Atuagagdliutit - 04.02.1965, Síða 24

Industrianlægget
i Frederikshåb
Industrianlægget i Frederikshåb påbegyndes I år. Som første etape op-
føres et moderne fryselager, der bliver lige så stort som Godthåbs.
Denne del af anlæggef skulle være klar til produktion ved begyndelsen
af laksesæsonen 1966.
Af direktør, lic. mere. HANS C. CHRISTIANSEN
Allerede i 1957 iværksatte vi i KGH
en større undersøgelse af muligheder-
ne for at udbygge erhvervslivet i
Grønland. Bortset fra de egentlige
fanger- og fåreavlsområder måtte
vort udgangspunkt den gang være
fiskerimulighederne — og jeg mener,
vi stadig ikke har noget andet grund-
lag.
Selvfølgelig kan og skal mange be-
skæftiges ved selve administrationen
og udbygningen af landet, herunder
ikke mindst inden for byggeriet, og
alt dette vil fortsætte ud i al fremtid
og kræve en stor og stadig stigende
del af arbejdskraften. Men herudover
bør Grønland som ethvert andet sundt
samfund skabe værdier, der kommer
udefra — det er det, der sætter leve-
foden op og giver den selvtillid og
selvrespekt, som nok så stor og vel-
ment hjælp og understøttelse udefra
aldrig kan give.
For Grønland er fiskeriet en natur-
lig kilde for at skaffe værdier udefra.
Måske kan andre institutioner komme
til siden hen, men selv om vi nu i
mange år har søgt at gøre danske
producenter af tekstiler, af finmekani-
ske komponenter, af plasticvarer og
meget mere interesseret i udnyttelsen
af den grønlandske arbejdskraftreser-
ve, så har bl. a. afstanden og de der-
med følgende meget store transport-
omkostninger — måske også kommu-
nikationsvanskeligheder og ukendskab
til landsdelens forhold — hver gang
ført til negative resultater.
OVERVURDERES MINERAL-
FOREKOMSTERNES MULIGHEDER)
Desuden tales der meget om mine-
ralforekomsterne og deres muligheder
for at give Grønland og grønlænderne
et nyt erhvervsgrundlag. Jeg tror, der
er grund til at advare mod overdrevne
forventninger på dette område. I alt
fald i første omgang vil mineralindu-
stri blive stordrift, der vil kræve højt-
udviklet teknik, tungt og indviklet
maskinel og mange eksperter udefra
— og tilbage bliver relativt små ar-
bejdsmuligheder for grønlandsk ar-
bejdskraft, der i realiteten intet tæl-
ler, når man gør sig klart, at udbud-
det på Grønlands eget arbejdsmarked
hvert år forøges med langt over tu-
sinde mænd og kvinder.
Selvfølgelig har vi lov til at være
optimistiske og at nære store forvent-
ninger med hensyn til minedrift og
nye industrier, men jeg har en stærk
fornemmelse af, at grundlaget for en
overordentlig stor del af udviklings-
arbejdet i vor tid, for skabelse af nye
arbejdspladser, for forøgelse af ind-
tægten og af levefoden må blive fiske-
riet og fiskeindustrien.
FISKERIET SOM GROBUND FOR
SEKUNDÆRE ERHVERV
Dette må ikke forstås således, at
fiskeriet direkte skulle kunne beskæf-
tige den store befolkningstilvækst.
Det tror jeg er umuligt, men et mere
rationelt fiskeri vil kunne skabe nye
beskæftigelsesmuligheder i land og
tilføre landsdelen nye indtægter, som
vil være med til at sætte penge i om-
løb og initiativ i gang og derved skabe
mange sekundære arbejds- og indtje-
ningsmuligheder i land.
FISKERIET CHANCE- OG
RISIKOPRÆGET
I alle lande har man gjort den er-
faring, at fiskeriet kan være lune-
fuldt, og at der kan indtræffe vold-
somme udsving. Et område som Grøn-
land, der ligger ved fiskerimuligheder-
nes yderste grænse, må være særlig
sårbar i den henseende. Fiskemæng-
derne kan svigte, fisken kan flytte
sig, og fiskearterne kan afløse hinan-
den. Det giver en øget investerings-
risiko — men den, der ikke tør tage
en betydelig investeringsrisiko, bør
ikke noget sted beskæftige sig med
fiskeri eller fiskeindustri.
I nogen grad kan vi for bådenes
vedkommende modvirke risikoen ved
at udbygge flåden, så den kan fange,
hvad der forekommer, og hvor fisken
findes. Vi må altså gå over til større
og mere egnede bådtyper, som kan
benytte skiftende grej, og som kan
fiske til søs, hvis fisken ikke kommer
ind til kysten. På samme måde må
anlæggenes produktionsapparat være
så elastisk indrettet, at man kan tage
imod enhver slags fisk, som der er
marked for. Men man må også have
en stærk afsætningsorganisation, som
kan finde eller skabe markeder for
den fisk, vi nu engang kan fange og
forarbejde.
