Atuagagdliutit - 04.02.1965, Blaðsíða 10

nangmineK akiligagssaligtut avdlamut akiliussissugssautineK
pissugssauvfiuvoK tamaviårnartOK
Ewald Steensen
Parallelve] 41, Hjørring
RADIO SERVICE RADIO SERVICE
H.Rasmussen Ole Winstedt
Julianehåb Godthåb
SKIBSRADIO
Holsteinsborg
9
Skipperlod
ujardllut angisOK aklkltsordle.
HVIDLINIElerdlugo taimåltulernagulOnlt
pineKarsinauvOK Imap narKa aulisagkatdlo
ingmikOrtitdluarsinauvai. atomiamera a-
JornaeKaoK agdlStdlo aKugtarfingme mlki-
galuartume InigssikuminaKalune, tåssame
talumJt 15 cm-Inarnik avaslssuseicarame.
dgtuivfiuslnaussut ardlaKaKaut;
0-120, 100-200, 200- 320 favnit
atomeKarslnaussut avdlat s. 1. 0-40 Sma 0-80
favnit
SIMRAD skipperlod sarfap såkortussusinut
atomeKartunut nalei-KUtungordlugo akits fi-
se rnago pineKarsinauvOK.
sukåssutsimut regulator lngminik ingerdla-
ssok avKutigalugo itfssutslt erKortumlk na-
lunaerssorneKarsinåuput, sarfap såkortu-
ssusia avdlångoraraluartitdlugulQnit.
skipperlod påpiaramut panertumut agdlag-
tarpoK.
type 512-12 Sma 13 11. 11. sdt
tamaisa ilångutdluglt „Glas-
fibersko"mItOK 10X10 cm-imik
svingerilik
type 512-11-12 Sma 13 il. 11. sdt
tamaisa Ilångutdluglt 10X10
cm-lmik svingerilik Sma
HVIDLINIElik
anglsdmlk svingerilik (10X15
cm) Sma HVIDLINIElik
„hvldllnle" sQva sukutdlo lluaKullgl-
neKarsfnauval
aulisagkat natersiungajagsimagångata au-
la jangerneK ajornakusårtarpoK aulisagau-
nersut. KanoK amerdlatiginersut Imavdlo
narKa KanoK ItdnersoK.
SIMRAD hvldllnle-lod pigigéine hvldllnle
lvertlneKåsaoK talmalo aulisagkat imap
nancanit ingmlkftllsåput, tamatumalo pe-
Katigissånik Imap narKa killsagfigineKarsf-
naunersoK påslneKarslnauvoK, tåssame
Kaersortat nfle navianarsfnaussutdlflnit
Imap nancanltut avdlat hvldllnlep atflne
tåssanilo takuneKarslnaugamlk.
SIMRAD lodlt tamarmik ajomaitsumik
taorserneKaratarslnångordlugit sanéuput.
pilertortumlk pitsaussumigdlo suliarine-
Karslnåuput.
ET STORT LOD TIL EN LILLE PRIS:
Leveres såvel med som uden HVID LINE
Det skelner let mellem bund og fisk.
Det er let at betjene og let at placere, selv
i det mindste styrehus, for det fylder kun
15 cm ud fra skottet.
De kan vælge mellem mange måleområder:
0-120, 100-200, 200-320 favne,
andre grundområder er f. eks. 0-40 og 0-80
favne.
SIMRAD SKIPPERLOD leveres til alle ak-
tuelle spændinger uden pristillæg.
Automatisk hastighedsregulator sikrer nøj-
agtig dybderegistrering, selvom netspæn-
dingen varierer.
Skipperloddet skriver på tørt papir.
Type 512-11-12 og 13 o.s.v. kom-
plet med 10X10 cm svinger 1
„glasfibersko
Type 512-11-12 og 13 o.s.v. kom-
plet med 10X10 cm svinger og
HVIDLINIE
med stor svinger (10X15 cm) og
HVIDLINIE
HVAD ER „HVIDLINIE", OG HVIL-
KEN NYTTE HAR MAN AF DENI
Når fisk står tæt ved bunden, kan man
vanskeligt afgøre om det er fisk, hvor
store mængder der er, og hvordan bunden
er nedenunder.
