Atuagagdliutit - 04.02.1965, Page 12

Om betydningen af raceforskelle
I rapporten om samarbejdsproble-
mer mellem danskere og grønlændere
kommer samfundsforskningsudvalget
ind på spørgsmålet om, hvorvidt der
kan tænkes at bestå generelle ned-
arvede forskelle på det psykiske og
intellektuelle område mellem den dan-
ske befolkningsgruppe på den ene side
og den grønlandske befolkningsgruppe
på den anden side. Samfundsforsk-
ningsudvalget finder det vigtigt at
understrege, at sådanne forskelle ikke
kan påvises på videnskabelig basis,
og at der ikke er nogen grund til at
tro, at de i realiteten eksisterer. Dette
fik mig til at studse, idet jeg synes,
det er mere nærliggende at sige: Det
er endnu ikke på videnskabelig basis
muligt at påvise sådanne forskelle,
på den anden side kan det heller ikke
fastslås, at de ikke eksisterer, altså
bør vi indtil videre lade spørgsmålet
stå åbent. Hvorfor finder man det
vigtigt at få os til at tro, at nedarvede
gruppeforskelle i mentalitet ikke ek-
sisterer? Er det fordi man mener, den
danske befolkningsgruppes egenskaber
er så fremragende, at det ville være
en ulykke, hvis nogen troede, at andre
egenskaber var mere fremherskende
i den grønlandske gruppe? Eller er
man bange for, at nogen skal mene,
at den grønlandske gruppe præges af
mere tiltalende egenskaber end den
danske? Hvis arv overhovedet har
indflydelse på et menneskes psyke og
intellekt, forekommer det mig at være
rimeligt at antage, at nogle psykiske
og intellektuelle egenskaber må fore-
komme nedarvet i stærkere grad i
den ene gruppe end i den anden og
omvendt.
Dette synspunkt har jeg givet ud-
tryk for i et indlæg i tidsskriftet
„Grønland", hvor det imidlertid
imødegås af professor Goldschmidt.
Da jeg tror, at diskussionen af dette
spørgsmål interesserer mange i Grøn-
land, da tidsskriftet „Grønland" ikke
ønsker at optage et nyt indlæg i
diskussionen, og da professor Gold-
schmidt i samme forbindelse er frem-
kommet med en udtalelse om, at kri-
tik af autoriteterne — politiske, ad-
ministrative og videnskabelige —
modkritik og diskussion er en funda-
mental vigtig forudsætning for, at
Grønland reelt kan blive en del af
det danske demokrati, vil jeg bede
A/G om at give mig lejlighed til at
tage til genmæle over for professor
Goldschmidt.
☆
I rapporten om samarbejdsproble-
mer kan man læse, at der såvel blandt
grønlændere som blandt danskere er
„visse tendenser til at antage, at de
oprindeligt adskilte racer har væsens-
forskellige mentale kendetegn. De vig-
tigste grunde til sådanne videnskabe-
lige uholdbare opfattelser er, dels at
det som regel er umuligt for lægfolk
at skønne over, hvorvidt psykiske
egenskaber er arveligt eller miljø-
mæssigt betingede, dels den tilbøje-
lighed til at generalisere individuelle
træk, som findes overalt, hvor befolk-
ningsgrupper kommer i berøring med
hinanden".
Hertil har jeg knyttet følgende kom-
mentarer:
„Når man taler om væsensforskel-
lige kendetegn hos de oprindeligt ad-
skilte racer, giver man sig vel i al-
mindelighed ikke af med at præcisere,
om disse træk er arveligt eller miljø-
mæssigt betingede. Og det er vel uom-
tvisteligt, at der var miljømæssigt be-
Af DAGNY ROSING
tingede forskelle. Endvidere er det
mig bekendt også for eksperterne
umuligt at skønne over, hvorvidt psy-
kiske egenskaber er arveligt eller
miljømæssigt betingede. Den opfat-
telse, at der ikke kan være tale om
arveligt betingede forskelle på psyke
og evner er således også videnskabe-
ligt uholdbar. Var det derfor ikke
langt bedre, om vi erkendte, at vi
som grupper betragtet er forskellige,
i hvert fald af miljømæssige årsager,
men måske også arvemæssigt. Dette
indebærer jo ikke, at den ene gruppe
er bedre udrustet end den anden. Be-
tyder det ikke snarere, at grønlændere
og danske netop på grund af forskel-
lene har mere brug for hinanden, kan
lære af hinanden og supplere hinan-
den".
☆
Dagny Rosings synspunkter på den
racebiologiske side af forholdet mel-
lem grønlændere og danskere kan jeg
ikke godtage. Hun udtaler, at det
hende bekendt „også for eksperterne
(er) umuligt at skønne over, hvorvidt
psykiske egesskaber er arveligt eller
miljømæssigt betingede. Den opfattel-
se, at der ikke kan være tale om
arveligt betingede forskelle på psyke
og evner er således også videnskabe-
ligt uholdbar". Lad mig heroverfor
først citere arvelighedsforskerne J. V.