FREDERIKSHÅB GUNSTIGT
BELIGGENDE
Nogle steder er råvare- og produk-
tionsrisikoen selvfølgelig mindre end
andre, men alle sagkyndige er enige
om, at Frederikshåb i denne hense-
ende indtager en relativt gunstig
plads. Det blev slået fast, allerede da
KGH i 1957 gennemførte sin første
større undersøgelse af mulighederne
for udvikling af fiskeindustri i Grøn-
land. Dette fremgår med al ønskelig
tydelighed af den rapport, som blev
forelagt i 1958, og som danner grund-
pitsaunerpdgi-
nait pigdvut
ukiorpagssuame tugtussaK
pigsigartOK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisarnautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIRSCHSPRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
_HI-FI båndoptager 1001
det helt NTE design, der radikalt
bryder med det traditionelle......!
====TErT^:~~__.—
-
1001 har ny automatisk lysmar-
kering for ind- og afspilning •
automatisk sikring mod fejlslet-
ning • 3 hastigheder • store
spoler (18 cm) • båndtæller •
mixer • medhør • uafhængige
bas-og diskantkorttroller • rigtig
rørforstærker • stor frontalt ind-
bygget højttalerfordirekte kvali-
tetsgeng.og6WattPUSH-PULL.
Kr. 865,-
ind. long playing bånd og tom spole.
Leveres i teak og palisander. Merpris
for palisander kr. 10,-.
mikrofon har de fineste optage-egenskaber -
ELTRA dynamisk ____________ __
kr. 65,- ind. bordstativ og bæresnor.
Ovenstående pris er incl. OMS og gælder kun i det sydlige
Danmark. Angående pris i Grønland indhent venligst tilbud.
A/S ELTRA, Mælkevej, Kbhv. F. Tlgadresse: ELTRAFACT
ELTRA
HI-FI fmiusslssut 1001
ilissartOK . . . angatdlatariaK
fifartarnera nutårdluinarmik ilusiligaK pisorKanit
avdlauvdluinartumik.
1001 automatiskimik lysmarkeringeKarpoK. kukuvdlune nu-
nguterinigssamut automatiskimik pinavérsårissoKardlune. pi-
ngasunik sukåssuseKarpoK, 18 cm-itut nigartutigissunik imu-
ssiveKardlune, Katitue Katåinerilo ingmikut iluarsissauteKar-
dlutik, iluamérsumik nipigtortauteKarpoK, sujornanut iku-
ssamik angisumik højttalereicardlune, nipigigdluinartuvdlu-
nilo.
bånde angisoK imussivigssardlo imaKångitsoK ilångutdlugit,
pineKarsinåuput teakimik palisanderimigdlo Kågdlit. pali-
sanderimik Kålit 10 kr.-mik akisuneruvoK.
EITRA dynamisk mikrofon imiussinermut pitsauvdluinartu-
vok. kr. 65,-, niussai ledningialo ilångutdlugit.
Kulåne tainenartoK akia akitsuteKartineKarpoK Danmarki-
narmilo atortugssauvdlune. Kalåtdlit-nunånit pisiariniarug-
ko nalunaerutigilåruk påsiniardlugo KanoK akeKarumårner-
SOK.
lag for industriloven af 1959, hvor
det klart blev besluttet og bevilget, at
der i Frederikshåb skal bygges et
moderne fiskeindustrianlæg.
Denne konklusion er siden blevet
bekræftet af overvejelser i G-60. Be-
tænkningen udpeger Frederikshåb til
en af de såkaldte udviklingsbyer, hvor
befolkningstallet i det kommende årti
skal forøges meget betydeligt. Dette
valg kan der vist kun findes én mo-
tivering for, nemlig en optimistisk
vurdering af mulighederne for som
egentligt grundlag for dette samfund
at udvikle en virkelig betydelig og
bæredygtig fiskeindustri.
Derfor mener jeg også, at det i de
senere år ikke på noget tidspunkt for
alvor har kunnet diskuteres, hvorvidt
der overhovedet i Frederikshåb skulle
opbygges en industrivirksomhed. Det
har jeg gjort klart rede for over for
de interesserede kredse, hver gang jeg
dustrianlæg, der foruden sekundær
fisk med mere kunne forarbejde ca.
25 til 30 tons torsk i døgnet, altså
omtrent halvdelen af den nuværende
kapacitet i NarssaK, Godthåb, Suk-
kertoppen eller Holsteinsborg — selv-
følgelig med mulighed for en even-
tuel nødvendig hurtig udvidelse.
Fremgangen i fiskeriet fortsatte jo i
en årrække derefter, og derfor var vi
endnu i forsommeren 1964 tilbøjelig
til straks at springe ud i et dobbelt
så stort anlæg — frem for alt fordi
det, hvis råvaretilførslerne kunne sik-
res, ville give langt større chancer for
rentabel drift. På den anden side si-
ger det da sig selv, at den fortsatte
forskydning i råvaremængde og -art
måtte give anledning til alvorlige
overvejelser, om hvorvidt det nu også
var det rigtige og mest hensigtsmæs-
sige anlæg.