Hvis man derfor har et SIMRAD hvidlinle-
lod, slår man hvidlinien til og straks skilles
fisken fra bunden, og samtidig kan man se
om der er mulighed for bundtrawling, idet
evt. klippespidser eller anden farlig bund
vil vise sig under og i hvidlinlen.
Alle SIMRAD lod er opbygget i enheder,
som let kan udskiftes. (Hurtig og effektiv
service).
SIMONSEN RADIO A/S . OSLO
igdluliortiternerme inutigssarsior-
nermilo ikiorsissarnermut agdlagfing-
me påsisimaneKarpoK Kalåtdlit-nunå-
ne inuit amerdlasut påserKigsårniar-
tarsimångikåt nangmineK akiligagssa-
ligtut inungmut avdlamut akiliussi-
ssugssångortikångamik suna pissag-
ssarilertarigtik. pingårtumik inutig-
ssarsiornermut taorsigagssarsianik su-
liagssane ilanikut pissoKartarpoK
taorsigagssarsiniartoK akigssarigsår-
patdlårsorineKångikångat inusugpat-
dlårångatdlunit taorsigagssarsiat tu-
niuneKarnigssånut patsisigssatut er-
hvervsstøtteudvalgip piumassarissar-
dlugo inuk avdla nangmineK akiligag-
ssaligtut akiliussissugssamautitut
KarneK. erKaimajugdlo åssersutåi-
naungmata.
piumåsagaluarnerpit Kåumatine ar-
fineK-pingasune imaKalunit ukioK i-
livitsoK, pissariaKartineKarpatdlo siv-
nerdlugulunit suliartonaineKaruvit i-
laKutatit tamaisa Kimatdlugit inipa-
languamik ineKartitauvdlutit, imaKa
agdlåt ukivfigissagssangnik ingmikut
tapisiaKartineKarnak. ila imaKa oKa-
rumanerusagaluarputit pitsauneruvoK
ilaKUtåka najuinaruvkit. tamåname
Danmarkivdlunit kuj asingnerussor-
tåne atorneKångilaK. uvangame åma
nangmineK nalungilara angalaortunut
taimatut ilaussarérnikugama (rejse-
montør).
OKantoKartaraluarpoK: „nunaminik
sulissusserusugtup KanoK akilerneKa-
nigssane sagdliutineK ajorpå? isuma-
Karpungalo taima erKarsauteKartar-
neK uvanga Kånermut åma måssåkut
tåmariartuinartumut manguinåsav-
dlugo. inuit OKariartausiat malinar-
dlugo uvdluvtinut nalericukungnaer-
mat.
taimaitdluinarpordle Danmarkip
kujatåne kinalunit nunaKartoK Dan-
markip avangnarpasigsortånut (Ka-
låtdlit-nunånut) 3000 kr. sivnerdlugo
ungasigtigissumut suliartorKuneKaru-
ne ingmikut kajumigsauserneKångi-
kune pinaviångingmat. piumångitsor-
me pingitsailineKarsinåungilaK. OKar-
toKarsinaugaluarpoK OKartoKartarér-
porme atorfigssaKartingilagume. nu-
naKarfime atausiåkåt erxarsautigi-
nagit kisiåne kalåtdlit nunarput ta-
måkerdlugo kingunerisinaussai eraai-
låriartigit ulorianautigissai.
sujugdlermik sanaortorneK erKaeri-
artigo. ukiume kingugdlit 15-it inger-
dlaneråne Kalåtdlit-nunåne sanadrtor-
neK pingitsorneKarsinaunanilo. fabri-
kit, atuarfit igdlugssat, tamarmik pi-
ngitsorneKarsinåungitsut avdlarpag-
ssuitdlo.
tauva apereriarta Kalåtdlit-nunåne
nunaveKartut tamåko suliagssarpag-
ssuit kisimik ingerdlåsinaunerpait? a-
kivdluåinarta: ajornaKaoK imaKa nu-
naKarfingne mikinerussune ingerdlå-
sinaugaluarpoK. sordlo igdluliomeK.
taimåitoKartarérporme.