Spårck og Ove Frydenberg (Arv og
race hos mennesket. Berlingske Leksi-
kon Bibliotek. 1963, side 7) „ .... de
sidste halvtreds års arvelighedsforsk-
ning har afsløret, at hvert eneste men-
neske, som har levet, lever eller vil
komme til at leve, er enestående. An-
tallet af arveanlægskombinationer er
så umådeligt stort, at man roligt tør
sige, at ethvert menneske repræsen-
terer sin helt private samling mulig-
heder. Det er egentlig en storslået
tanke, som nok er værd at kende.
Den må føre til den opfattelse, at et-
hvert lykkeligt samfund må bygge på
ideer, som tilgodeser denne mangfol-
dighedens kendsgerning".
De to forskere skriver videre side 8,
at der „skabt i en god mening og til-
syneladende på et forsvarligt grundlag
findes en række raceopfattelser, som
— den gode vilje til trods — avler
synspunkter og ideer, der kun kan
betegnes som racefordomme. Fælles
for mange af disse raceopfattelser er
en alt for håndfast opfattelse af be-
grebet race med en deraf følgende
overvurdering af forskellene mellem
Jordens forskellige befolkningsgrup-
per". Bogen slutter med følgende:
„Vigtigst er måske erkendelsen af
arvemassens opdeling i adskilte arve-
elementer, som i vid udstrækning ned-
arves uafhængigt af hinanden. Denne
viden understreger urimeligheden af
forestillinger om, at de traditionelle
fysiske racekarakterer, såsom hud-
farve, legemshøjde m. m., kan danne
grundlag for en vurdering af menne-
skers arvemæssige egenskaber i andre
henseender. Stor betydning kan man
endvidere tillægge påvisningen af, at
der i den nutidige verden ikke eksi-
sterer racerene befolkninger i den
gængse betydning".
Såvidt professor Goldschmidt.
Og hertil er at sige, at jeg fuldtud
og helhjertet kan tilslutte mig alle de
citerede synspunkter. Jeg er ganske
enig i, at de må tillægges den aller-
største betydning, men jeg må dog
understrege, at de absolut ikke stri-
der imod mine anskuelser.
☆
Professor Goldschmidts svar i tids-
skriftet „Grønland" fortsætter som
følger:
„Det, der er videnskabeligt uhold-
bart, er med andre ord at gå ud fra,
at psykiske egenskaber, det være sig
i Vestgrønland eller andre steder, er
racebestemte, arvelige egenskaber, så
længe der ikke er ført noget bevis
herfor. Jeg kan i øvrigt igen henvise
til den ovennævnte artikel af Kåle
Rosing her i tidsskriftet, hvor han
tilbageviser påstanden om, at grøn-
lændere skulle være mindre intelli-
gente end danskere. Han understreger
miljøfaktorens betydning, hvilket er
overordentlig vigtigt, fordi denne fak-
tor kan påvirkes i gunstig retning
f. eks. gennem fornuftig uddannelses-
og socialpolitik. Den mulighed ser
man ikke, hvis man tænker i foræl-
dede racebiologiske baner.
Mine kommentarer hertil er, at det
er muligt, der er „nogen" der går ud
fra, at psykiske egenskaber er race-
bestemte arvelige egenskaber (det er
også muligt, at professor Goldschmidt
gerne vil bibringe læseren det ind-
tryk, at jeg falder ind under begrebet
„nogen"), men det er jo ikke det,
diskussionen drejer sig om. Hvorfor
professor Goldschmidt henviser til
Kåle Rosings tilbagevisning af på-
standen om, at grønlændere skulle
være mindre intelligente end danskere
kan jeg ikke rigtig se, medmindre det
da skulle være for at forlede læseren
til at tro, at jeg skulle have fremsat
en sådan påstand. Professor Gold-
schmidt er formentlig selv klar over,
at jeg ikke hverken har tænkt, sagt
eller skrevet noget sådant, men pro-
fessoren har måske ikke noget imod,
at andre skulle få indtryk af, at jeg
nærer sådanne synspunkter. — I øv-
rigt var det måske her på sin plads,
at jeg gjorde opmærksom på, at sam-
fundsforskningsudvalget under pro-
fessor Goldschmidts ledelse har fore-
taget en undersøgelse af danskeres og
grønlænderes mening om, hvori for-
skellen mellem dem består, og der var
ikke én, der nævnte forskelle i intel-
ligens, så mon ikke vi med sindsro
kan mane det spøgelse i jorden? —
Eller er professor Goldschmidt i tvivl
om værdien af sine undersøgelser?