Nu ved årsskiftet 1964—65 er vi
blevet stående ved en helt ny og væ-
Skitse til det oprindelige projekt i Frederikshåb. Det skulle have været færdigt i 1965 og
skulle have kostet 12 miil. kr.
Pamiune sulivfigssualiagssaK pilerssårusiugaunera sujugdlek, 1965-ime inersimassugssau-
galuaK 12 mili. kr-nigdlo akeKartugssaugaluarton.
er blevet spurgt. Hvis man i Frede-
rikshåb altid havde holdt sig disse
forudsætninger og grundlæggende be-
slutninger for øje, kunne man sikkert
have sparet megen uro og forskræk-
kelse.
SKIFTENDE FORUDSÆTNINGER
Lige siden vedtagelsen af loven af
1959 har der således ikke været nogen
tvivl om, at Frederikshåb skulle have
sit industrianlæg. Derimod må vi jo
erkende, at dette at etablere en ny
industri er en stor og vigtig og be-
kostelig ting, hvis man ikke vil nøjes
med noget ufuldstændigt og midler-
tidigt, men vil have noget virkeligt
tidssvarende, som kan danne grund-
lag for en kommende udvikling. Vi
må erkende, at det ikke er gjort med
et industrianlæg alene, men at mange
andre ting må følge med, hvis de folk,
der skal virke dér, skal have accep-
table arbejds- og levevilkår: el, vand
og veje, havneanlæg og hjælpeinstal-
lationer i land, boliger, skoler og me-
get mere. Teknisk er det ganske en-
kelt umuligt at få det hele på én gang.
Derfor må der lægges en plan, så tin-
gene så vidt muligt kommer i fornuf-
tig rækkefølge. Det kan ikke altid
gøres, men så må man i alt fald søge
at få den mest fornuftige løsning, så
overgangsvanskelighederne ikke bli-
ver større end nødvendigt.
Hertil kommer jo også, at vi stadig
høster nye erfaringer, og de kan være
overraskende og er ikke altid lige be-
hagelige. Jeg behøver blot at minde
om den katastrofale, aldeles uventede,
men vist også uforudseelige nedgang
i torskeforekomsterne. Choket mild-
nedes ganske vist i anden halvdel af
1964 ved stigningen i laksefiskeriet,
men det må dog sige sig selv, at så-
danne udsving må give anledning ikke
blot til eftertanke, men også til at
man ganske konkret reviderer sine
planer for til trods for disse vanske-
ligheder at få et så fornuftigt anlæg
som muligt.
NY TILPASNING AF PLANERNE
Det skal erkendes, at alt dette har
voldt os både i KGH og GTO hoved-
brud og betydeligt besvær. Ved ud-
formning af industriloven af 1959 reg-
nede vi for Frederikshåb med et in-
sentlig ændret etapeplan, men jeg un-
derstreger, at det kun er en ændring
af etapeplanen, fordi det, der nu skal
bygges, stadig er en del af det store
industrianlæg, som vi håber vil være
en realitet i Frederikshåb i løbet af
en overskuelig årrække.
FREDERIKSHÅB-ANLÆGGETS
FØRSTE UDVIKLINGSTRIN
For ikke at reducere boligbyggeriet
har KGH accepteret, at opførelsen af
det hårdt tiltrængte atlantpakhus i
Frederikshåb, som skulle have været
påbegyndt i 1965, udsættes til 1966.
Dette viste sig nødvendigt for at
skaffe teknisk kapacitet til at gå i
gang med industrianlægget i 1965. Af
industrianlægget opføres nu som før-
ste etape et moderne fryselager, der
bliver lige så stort som Godthåbs eller
nogen anden bys. Det bliver forsynet
med det nødvendige indfrysnings-
anlæg, og desuden opføres et mindre
produktionslokale, der dog vil være
stort nok til hele den produktion, der
i første omgang tænkes indfrosset,
altså de produkter, som hidtil har væ-
ret af sekundær betydning i de syd-
lige fiskeridistrikter, men som i de
senere år har fået stadig større vægt,
altså laks, havkat, rødfisk, hellefisk
og rejer.
Denne del af anlægget, der efter
planerne skulle kunne være klar til
produktion ved begyndelsen af lakse-
sæsonen i 1966, vil med forholdsvis
kort varsel kunne udvides med en
filetafdeling for torsk, men indtil vi-
dere, d. v. s. indtil væsentligt stigende
tilførsler af torsk giver grundlag her-
for, tænkes torsken som hidtil forar-
bejdet til saltfisk. Så længe vi ikke får
større mængder torsk end i 1962 —
og for tiden ligger vi jo meget langt
under disse tal — er dette en rimelig
og fuldt forsvarlig løsning. For at
fiskerne i Frederikshåb skal synes det
samme, forudsætter det selvfølgelig,
at KGH, når først det nye fryseri er
i gang, giver samme pris for torsken,
uanset om den bruges til den ene eller
anden produktion — og dette er jeg
(Fortsættes side 27).
24