avdlåme taineKarérsut sordlo atuar-
fit Kanigtukut radiukut tusarparput
ukioK måna mérKat atualerKårtugssat
agdlåt 1200 angumagait atuartorpag-
ssuitdlo. enrarsautigeriartigo tamau-
nga sanaortorneK unisagaluarpat o-
Kardlutalunit kinguartariaKalisagalu-
arpat sut kingunerisinaugai. inusug-
tuararpagssuit soriarfigssaKångitsut
sule amerdleriardlutik. imaKalo tamå-
ko akornåne pinerdlungniarneK sule
agdlivdlune. iliniartitauneK sule na-
taorsigagssarsiat akilerneKartarnig-
ssånut isumavdlutautisassoK. akiliu-
ssissugssautitutut atsiortup måko er-
sserKigsumik påsisimassariaKarpai:
1. erniat akilersutitdlunit akileme-
Kartugssångortut taorsigagssarsissup
akilingitsorniariarpagit udvalgip piu-
massarisinauvå akiligagssångortut
tåuko nangmineK akiligagssaligtut a-
kiliussissugssautitumut akilerKuvdlu-
git.
2. udvalgip åma taorsigagssarsiat a-
tornerdlungneKartutut nalunaerutigi-
sinaussåsavai akitsutdlo sivnere ta-
maisa nangmineK akiligagssaligtut a-
kiliussissugssautitumut erninardlui-
naK akilerKusinauvdlugit. udvalge
mångeKissoK kinguariarujugssuardlu-
ne. ilame avdlarpagssugaluarput tai-
goraluaråine amerdliartuinartugssat.
Kanorme sulivjigssualiornerup tu-
ngåtigut. aulisariuterpagssuit uningåi-
nalersut. inuinut nåkarsautauginaler-
dlutik, tåssa tunitsivigssaKånginamik.
sordlume nalungerérigput sule tamå-
ko nåmångeKissut. aulisarnermik inuit
inutigssarsiuteKartut åma puigortari-
aiiångingmata, anginerussumik akig-
ssarsiaKalerniarnigssamut avKutig-
ssiuissussugssatut pingårnertut uva-
nga agdlåt issigigavkit ilame amer-
dlagaluaKaut, agdlåt imaKa atuagåra-
kasik agdlagsinauvdlugo.
tauva apereriarta åssigingmik akig-
ssarsiaKartitsiniartut tamåko encai-
ssarnerdlugit. ila tåssaKa. amerdla-
nertigume imaKa ingminut ercarsau-
tigerKårtaravta.
imåingilaK kalåtdlit sulissartut ni-
kagigika. nalunginavkume pikorigsut
amerdlaKissut. kisiånile nalungilarput
sanaortugkat taima amerdlatigissut
sule nangminérdluta inugtagssaKarti-
nginavtigit avdlatutdlo ajornartumik
sule avatånit ikiorneKartariaKardluta.
uvdlune måkunane OKatdlisaoKissoK
amerput pivdlugo ingmikortitauneK
(raceadskillelse) tusarångavko åner-
tarpunga. agdlåt OKartardlunga. inuit
erKarsarsinåungitsut imaKalo inoKa-
timingnit singanermik pigissaKartut
kisimik taima misigisimassartut. ima-
Ka såkortuvatdlåsagaluarpoK taima o-
Kåsavdlune.
erKartugagsséme amerdlagaluaKaut
naggatåtigutdlo ima oKåinardlanga.
Danmarkip kujasingnerussortåne
nunaKartut sanileralugit suliniarat-
dlarta pivfigssaugatdlartitdlugo nu-
kigssaK anginerussoK tigusinaorKuv-
dlugo. kalåtdlit nunarput kingumut
autdlariåsångigpat. KaKugume imaKa
imatut sujuartigisinauvugut agdlåt o-
Karsinaulerdluta måssåkut pivfigsså-
ngorsimavoK. OKartoKartaraluarpoK
autdlartiårdlune angussat angineru-
ssarput. kisiåne nagsatarisinaussai er-
KarsautigerKåratdlartigit nunarput a-
tautsimut issigalugo.
ikioKatigigtariaKarpugume amivta
Kalipautå erKainago. sordlo FN-ip ge-
neralsekretæria U Thant ilane ima o-
KartoK: „inuit perorsarsimassut silar-
ssuarme sumltutdlunit angisflmik ku-
ssanartunigdlo anguniagaxartarput.
téukule sujunertåuput nakussagtitsi-
ssut. takusajungnarsivarpume tåuko
uvdluvtine isumaKatigingissutit åtå-
kumårait. imaKalo tåukujumårdlutik
arfineK-éipagssånik naggatånigdlo i-
kiorumåråtigut isumaKatigingissutit
tamåko iluarsineKarnigssåinut."
