Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 32

nunat tamalåt suleKatigigfiat
(Kup. 2-mit nangitaK)
OKausé (tåssa OKautsit åssigingitsut
tatdlimat) ukiut ingerdlanerine nike-
rartuarput nunap aningaussarsior-
nera nålagkersuinikutdlo silarssuar-
mut suniuteKarnera najorKutaralugit.
månåkut nunat tamalåt atautsimor-
dlutik atortorissait mardlulnåuput:
kisitsisit nutitdlo agdlagtarnerat.
nauk inungnut taineicartut tåuko
pingåruteKaraluaKissut atausiussumik
OKauseKarneK sujugdliuvdlune — i-
malunit tåuko pexatigalugit — atu-
lersimåsagaluarame. teknikikut suju-
ariartornivtine ukiutdlo Kåumarsa-
gaussut atuneråne ajornartorsiut ta-
måna issigingitsussåginåsanerparput?
erKarsautigeriarungme mérKavut a-
tuarfingme OKausivingmik saniatigut
OKautsit ajornångitsoralårssuit, tai-
måitordle atusavdlugit eKarissaKå-
ngitsunik — åmåtaoK taigdliornerme
— iliniartalisagpatigik KanoK OKiluat-
dlagtigisagaluartoK. tyskit tuluitdlo
OKausé periautsitik najorKutaralugit
artornarput, tamåna atuarfingne ta-
måkuninga iliniarfiussune malung-
nardluartarpoK. encarsautigivdluag-
kamik årKigssorneKarnermigut åssi-
giårtumigdlo pissusilersorneKamer-
migut esperanto iliniåsavdlugo OKit-
suararssuvoK, tamåna ilisimatut mi-
silissamerisigut ersserKigsumik påsi-
neKarpoK. — taimailiornikut mérKat
piginauneKarfiginerussait pitsauneru-
ssumik iliniartitsissutigineKåsagaluar-
put. ajoraluartumigdle uvagut OKaut-
sinik ajomartorsiuteKartuarneK aki-
orniångipatdlårparput pingitsugag-
ssåungitsutut issigalugo, tamatumane
isumagissarsimanerparput: tupingnar-
tuliat nalåt sule Kångiusimångingmat
.. taimåitordle tupingnartuliat åma
inungnit ikiorneKarumassarput, ima-
lo ikiusinåuvugut:
atsiortitsinigssaK
OKautigerigarput UNESCO-p aula-
jangersagå esperantop iluaKutiginiar-
nigsså pivdlugo kinguneKarpoK inuit
16 milliunit migssigissaisa nålagauv-
fit kåtuvfiånut sujunersuteKamerå-
nik. kåtuvfiup tåussuma aulajangine-
ratigut ukioK 1965—66 malungnarti-
niarneKåsaoK nunat tamalåt ingming-
nut Kanigdliniarfigssåtut påseKati-
gingniarfigssåtutdlo. tamåna tungavi-
galugo U. E. A. (silarssuaK tamåker-
dlugo esperantomut peKatigigfik) pi-
lerssåruteKarpoK peKatigigfingnit i-
nungnitdlo atausiåkånit silarssuarmit
tamarmit pissunit atsiortitsiortomiar-
dlune, tamatumuna UNESCO-p ilau-
ssortainut påsisitsissutiginiardlugo i-
nuit esperanto OKautsitut akuering-
måssuk.
agdlautigissåkut matumfinåkut ka-
låtdlit påsisiniameKarput silarssuar-
me OKautsinik ajornartorsiuteKameK
KanoK ilivdlugo anigorniartariaKar-
toK, tamatumanilo kalåleK silarssuar-
mioKatiminut naligititauvdlune isu-
maminik sarKumiussaKarsinauvoK si-
larssuarmioKatiminut UNESCO-p i-
laussortarissånut, silarssuarme espe-
rantomut peKatigigfiup esperanto si-
larssuarmiut akuneråne oKausiulersi-
niardlugo suliniarnerane tapersersor-
dlugo (tåssa Kalåtdlit-nunåne kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo OKausisa saniatigut).
sordlo radioavisikut 21. 12. 64-ime tai-
neKartoK ukiortåp kingornagut Kitå-
ne Angmagssalingmilo agdlagfigssa-
nik atuarfingnut avguåussissoKartug-
ssauvoK tapersersuerusugtutdlo at-
siufnartarsinauvdlutik. tamatumunga
tungatitdlugo OKautigerusugpara, tai-
matut atsiomeK isumaKångingmat pi-
ngitsorane esperantomik iliniamig-
ssaK imalunit tamåna pivdlugo ilu-
ngersutigingningnigssaK .. tamåna i-
sumaKåinarpoK isumamik sarKumer-
sitsineK — OKausingordlugo ima påsi-
ssariaK:
OKautsinik ajornartorsiutit
nunat tamalåt suleKatigingnerat pi-
ngåruteKaleralugtuinarpoK. taimåitu-
mik suliaK sunalunit tamatuminga
sujuarsainiartoK ilalersortariaKarpoK.