☆
Professor Goldschmidt kan altså
ikke godtage mit synspunkt, som
utvivlsomt deles af mange både grøn-
lændere og andre danske: at den
grønlandske og den danske befolk-
ningsgruppe er forskellige i hvert fald
af miljømæssige årsager, men måske
også arvemæssigt, med en kraftig
understregning af, at dette ikke be-
tyder, at den ene gruppe er bedre ud-
rustet end den anden. Professor Gold-
schmidt har imidlertid ikke fremført
et eneste argument, der viser, at mit
synspunkt er forkert. Ydermere er jeg
så heldigt stillet, at jeg har fundet
støtte for mine anskuelser ved læsning
af en lille bog: „The Significance of
Racial Differencies" af G. M. Morant,
udgivet af UNESCO i en serie „The
Race Question in Modern Science",
som jeg vil gengive nogle korte ud-
drag af:
„Gruppeforskelle er blevet diskute-
ret gennem de sidste 2000 år. De gamle
grækere kan siges at have startet
diskussionen, og UNESCO ville ikke
have interesseret sig for spørgsmålet,
dersom det var blevet afgjort til alles
tilfredshed — eller måske snarere til
tilfredshed for alle oplyste mennesker
af god vilje.
Det er karakteristisk for den litte-
rære diskussion af problemet, at for-
skellige forfattere gennem tiderne har
„ført bevis" på forskellige måder, har
fremsat troværdige argumenter til
støtte for modstridende konklusioner.
Den kendsgerning, at diskussionen har
stået på så længe og stadig føres med
iver, viser, hvor stor betydning man
tillægger spørgsmålet.
I daglig tale foretages ofte gruppe-
sammenligninger, idet man taler om
grupper, som om de var enkeltindivi-
der. Dette er en almindeligt accepteret
måde at spare på ord, som ingen tager
notits af i en almindelig samtale, men
den medfører, at man får indtryk af
større gruppeforskelle, end hvis man
udtrykker sig mere detaljeret.
Med hensyn til den videnskabelige
behandling af problemet er man nået
til at kunne udtale sig med langt
større sikkerhed angående fysiske end
med hensyn til mentale egenskaber.
Hvad angår alle egenskaber af først-
nævnte art, som er blevet brugt til
racesammenligninger (ordet race de-
fineres af G. M. Morant som en grup-
pe mennesker, en population, der gen-
nem generationer forplantningsmæs-
sigt har været delvis isoleret fra andre
populationer. Når ordet race anven-
des, tænkes der altså ikke på den
hvide race, den sorte race o. s. v. efter
gammeldags racebegreber, men på en
mangfoldighed af folkegrupper), kan
det fastslås, at væsentlige racefor-
skelle sædvanligvis findes, når som
helst man sammenligner data for to
grupper.
☆
Så meget er endeligt fastslået: der
er raceforskelle på fysiske egenskaber,
men om situationen vedrørende men-
tale egenskaber er den samme eller ej
er et spørgsmål, som ikke har kunnet
besvares difinitivt endnu, eftersom
mentale egenskaber er langt vanske-
ligere at definere og vurdere, ligesom
det ikke er muligt nøjagtigt at vur-
dere miljøets relative indflydelse. Den
følgende opsummering af vor viden
om mentale egenskaber forekommer
forfatteren at være det mest afgjorte,
man kan forsvare i øjeblikket:
Det er usandsynligt, at der er nogen
racemæssige forskelle i mentalitet,
som betinger en absolut sondring mel-
lem alle medlemmer af en befolkning
og alle medlemmer af en anden be-
folkning. Men den hypotese, at en-
hver variabel mental egenskab skulle
have nøjagtig samme udbredelse i alle
befolkningsgrupper er sandsynligvis
ukorrekt, fordi man har konstateret,
at med hensyn til alle fysiske egen-
skaber hos mennesket og egenskaber
i almindelighed hos dyr er variationer
indenfor grupper altid forbundet med
nogen grad af forskelle mellem grup-
per. Det er sandsynligt, at forskellige
(Fortsættes side 23)
in lækreste De kan tænke Dem! Dan-
marks mest berømte chokolade.
igdlingnarnerpåic erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK.
'lomf
— Liøe hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissariaxagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kAkot-
tarissanik ilivitsunik ilauarpoK.
lomt

GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inlk.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.

Dybfrysning i Grønland
er aktuelt
Gør det hjemme — og vær ikke afhængig af årstiderne. Jeg kan tilbyde
Dem en dybfryser til kr. 588,00, der rummer 115 liter og er af det bekendte
Gram-fabrikat.
De første 50 kr. af fragten er includeret i prisen. Skriv til mig. Jeg
sender også gerne brochurer.
Firma P A H L A, Ægirsgade 36, København N.
12