KanoK-iliuseKarKårnane taimailiorsi-
nauvoK taorsigagssarsissordlo pigissa-
mik taorsigagssarsiånik, s. i. pujortu-
lérKamik, arsårKårtariaKarnago tuni-
niarKårtariaKarnagulo.
3. nangmineK akiligagssaligtut akiliu-
ssissugssautitup akiliussissugssautine-
rup kingunigssai 1-me 2-milo taine-
Kartut naviatårfigissagssarai, taorsi-
gagssarsiatdlo tamarmik akilerneKå-
nginerine KaKutiguinaK pissugssauv-
fir.gminit aniguisitausinauvoK. taorsi-
gagssarsiat taorsersorneKarfigssait pu-
jortulérKanut mikissunut pissarnertut
ukiut 10-uput, pujortulérKanut angi-
sunut ukiut 15, igdlunutdlo inutig-
ssarsiornermut atortunut ukiut 25-
uvdlutik. pisågssanut mingnerussunut
sordlo bundgarninut taorsigagssarsi-
nerme sivikinerussumik akilersuivfig-
ssalineKartarpoK.
ingmikut akilersugagssanik akili-
gagssarsineK pinago nangmineK akili-
gagssaligtut akiliussissugssautineK a-
ningaussatigut pissugssauvfit ingmut
tugtineKarsinaussut tamaviårnarner-
påt ilåtut OKautigineKarsinauvoK, i-
nuvdlo taimatut pissugssautilersug-
ssap nangmineK aningaussatigut i-
ngerdlanine, ukiune ilaKutarKortu-
ssutsinilo — taimalo KanoK pilersu-
gagssaKartigigine — misilenugsårta-
riaKarpai tauvalo aulajangerniåsav-
dlugo akiliussissugssamautaulernig-
ssane igdlersorneKarsinaunersoK.
nangmineK akiligagssaligtut akiliu-
ssissugssautinerup erKartornerane er-
KortusaoK oxautigisavdlugo imåika-
jugtarmat inutigssarsiomermut taor-
sigagssarsissut saniatigortumik tai-
matut akiliussissugssaunermik pingit-
Man har i bolig- og erhvervsstøtte-
kontoret det indtryk, at mange i Grøn-
land ikke gør sig helt klart, hvad de
går ind til, når de påtager sig en selv-
skyldnerkaution. Særlig i sager ved-
rørende erhvervsstøttelån forekommer
det nu og da, at erhvervsstøtteudval-
get, når lånsøgeren skønnes at være
mindre velfunderet økonomisk eller
er særlig ung, som betingelse for at
yde lånet kræver, at en anden garan-
terer for lånets betaling som selv-
skyldnerkautionist. Den, der under-
skriver som kautionist, må gøre sig
følgende klart:
1. Så snart låntageren undlader at
betale forfaldne renter eller af-
drag, kan udvalget kræve disse
ydelser betalt af selvskyldner-
kautionisten.
2. Udvalget vil tillige kunne erklære
lånet for misligholdt og omgående
kræve hele restgælden betalt af
selvskyldnerkautionisten. Udval-
get kan uden videre gøre dette og
behøver ikke først at fratage lån-
tageren låneobjektet, f. eks. en
motorbåd, og udbyde den til salg.
3. Selvskyldnerkautionisten udsæt-
ter sig for de under 1. og 2. nævn-
te konsekvenser af kautionen, og
han kan sjældent blive løst fra
sin forpligtelse, før lånet er af-
viklet. Lånenes løbetid er nor-
malt 10 år for mindre både, 15 år
for større både og 25 år for er-
hvervsbygninger. Ved lån til min-
dre anskaffelser såsom bundgarn
fastsættes en kortere afdragstid.
