Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 17

Det grønlandske sprogs fremtid
Jeg efterlyser en sproglig målsætning, der er blevet til efter nøje over-
vejelse hos hele folket. Det er grønlænderne selv og Ingen andre, der
må træffe afgørelse i denne sag.
Af translatør JENS POULSEN
Det skal ingen hemmelighed være,
at det er med en vis uvilje og usik-
kerhed, jeg skriver dette indlæg. Jeg
føler, at jeg i virkeligheden ikke er
kompetent til at forsøge at vejlede
mine landsmænd i dette vældige pro-
blem. På den anden side mener jeg,
at enhver, der holder af det grønland-
ske folk og dets sprog, må føle det som
en pligt at give sit besyv med i den
debat, der, bl. a. som følge af den i
foråret 1964 stadfæstede lov om lærer-
uddannelse i Grønland samt det nu
foreliggende udkast til lov om skole-
væsenet i Grønland, må komme. I den
forbindelse har jeg med megen in-
teresse læst skoledirektør Chr. Ber-
thelsens artikel „Får Grønland en ny
skolelov?" i A/G’s nr. 25 af 3. decem-
ber 1964. Udkastets behandling blev
under landsrådets ordinære samling
i 1964 udsat til rådets kommende møde
i år, idet man meget glædeligt, for-
håbentlig i forståelse af problemets
vældige omfang og vigtighed for det
grønlandske folk, ønskede, at de grøn-
landske vælgeres meninger måtte hø-
res inden afgørelsen blev truffet. Det
er mit inderlige håb, at landsrådets
medlemmer samt andre, der føler sig
engageret i sagen, måtte give befolk-
ningen en alsidig orientering om de
ting, der måtte have betydning for
sagens retfærdige afgørelse.
SPROGLIG MÅLSÆTNING
Jeg vil indledningsvis tillade mig at
knytte et par kommentarer til lov af
18. maj 1964 om læreruddannelse i
Grønland, selv om mine bemærknin-
ger nu efter lovens stadfæstelse måske
vil føles overflødige. Jeg gør det, fordi
jeg mener, at lærernes uddannelses-
mæssige baggrund er af afgørende be-
tydning for hele det mangesidede ar-
bejde, der bliver udført i folkeskolen.
I lovens § 8 står der: Undervisnings-
sproget er dansk, bortset fra faget
grønlandsk, hvori undervisningen skal
foregå på grønlandsk. I kristendoms-
kundskab samt i praktik i de fag,
hvori undervisningen i folkeskolen er
grønlandsk, kan dette sprog anvendes.
Og i § 14 står der: Elever, der ikke
i skolen har fået fornøden undervis-
ning i grønlandsk, kan forlange sig
fritaget for deltagelse i undervisning
og prøve i faget grønlandsk, men skal
dog i et tilsvarende antal timer mod-
tage undervisning i grønlandsk sprog
og kultur.
Uden at komme ind på de ting, der
kunne tale for dansksproget undervis-
ning på det grønlandske seminarium
(bl. a. fordi jeg regner med, at befolk-
ningen kender dem fra landsrådets
debat, der jo endte med vedtagelse af
lovforslaget) skal jeg som min umid-
delbare følelse fremføre, at man har
været alt for rask i vendingen i denne
sag. Det ville sikkert have været
gavnligt, om man i første omgang
havde drøftet lovforslaget grundigt i
ly af hele sprogsituationen og planer-
ne om en ny folkeskolelov. I det hele
taget efterlyser jeg en sproglig mål-
sætning, sådan som man har det hos
andre folk — en målsætning der er
blevet til efter nøje overvejelse hos
hele folket. Det er grønlænderne selv,
og ingen andre, der må træffe af-
gørelse i denne sag.
SPROGET OG LÆRERNE
I denne forbindelse kan det være
interessant at undersøge, hvilken vægt
man andre steder tillægger folkeskole-
lærernes kunnen og duelighed i det
sprog, der tales hos det folk, læreren
skal virke for. Det materiale, jeg har
kunnet fremskaffe, er ikke overvæl-
dende stort, hvorfor min samlede vur-
dering ved nøjere prøvelse kan vise
sig at være fejlagtig. X lov om folke-
skolen på Færøerne står der, at „ .. det
er en betingelse for fast ansættelse i
folkeskolen på Færøerne bortset fra
eksamensskolerne — at den pågæl-
dende har bestået eksamen i færøsk".
