget
i grønlandske farvande. Det var in-
spektør Holbøll, som for mere end 100
år siden beskrev denne sjældne fisk.
Det er en kæmpe blandt dybhavs-
fiskene, der kan blive 120 cm lang,
men hos nogle af disse er hannerne
dværge, kun 0,8 cm lange. Med denne
fisk er inspektør Holbølls navn udøde-
liggjort i den videnskabelige verden,
idet fiskens latinske navn er „Ceratias
holboelli".
Foruden Danmark er bogen nu ud-
sendt i Sverige, Finland, Tyskland,
Holland, Frankrig, England og USA,
men samtlige udgaver er trykt i Dan-
mark.
jdlut.
kinguågssiutinut
atuagåraK
Dansk Kvindesamfundip måna na-
Kitertisimavå atuagåraK kalåtdlisut
Kavdlunåtutdlo oKausertalik kinguåg-
ssiutinut tungassoK. atuagåraK pine-
KarsinauvoK Nungme Kåumarsainikut
pissortaKarfingmut sågfigingningni-
kut, åmale nakorsanit atuarfitdlo av-
Kutigalugit pineKarsinåusavdlune. a-
tuagåraK naKitertineKarsimavoK
Dansk Kvindesamfund kalåtdlit ar-
nartåinik 1963-ime aussåkut Dan-
markime kursuseKartitsingmat OKat-
dlisigineKarsimassut tungavigalugit,
najorKutarineKarsimavdlutigdlo Dan-
markip radioatigut autdlakåtineKar-
tarsimassut.
påsinardluinartumik atuagårKame
erKartorneKarput ajornartorsiutit a-
ngutit arnatdlo inoKatigingnerånut tu-
ngassut, sordlo avdlångutit niviarsi-
arKat nukagpiarKatdlo inersimassu-
ngulerneråne pissartut, akissugssåu-
Påmiune sulivfigssualiagssaK
re sig i ny indsats, hvis statsmidlerne
ikke skulle række til. Omkring alle
nye industrianlæg — herunder også
Frederikshåb — er der så nær kon-
takt med interesserede og handlekraf-
tige private kredse, at tempoet i ud-
viklingen kan forøges, hvis både vi
og disse kredse skønner, at der er
rimeligt grundlag herfor.
MANGLENDE FORMALITETER!
I den aktuelle situation har vi en
vigtig formalitet tilbage. Frederiks-
håb-planerne i den nuværende form
afviger ikke så lidt fra de tanker, som
vi gjorde os i 1958 og 1959. Derfor må
denne ændring forelægges folketingets
finansudvalg til endelig godkendelse.
Det vil formentlig kunne ske i løbet af
januar måned 1965. Men da der er
god motivering for disse ændringer,
og da planerne i øvrigt er tiltrådt
både af Handelens styrelsesråd og af
Grønlandrådet, tør vi regne med, at
vi vil få denne godkendelse, og at
virkeliggørelse af de nu formulerede
planer derfor er umiddelbart fore-
stående.
Ingen af planerne ville kunne skabe
et nyt fryseri i 1965. Med det stigende
laksefiskeri vil vi her få problemer,
men vi håber, at de kan klares, ved
at vi midlertidigt opstiller nogle flere
frysebarakker, der siden vil kunne
anvendes andetsteds.
København, den 6. januar 1965.
Hans C. Christiansen.