Bortset fra selvstændig gældsfor-
pligtelse må selvskyldnerkaution be-
tegnes som en af de alvorligste øko-
nomiske forpligtelser, man kan på-
tage sig, og den, der går ind til noget
ilerKorineKa-
kulårsimavoK taorsigagssarsiniartut
ardlaKartut peKatigigdlutik inutig-
ssarsiornermut taorsigagssarsiniartar-
dlutik pingårtumik pujortulérKanut.
taimåitoKartitdlugo taorsigagssarsini-
artut tamarmik taorsigagssarsinermut
ugpernarsaut atsiortarpåt, taimalo
taorsigagssarsianik atornerdluineKar-
titdlugo taorsigagssarsiat aningaussar-
tait tamaisa taorsigagssarsissut tåu-
kua ardlånut atautsimut kimutdlunit
akilerKuneKarsinåuput åma imailisso-
KarajugtarpoK taorsigagssarsissut ilå-
ta atautsip ardlagdlitdlunit avdlanik
peKateKarnertik kingorna pendgsimi-
ssutigilersardlugo taimåitumigdlo pi-
gingneKataunermingnit pérumalersar-
dlutik. taorsigagssarsiaKarnermut ta-
matumunga peKataujumajungnaertut
tåssaugpata aningaussatigut pigssa-
rigsårnerpåt tauva nalunångilaK er-
hvervsstøtteudvalgip taorsigagssarsiat
akilersorneKarnerånut isumavdlutime
angnerpårtå ånåisagå, tauvalo taorsi-
gagssarsiaKarnermut peKataujung-
naernigssaisa akuerinigssånut patsi-
sigssatut piumassarineKarumårpoK
taorsigagssarsiat akilersornigssånut
nangmineK akiligagssaligtut akiliussi-
ssugssamautaujuåsassut. inuit taima
pissut KanoK iliuseKarnatik pissug-
ssugssauvfingmit akuererérsimassa-
mingnit kångartitausinéungitdlat.
taimåitumik ama kajumigsårutigi-
ssariaKarpoic avdlanik peKateKardlune
taorsigagssarsinialinginerme isumali-
utigerKigsårneKartésassoK taimatut
peKatigingneK atasinåusanersoK, ta-
matigutdlo påsiniancigsårtariaKarpoK
pissugssauvfigtut atausiardlune tigu-
ssaK amerdlanerpåtigut taorsigagssar-
siat akilerérnigssaisa tungånut ataju-
mårnersoK ilåtigut peKataujungnaer-
simassoKaraluarpatdlunit.
Jørgen Reventlow
sådant, bør foretage en nøje bedøm-
melse af sin egen økonomi, sin alder
og sin families størrelse — og dermed
sine forsørgerpligter — og derefter
vurdere, om det er forsvarligt at kau-
tionere.
Det vil være rigtigt i forbindelse
med omtalen af selvskyldnerkaution
at oplyse, at det er jævnligt forekom-
mende, at en sådan kaution indirekte
påtvinges erhvervsstøttelåntagere. Det
har været ret almindeligt forekom-
mende, at flere lånsøgere i fællesskab
har søgt erhvervsstøttelån til især
motorbåde. I så fald underskriver
samtlige lånsøgere lånedokumentet,
og således at hele lånebeløbet i til-
fælde af misligholdelse kan kræves
hos hver enkelt af låntagerne. Det
sker ligeledes ofte, at en eller flere
af låntagerne senere hen fortryder
fællesskabet med de øvrige og derfor
ønsker at udtræde af det såkaldte
konsortium. Såfremt det er de økono-
misk bedst stillede, der ønsker at fri-
gøre sig for låneforholdet, er det klart,
at erhvervsstøtteudvalget mister stør-
stedelen af sin sikkerhed for lånets
betaling, og man vil da som betingelse
for at tillade deres udtræden af låne-
forholdet kræve, at de fortsat står
som selvskyldnerkautionister for lå-
nets betaling. De pågældende kan så-
ledes ikke uden videre blive fritaget
fra den én gang indgåede forpligtelse.
Det må derfor også tilrådes, at man,
inden der optages lån i fællesskab
med andre, meget nøje overvejer, om
fællesskabet vil kunne bestå, og i
hvert fald må man gøre sig klart, at
den én gang påtagne forpligtelse i de
fleste tilfælde vil bestå, indtil lånet
er afviklet, selv om man i øvrigt er
udtrådt af fællesskabet.
Jørgen Reventlow.
Peter Mørch,
Kutdligssat.
\élm tf fa
anGlI
ANGLI llugdleK plfsaussoK
imaKa ulorianauteKarpoK
(nup. 9-mit nangitax)
Selvskyldnerkaution er en
alvorlig forpligtelse
to