Også „Komiteen til å utrede same-
spørgsmål" gik i sin „indstilling" fra
3. august 1956 meget stærkt ind for
forbedring af lærernes kunnen i sa-
misk og foreslog bl. a.: 1) støtteord-
ninger for uddannelse af samisk-
talende unge til lærere bl. a. gennem
lempeligere optagelsesbetingelser ved
lærerskolen i Tromsø samt 2) at lære-
re fra andre kanter af landet får ud-
dannelse i samisk under 1-årig per-
mission, i hvilket tidsrum de kan stu-
dere samisk ved universitetet i Oslo.
— I øvrigt har jeg erfaret, at det i de
samiske områder i Finmarken ikke
er nogen ansættelsesbetingelse at kun-
ne samisk, men at der ydes de samisk-
talende lærere et årligt tillæg, uanset
om de er samer eller ej.
I et uddrag af undervisningsleder
Bjørn Aarseths rapport til foran-
nævnte komité vedrørende indianer-
skolerne i USA står der bl. a., at man
dér var inde på tanken om at indføre
sprogtillæg for lærere, der tager ar-
bejde i reservaterne, og at der blev
rejst krav om flere indfødte i skole-
arbejdet, ...slik at en kunne få alle
lærerstillingerne i begynnerklassene
besat af personer med kjennskap til
barnas heimespråk".
Oså i Wales lægger man stor vægt
på, at lærerne behersker minoritets-
gruppens sprog. Et sted i Syd-Wales,
hvor vanskelighederne med at under-
vise i walisisk er større end normalt,
har man i et langtidsprogram bestemt,
at mindst 50 pct. af lærerne i hver
lavere skole (junior school) må være
i stand til at tale sproget forholdsvis
flydende og må have kendskab til me-
todisk sprogundervisning. — Hvilke
krav stiller man i Grønland?
„FORSØGSKANINERNE"
Lad mig herefter vende tilbage til
udkast til lov om folkeskolen i Grøn-
land. I udkastets § 14, stk. 1, står der
noget i retning af, at elever efter nær-
mere af skoledirektionen fastsatte be-
stemmelser kan fritages for undervis-
ning i grønlandsk. Lad mig spørge
direkte: hvornår vil man kunne fri-
tages for grønlandskundervisningen?
— I samme paragrafs stk. 2 står der:
Undervisningen i faget grønlandsk
kan udskydes til begyndelsen af 3.
skoleår, såfremt flertallet af forældre-
ne til de skolepligtige børn i 1. og 2.
skoleår er indforstået hermed.
I tilknytning til spørgsmålet om un-
dervisningssprog henviste skoledirek-
tøren til den velkendte forsøgsunder-
visnings „resultater", som efter hans
vurdering kan siges at være særdeles
lovende. I sandhed en dristig påstand,
som viser tydelige tendenser til favo-
risering af det danske sprog. Ellers
ville skoledirektøren have ventet med
at udlede konklutioner af forsøgsord-
ningen, indtil vi har fulgt „forsøgs-
kaninerne" hele folkeskolen igennem
og set, hvorvidt et plus på dansk side
ikke er blevet til et minus på grøn-
landsk side.
I øvrigt er jeg ikke udelt tilfreds
med skoledirektørens henvisning til
den færøske folkeskolelov i forbindel-
se med udkastets stilling med hensyn
til undervisningssprog. Det er for så
vidt sandt nok, når skoledirektøren
skriver, at man i den færøske folke-
skolelov ikke har nogen udtrykkelig
bestemmelse herom. Men kan man
overhovedet bruge denne kendsger-
ning som udtryk for sprogsituationen
på Færøerne — som udtryk for færin-
gernes syn på spørgsmålet! Jeg tviv-
ler. Man kan jo bl. a. henvise til § 11
i lov om Færøernes hjemmestyre,
hvori står: Færøsk anerkendes som
hovedsproget, men dansk skal læres
godt og omhyggeligt, og dansk kan
lige så vel som færøsk anvendes i of-
fentlige forhold o. s. v. — I øvrigt kan
f. eks. elever i Færøernes mellem- og
realskole, hvis forældre er hjemme-
hørende i det øvrige kongerige, mig
bekendt ikke længere begære sig fri-
taget for undervisning i færøsk og
indstille sig til eksamen uden prøve
i dette fag, „ ... idet det principielt
må anses for uheldigt, at elever, der i
andre fag undervises på færøsk og i
øvrigt lever i det færøske samfund,
ikke modtager undervisning i færøsk.