(Kup. 25-mit nangitatc)
kornåne. taimalo ukiune ikåriarfiu-
ssune pingitsorata ajornartorsiuteKar-
tåsaugut sulissugssat iliniartitaunerå-
ne åma nioricutigssiagssat malingnau-
tiniarneKarneråne, ilåtigut pissutiga-
lugo sulivfigssuaKarnermut ikåriameK
uvdlumikut angnikitsunguanik ing-
mikortortaKardlune ingerdlasinåu-
ngingmat avdloriarnerujugssuitdle pi-
ssariaKartuvdlutik. kisalo inussutig-
ssarsiutit akornåne nagdlerKatiging-
nigssap puiorneKarnigsså årdlerinau-
teKarpoK. taimaisivdlune angnertumik
årdlerKutigineKarsinauvoK niuvertar-
fit nutarterneKarneratigut niorKutig-
ssanik pilersuinerup pitsångorsagau-
nerata kigaitdlagsarniarneKarnera er-
sserKigsoK, téssame niuvertarfit nu-
tarterneKarnerat takugssaussumik tu-
ngavigssaussugssaungmat inuit atau-
siåkåt tunissagssiornerme angneru-
ssumik sulinigssånut. Kalåtdlit-nunå-
ne NarssaK Manitsordlo månalo ki-
ngugdliuvdlune åma K’asigiånguit
malungnartumik nalunaivigsumigdlo
åssersutåuput pissutsine nagdlencati-
gingneK KanoK pingåruteKartigissoK.
akornuteKångitsumut avKut
tunissagssiorfitdle malungnartumik
ima pingårnerutiniarneKartigaut ukiut
amerdlasorssungitsut ingerdlaneråne
nautsorssutigisinauvdlutigo måna ili-
simassavut nåpertordlugit igdlersor-
neKarsinaussunik tunissagssiorfeKali-
savdluta. kisalo tamatumane iluagtit-
sivdluta iluaKutaussumik ajunårute-
Karsinaunigssamutdlo ilauiumassunik
soKutigingnilersitsisimavugut sava-
lingmiormiut danskitdlo påsisimassa-
Kardluartuisa ilåinik, tåuko malung-
narsissugssauvdlutik suliniarnerne
nutåne nålagauvfiup aningaussaltssu-
tiginiagai namåsångigpata. sulivfig-
ssualiane nutåne tamane — tamatu-
mungalo atatitdlugo åma Påmiune —
inuit privatiussut suleriarsinauvdluar-
tut soKutigingnigtutdlo ima atåssute-
KardluarfigineKarput ineriartortitsi-
nerme sukanerulersitsineKarsinauv-
dlune uvagut tåukulo tamatumunga
ningiunut kursuse
aussamut junip autdlarKautånit sapåtip akunere pingasut sivisutigissu-
mik ningiunut kursuseKartitsiniarpugut. arnat kikutdlunit 18-inik ukio-
Kalerérsimassut peKatauvfigisinauvåt.
kursusime atuarneKartugssat ilait måkuput: mérKerineK, nerissagssior-
neK, ningiup nautsorssutai, niorKutigssat, agssagssorneK, samfundslære
avdlatdlo.
aggertugssat umiarssuarmik aggerniartugssåuput. avKUtåta akigsså
iluarsartuneKåsaoK peKataussugssanut aningaussartutaunigsså sapingisa-
mik migdlilerdlugo.
kursuseKarnerme peKatauneK 262,50 kroneKåsaoK, peKataussugssat nå-
lagauvfingmit tapivfigineKarnigssamik idnuteKarsinåuput nålagauvfigdlo
225 kr. migss. anguvdlugit tapisinauvoK, aningaussarsiarissartagkat ang-
nertussusiat najorKutaralugo.
peKataorusugtut aprilip 30-at tikitinago palasimut højskolimutdlunit
agdlagdlutik nalunaersinåuput.