sujunertamut tamatumunga sulini-
arnerme ajornartorsiutit åssigingitsut
anigorniameKarnigssaisa saniatigut o-
Kautsinik ajornartorsiuteKameK ani-
gomiartariaKarpoK. nuname oKauseri-
neKartut nålagauvfiup iluane atome-
Kartåsåput nunatdle tamalåt suleKa-
tigingneråne sujunigssaK erKarsauti-
galugo nunat akunermingne atautsi-
mut oKauseKartariaKardlutik.
KUlarutigssåungitdluinarpoK taimai-
liomeK nunat tamalåt sulexatigigdlu-
tik ineriartorneréne tamagingnut i-
luaKutauvdluåsassoK — aningaussar-
siomermut, inoKatigingnermut, ilini-
artitaunermut kulturimutdlo tunga-
ssunut.
nunat åssigingitsut akornåne OKaut-
sinik ajornartorsiuteKameK ajugauv-
figiniardlugo suliniarneK nålagkersui-
nikut åssigingitsunit isumalingnit ta-
manit, sulivfeKarfingnit tamanit inu-
iaKatigingnitdlo tamanit tapersersor-
tariaKarpoK. kåtuvfit tamatuminga
soKutigissaKartut nunanit åssigingit-
sunit pissut FN UNESCO-lo kåmag-
tortariaKarpait tamåna sulissutiger-
Kuvdlugo, tåunalo tungavigalugo pe-
Katigigfit isumap piviussungornigsså-
nut suleKatigingniarKUvdlugit.
tamagingnit ilungersutigingningneK
erssersiniarneicarpoK OKautsit nåla-
gauvfingmut sordlermutdlunit atå-
ngitsut nunane tamalåne OKausiuler-
siniardlugit.
misiligtagkat OKautsitdlo pitsåussu-
sinut ugpemarsautit tungavigalugit
ukiut Kulit matuma sujomagut U-
NESCO silarssuarmilo tamarme espe-
rantomut peKatigigfik suleKatigiler-
put.
måna nunarpagssuame suliniarne-
KarpoK atautsimortumik FN imåitu-
mik sågfigingnissuteKarfiginiardlugo:
nunat tamalåt OKautsinik ajomar-
torsiuteKarnerat pitsångorsaivfigini-
ardlugo OKautsitdlo nålagauvfingmut
sordlermutdlunit atångitsut esperanto
nunanut tamanut siåmartemiarne-
Karneråne ikiukumavdluta taperser-
suiumavdlutalo nunanutdlo ilaussor-
taussunut OKautsinik tåukunånga ili-
niartitsinerup angnertusaivfigineKar-
nigsså nunanilo tamalåne atorneKar-
nerulernigsså kajumigsårutigerKuv-
dlugo.
månamut Kavdlunåt nuimassut ar-
fineK mardluk OKauseKarsimåput su-
(Fortsat fra side 2).
på at fremme det, fortjener derfor den
største sympati og interesse.
Det helt frie og uhindrede sam-
arbejde på dette plan forudsætter
imidlertid, foruden andre problemers
løsning, også løsning af det interna-
tionale sprogproblem. De nationale
sprog bør anvendes i nationale for-
hold, men til anvendelse i alle inter-
nationale forhold bør der på længere
sigt gennemføres et internationalt
sprog.
Der kan ikke være tvivl om, at no-
get sådant ville give stærkt forøgede
juline taineKartut tapersersorniardlu-
git:
statsminister Jens Otto Krag
statsministeriusimassoK Viggo
Kampmann
iliniartitsinikut direktøre K. Helveg
Petersen
folketingime formandiusimassoK
Gustav Pedersen
kulturikut ministere Hans Sølvhøj
folketingimut ilaussortaK Poul Han-
sen
nuname nangminerme ministeriusi-
massoK Søren Olsen
tåukuinåungitdlatdle esperantomik
siaruarteriniarnermik tapersersuissut.
kalåtdlitaoK suliniardluartut ardlag-
dlit atsiornermikut anguniagaussunik
soKutigingningnermingnik erssersit-
serérput. neriuinarniartalo sule amer-
dlanerussut taimailiorumårtut.
muligheder til gavn for udviklingen
af alle sider af det internationale
samarbejde — på økonomiske, sociale,
uddannelsesmæssige og kulturelle om-
råder.