I øvrigt en indstilling, der andre ste-
der uden for Grønland er ret frem-
herskende.
KULTUREL MÅLSÆTNING
Foran i artiklen efterlyste jeg en
officiel målsætning for sprogundervis-
ningen i Grønland. Man kan måske
endda gå videre og efterlyse en kul-
turel målsætning for det grønlandske
folk — vel at mærke, når den grøn-
landske befolkning, som har fælles
historie, sprog og kultur og dermed
kan betragtes som et folk, selv efter
nøje vurdering af spørgsmålet har
ytret ønske om, at der bliver fulgt en
bestemt linje i det spørgsmål. Inden
da må det grønlandske folk stille sig
selv det spørgsmål: Ønsker vi at for-
blive grønlændere — eller ønsker vi
en fuldstændig assimilation, således at
vi om muligt bliver danskere.
Jeg er klar over, at så simpelt er
problemet ikke. Men her sætter jeg
sagen på spidsen og ræsonnerer: væl-
ger vi den første mulighed, er vi nød-
saget til at beskytte og udvide grøn-
landsk sprog af alle kræfter, i erken-
delse af, at den distinkte kultur, som
findes i Grønland, hænger nært og in-
timt sammen med sproget, og at det
grønlandske sprogs forsvinden vil be-
tyde et uopretteligt tab for grønlandsk
kultur.
Vælger vi den sidste mulighed, må
vi være klar over, at vi hermed løber
en risiko for, at vi alligevel måske
ikke vil være i stand til at nå det til-
sigtede mål — at blive danskere. Jeg
for mit vedkommende er skeptisk med
hensyn til mulighederne for at nå
dette eventuelle mål. Jeg tror, vi risi-
kerer en dag, når det er for sent, at
vågne op til besindelse og tænke: Ak
og ve! Hvad er det dog for noget, jeg
har rodet mig ind i. Den fordansk-
ningsproces, jeg frivilligt har udsat
mig selv for, har jo ikke resulteret
i andet, end at jeg tydeligere end før-
hen må erkende, at jeg aldrig bliver
dansker, at jeg tværtimod i min næse-
gruse beundring for alt, hvad der er
dansk, blot har løbet en risiko for at
miste min selvrespekt. — Med hensyn
til vor kultur må vi huske, at hvordan
den end må se ud i sammenligning
med andre nationers kulturer, enten
den betragtes som mindre rig og vari-
erende eller ikke, så er det den jord,
i hvilken vi er blevet plantet, og at
vi, inden vi kan give plads for den
indflydelse, som andre og mere vari-
erende kulturer kan give, må have
slået fast rod i vor egen kultur. Et
folk som det grønlandske kan ikke
efterligne et andet folks kultur — det
må overtage den, eller dele af den,
og udforme noget nyt, som passer
netop for dette folk og dets syn på
livet. — I øvrigt mener jeg, at det vil
være forkert udelukkende at give
plads for indflydelse og påvirkning af
dansk kultur. Også kulturelementer
fra andre samfund må have adgang
til det grønlandske folk. Jeg tror, at
vi i så henseende skal anlægge samme
synspunkter som Gandhi har gjort det
for Indiens vedkommende: „Jeg øn-
sker ikke, at mit hus skal mures igen
på alle sider og mine vinduer tilstop-
pes, jeg ønsker at samtlige landes kul-
tur skal blæse omkring mit hus så
frit som muligt. Men jeg ønsker ikke
at blive blæst over ende af nogen af
dem".
SÆRRETTIGHEDER
Nogen vil måske spørge: Kan Grøn-
land som en integrerende del af det
danske rige stille krav om, at der
bliver taget særlige hensyn til dets
kultur og sprog? — Blandt de sag-
kyndige er der vist nok enighed om,
at nationale mindretal alle er tilsikret
fuld ligéstilling med den øvrige be-
folkning i overensstemmelse med
menneskerettighederne. I tillæg hertil
har minoritetsgrupperne også fået
særrettigheder. De vigtigste af de sær-
rettigheder, der her er tale om, er
retten for minoriteterne til at bruge
eget sprog ved henvendelser til admi-
nistrationen, for domstolene og i pres-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK.