Knud Rasmussenip højskolia,
Sisimiut.
nåpertutumik tungavigssaKarsorile-
ruvtigo.
pissutsine månåkorpiaK atutune i-
luarsissagssaK pingårtOK kiserngoru-
parput. Påmiut pivdlugit pilerssårutit
1958-ime 1959-imilo encarsautigissav-
tinit avdlaungåtsiartumik pissuseKa-
lersiméput. taimåitumik avdlångdtig-
ssaK tåuna inatsissartut aningaussa-
nik akuerssissartuinut akuerineKar-
Kuvdlugo sarKumiutariaKarpoK. ta-
måna pisinåusagunarpoK 1965-ime ja-
nuarip ingerdlanerane. avdlångutig-
ssatdle tåuko tungavigssaKardluarma-
ta, åmalo pilerssårutit handelip sty-
relsesrådianit Grønlandsrådimitdlo a-
kuerineKarérsimangmata akuerine-
Karnigssarput nautsorssutigissariaKa-
runarparput, nautsorssutigissariaKa-
runarparputdlo pilerssårutit måna i-
lusilersorneKarérsimassut piviussu-
ngortiniarneKarnigssåt Kanigtukut
piumåi'toK.
pilerssårutit sutdlunit 1965-ime Ke-
rititsivingmik nutåmik pilersitsinaviå-
ngitdlat. kapisilingniarnerdle agdliga-
lugtuinartoK tamatuma tungåtigut a-
jornartorsiutinik nagsataKarumårpoK,
neriugpugutdle ajornartorsiutit Kå-
ngerneKarumårtut baråkit Kerititsivit
amerdlanerussut utandsaussumik sa-
naneKarneratigut kingorna avdlane a-
torneKartugssaujumårtut.
Hans C. Christiansen.
København, den 6. januar 1965.
ssuseK KitornagssaKalernikut pilersar-
toK, nårtunavérsautit atorneKartar-
nerat, angutit arnatdlo kinguågssiu-
tait, mérKap pingoriartulersarnera
nårtuvdlo agdliartortarnera.
atuagårKap naggatåne ilånguneKar-
simåput åiparingneK pivdlugo inatsi-
sine aulajangersagkat pingårnerssait.
atuagåraK tåuna ardlalingnik åssili-
artaKardlune takuminavigsumik na-
KitersimassoK fru Guldborg Chem-
nitzip sujuleKutsersimavå. Kularissa-
riaKångilaK atuagårånguaK nunavtine
nuånårutigineKardluarumårtOK.
Julut
Seksualpjece
Dansk Kvindesamfund har nu ud-
givet en dobbeltsproget seksualpjece,
som kan fås ved henvendelse til Op-
lysningsrådet i Godthåb, eventuelt hos
distriktslægerne eller på skolerne.
Pjecen er blevet til på baggrund af
tanker og drøftelser, som er fremkom-
met under Dansk Kvindesamfunds
kursus for kvinder fra Grønland i
sommeren 1963. Som grundlag har
man benyttet materiale fra udsendel-
ser i Danmarks Radio.
I en meget letfattelig form behand-
ler den lille pjece de problemer, der
knytter sig til seksuallivet. Man hører
om de forandringer, der sker hos
piger og drenge i pubertetsalderen,
ansvaret ved at få et et barn, brugen
af præventive midler, kvindelige og
mandlige kønsorganer, befrugtningen
og fosterets udvikling.
Sidst i pjecen står der de vigtigste
bestemmelser, hvad loven siger om
ægteskabet. Fru Guldborg Chemnitz
har skrevet forord til den lille pjece,
der præsenterer sig meget pænt med
adskillige illustrationer, og som hvad
indholdet angår uden tvivl vil blive
hilst med glæde i Grønland.
Julut.
MALTØL
KINGS ALE
EXP0RT D0BBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
GRENAA
MOTOREN
angatdlatinut tamanut
til alle formål
atorslnaoK
nakuaK isumangnait-
sok OliatungitsoK
ikussQkuminartok
sivistlmlk piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
sikunlk ajomartorsiutekar-
slnaunek plssutlgalugo mo-
torlt åssigingitsut tamar-
mlk plsiaritlneKarslnåuput
sisangmlk mångertomiuit-
sumik sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
pineKarslnauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 ama 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel, ingnåtdlaglssamik autdlartartok ulug-
tartunigdlo sarpilik. — aklkitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
27