Et arbejde for at fremme løsningen
af det internationale sprogproblem
burde kunne vinde tilslutning inden
for alle politiske opfattelser og inden
for alle erhvervsgrene og øvrige in-
teresser i samfundet. Interesserede
kredse i de forskellige lande kan op-
fordre FN og UNESCO til at behandle
det, og på dette grundlag tilkommer
det disse organisationer at tage skridt
med hensyn til det videre internatio-
nale samarbejde om tankens praktiske
gennemførelse.
Der udfoldes omfattende bestræbel-
ser for at give det neutrale internatio-
nale sprog esperanto en officiel status.
De mange erfaringer og den vægtige
dokumentation for sprogets kvaliteter,
der foreligger, har dannet basis for,
at der for 10 år siden blev etableret
et løbende samarbejde mellem
UNESCO og verdensesperantoforenin-
gen.
For tiden arbejdes der i en lang
række lande med at skabe tilslutning
til et forslag til FN om at løse det
internationale sprogproblem ved re-
gulær og effektiv hjælp og støtte til
udbredelsen af det neutrale interna-
tionale sprog esperanto og ved an-
befaling til medlemsstaterne om at
fremme undervisningen i sproget og
befordre brugen af det i de internatio-
nale forhold.
Foreløbig har 7 fremstående danske
personligheder gjort sig til talsmænd
for ovenstående betragtninger:
Statsminister Jens Otto Krag.
Fhv. statsminister Viggo Kamp-
mann.
Undervisningsdirektør K. Helveg
Petersen.
Fhv. folketingsformand Gustav Pe-
dersen.
Kulturminister Hans Sølvhøj.
Højskoleforstander og folketings-
mand Poul Hansen.
Fhv. indenrigsminister Søren Olsen.
Men ikke bare disse fremskridts-
venlige personligheder anbefaler de
igangværende bestræbelser med hen-
syn til esperanto. Også et antal initia-
tivrige grønlændere har allerede med
deres underskrift bevist deres interes-
se for sagen. Og lad os håbe, at stadig
flere vil følge deres eksempel.
Georg Kustosz.
NYE BØGER:
Niels E. Nielsen:
„NOGET RIGTIGT TOSSET"
184 sider,
Hasselbalch.
Niels E. Nielsen er en kendt science-
fiction-forfatter. Hans nye bog er en
samling noveller, som for nogles ved-
kommende har været bragt i de for-
skellige dagblade. Det er sælsomme
historier, forfatteren fortæller. Her
færdes Tomerose jævnsides med
Rumleskaft og tapre Don Quixote-
rumfarere. „Big Brother“ i en anden
version regerer med uindskrænket
magt blandt fremtidens ensrettede
reagensglas-børn, der har mistet ev-
nen til at tænke selvstændigt.
Det er en eventyrbog ud over det
sædvanlige, en skildring fra fantasiens
forunderlige verden, som forfatteren
selv udtrykker: „Således er eventyrets
trolddomsmagt, selv i rakettens æra.
Den, der én gang er strejfet af dens
gyldne lys, bliver lykkelig og usårlig,'
og ønsker at vise andre vej til landet
bag de blå bjerge...“
SPAR
arbejde
penge

L ,: > t‘ Xl %
i i ft ' *****
:: i r** ■>
• i nr ,, „
n
fs §

SIPÅKIT
pivfigssax,
suliagssa«
aningau-
ssatdlo
HEMPELip pujortulerårssuarnuf Kallpautlgsslå — KalipautigssiaK nutårdluinaK pujorlulérarssuang-
nut Kalipaufigssat — iluanut avatånutdlo imap kigdlingaia Kulånut.
HEMPELip pujortulérarssuarnuf Kallpautlgsslå paniassuvoK farnukuminardlune, kussanarfumik
KivdlerneKardlune, piunertoKalune, aungnertoKalune — taimåitumigdlo ilevKårnartorujugssuv-
dlune. tunineKarfarpoK 1, 5 åma 10 liieringordlugo portugauvdlune uko Kalipauligalugi), Kaxor-
tox, imungassoK, xassertoK, tungujorioK, fungujortoK-KaKorioK, Korsuk, augpalugtox, iarrajug-
tox, xernertox.
piniaruk Hempelip pujorfulSrarssuarnut Kallpautlgsslå tugdliane pujoriulérxaf xalipangnialerugko
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kulter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut
Georg Kustosz
Internationalt samarbejde
32