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7—25 HK.
SKAGEN
sen samt i kirken. Minoriteterne skal
også have ret til at få undervisning
i deres sprog. Med andre ord — det
er minoriteternes kulturelle egenart,
som skal beskyttes; vel at mærke, hvis
gruppen selv ønsker dette og vil gøre
en indsats for en sådan målsætning.
Her kan, tror jeg, ikke nogen uden-
forstående tage ledelsen.
I vore bestræbelser for at bevare
vores grønlandske identitet, må vi
imidlertid ikke gå så vidt, at vi ikke
vil anerkende den kendsgerning, at
danskkundskaber er en af hoved-
hjørnestenene for et konkurrencedyg-
tigt grønlandsk samfund. Spørgsmålet
er blot, om vi uden videre f. eks. skal
gå ind for ovennævnte lovudkasts
§ 14. For mit eget vedkommende går
jeg ind for, at flest mulige grønlæn-
dere fremover bliver dobbeltsprogede,
og jeg tror, at gode kundskaber i
begge sprog kan opnås gennem en
folkeskole, hvor dansk og grønlandsk
er ligestillet (så vidt det af praktiske
grunde er lade-sig-gørligt) hele skolen
igennem. Jeg ikke alene maner til
forsigtighed med at lovfæste den nu-
værende forsøgsordning i Grønland —
jeg advarer herimod! Jeg skal kort
referere til erfaringerne andre steder,
hvor man har de samme problemer
som i Grønland.
Man har i Nord-Sverige i et stærkt
dialektpræget distrikt foretaget om-
fattende undersøgelser over de van-
skelighederf børnene har, når de i sko-
len må benytte det for dem ukendte
rigssprog).
I en række skoler deltes eleverne
i to grupper: gruppe D, som under-
vistes de første måneder på deres
egen dialekt, og gruppe R, som straks
fra starten blev undervist i rigsspro-
get. Undersøgelsen viste, at D-børnene
var betydelig overlegne inden for føl-
gende områder:
1. Almindelig tilpasning i skolen.
2. Læsefærdighed, NB. også på rigs-
sproget, både hurtighed, tydelig-
hed og forståelse.
3. Fortællelyst og frimodighed.
4. Evnen til at videregive viden.
Undersøgelsen konkluderer i en
stærk anbefaling af at anvende bør-
nenes hjemmesprog den første tid i
skolen, mundtlig og evt, skriftlig.
Konklusionen støtter sig på lignende
undersøgelser andre steder, f. eks. på
Filippinerne 1948—52, hvor man kon-
staterede, at elever, undervist på mo-
dersmålet de to første skoleår, efter
6 måneders engelsk undervisning i 3.
klasse var dygtigere i engelsk end
børn, der var undervist på engelsk
fra 1. klasse. Også undersøgelserne fra
Syd-Afrika mener at vise, at dobbelt-
sprogetheden i skolen ikke hæmmer
eleverne, men tværtimod.
I en norsk betænkning fra 1962—63
om samernes kulturelle og økonomiske
problemer står der bl. a. „.. same-
børnene må få den samme ret som
andre norske børn til at få sin grund-
læggende oplæring og udvikling af sit
eget, i sprog og kultur. Kun gennem
den selvtillid og interesse for skolen,
som dette skaber, får samebømene et
trygt grundlag for senere skolearbej-
de. Kun gennem den levende kon-
takt med lærer og skolearbejde
som en oplæring på modersmålet
kan give, foregår en alsidig udvikling
af begreber og ordforråd, som også
kan gøre det muligt for børnene at
forstå de mere abstrakte fag som de
senere skal møde. Sker derimod op-
læringen på et fremmed eller bare
halvvejs kendt sprog og med ukendt
kulturstof, vil begrebsudviklingen
hæmmes eller stagnere, og børnene
bliver hindret i at forstå det mere
abstrakte stof, som skolen senere skal
give i f. eks. historie og samfundslære.
Børnene vil også blive dårligere skik-
ket til at lære norsk sprog og engelsk.
Børnene vil da i det hele taget få dår-
ligere muligheder til fremgang i sko-
len.." Et andet sted i betænkningen
står der, at" .. Den første kontakt
mellem et samisktalende barn og sko-
len bør så vidt muligt ske med sa-
misk sprog som meddelelsesmiddel.
Når dette ikke er muligt, bruges tolk
.. og den første undervisning i rene
samisktalende klasser bør for det me-
ste foregå på samisk og i sprogblande-
de klasser både på samisk og norsk..“
Og i undervisningsleder Bjørn Aar-
seths rapport vedrørende indianer-
skolerne i USA står der bl. a.: „Flere
språkspecialister, jeg snakket med ud-
talte, at de fant det lettere å lære en-
gelsk til barn som snakket et ikke-
engelsk språk godt med vidt ordfor-
råd (broad thought experiences in a
native language"), enn å lære korrekt
engelsk til barn som snakket både
engelsk og et andet språk dårlig (blan-
dingsspråk) når de kom på skolen.
(Kilder: professor Tireman og profes-
sor Ziuth, University of New Mexico,
direktør Baggs, United Pueblo Agen-
cy, og andre.
I et norsk uddrag af „The place of
welsh and english in the schoole of
Wales" står der bl. a.: .. Det tredie
alternativ, at indføre det andet sprog,
efter at børnene er kommet op i den
lavere skole (the junior school), er det
eneste, som overvinder de praktiske
vanskeligheder foruden, at det langt
har de største undervisningsmæssige
fordele.. “.
Jeg skal slutte med at anføre, at der
ikke er udelt enighed i spørgsmålet
om, hvornår „det andet sprog" skal
tages med. En ting er man dog enige
om, og det er, at uden at ens sprog er
godkendt af samfundet som brugbart
og ligeværdigt, kan der ikke blive
skabt kulturel tryghed.
Det kan ikke være skolens opgave
at vælge den kulturlinie, som den
grønlandske befolkning skal følge.
Skolen har ingen ret til at forcere en
eventuel fordanskning, lige så lidt
som den har ret til at dirigere en pro-
grønlandsk udvikling. Skolen har der-
mod pligt til at tilrettelægge under-
visningen således, at de unge fuldtud
får mulighed for at udvikle evner og
anlæg og således kan vinde kundska-
ber, selvtillid og tryghed, og derved
blive stillet frit til selv at kunne vælge
vejen fremover. Det er folket selv, der
må træffe afgørelsen.
København jan. 1965. Jens Poulsen.
GIØBE
Betonblanderen
en 100%
arbejdskraft
PLADS SØGES
Syddansk pige, 20 år, realeksamen m. udm., søger plads straks eller
senere ligegyldig hvor på Grønland — i huset eller forretning.
Alt har interesse.
Henvendelse: Ruth Poulsen, GI. Bedsted, Thy.
GLOBE
betonimik akulertgsitsissartoK 100 °/o-imik sulissOK
GLOBE pisiarineKarslnauvOK åssigingitsOtltdluglt mardluk — tamarmik
llisarnautlgdlit imeruminarnermikut, imaerumlnarnermikut akorlvdluar-
Klgsårtarnermikutdlo. Type 150 pisiarineKarslnauvOK 2 imalilnit 4 hk sllåi-
narmik nigdlorsagkamik Bernard-benzinmotorilerdlugo Imalilnit elektrici-
tetttortumik motorilerdlugo — 5ma pisiarineKarslnauvOK 250 kg-mlk tagiii-
tarnermut amflruserdlugo isumangnaltdlisautllingmlk.
Type 100 — igdluliornei nut angniktnerussunut — 100 llterlmik imartussu-
seKarpok sil'.inarmigdlo nigdlorsagkamik 1,25 HK-mlk Bernard-benzin-
motoreKardlune
GLOBE leveres i to typer — begge karakteristiske ved let Hyldning, ud-
tømning og 1. k! s blandeegenskaber. Type 150 leveres med 2 eller 4 hk
luftkølet Bemard-
benzinmotor eller el-
motor — fås også
med 250 kg frlktlons-
hejsespll med sikker-
hedsanordning.
Type 100 — for det
mindre byggeri —
har 100 liter rumind-
hold og er forsynet
med 1,25 HK luftkø-
let Bernard-benzin-
motor.
PEDERSHAl ns
MASKINFABRIK .AJS A
BRØNDERSLEV, TLF. (088 1) 450
AALBORG, tlf. (081) 2 74 55
AARHUS, tlf. (061) 3 14 00
KBHVN., Herlev, tlf. (01) 94 70 66
m
17